Fyldte squash

Varme retter

Fyldte squash

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

925/220

kJ/kcal

Energi

11

g

Kulhydrat

10

g

Fedt

21

g

Protein

245

g

Frugt/grønt pr. person

4

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

4 små squash eller 2 større (ca. 600 g)
½ tsk. salt
1 løg (ca. 100 g)
1-2 fed hvidløg
250 g hakket oksekød med højst 10 % fedt
3 flåede tomater (ca. 200 g), gerne fra dåse uden saft
1 æg
½ dl finvalsede havregryn (ca. 20 g)
4 spsk. reven parmesanost (ca. 25 g)
2 spsk. hakket persille
1 tsk. salt
peber

 

Pynt
2 små tomater (ca. 75 g)

Sådan gør du

Del squashene på langs, og tag kernerne ud med en ske. Drys salt i squashene.

Hak løg og hvidløg fint. Hak tomaterne. Bland alle ingredienserne til farsen, og rør den godt sammen.

Tør saltet af squashene, og fordel fyldet i.

Skær tomaterne i både, og læg dem på farsen.

Læg de fyldte squash i et ovnfast fad, og tilbered retten ved 200⁰ C i ca. 20 min. på midterste ovnrille.

Servering

Server fyldte squash med dit foretrukne tilbehør, f.eks. råkost og ovnstegte kartofler.

Tip

Du kan bruge friske tomater i stedet for tomater fra dåse.

Lav dobbelt portion fars, og tilbered resten som et farsbrød sammen med de fyldte squash. Du kan også lave kødboller og koge dem i en tomatsovs.