Grønkålssalat med rugkerner

Tilbehør, Salater

Grønkålssalat med rugkerner

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1600/380

kJ/kcal

Energi

35

g

Kulhydrat

18

g

Fedt

15

g

Protein

125

g

Frugt/grønt pr. person

16

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

150 g rugkerner eller fuldkornsris

150 g friske grønkålsblade

150 g edamamebønner

1 æble (ca. 100 g)

1 rødløg (ca. 100 g)

1 tsk. olie

½ tsk. røget paprika

1 knivspids salt

50 g mandler

50 g salattern med højst 17 % fedt

 

Marinade

1½ spsk. olie

4 spsk. æbleeddike

2 tsk. honning

salt, peber

Sådan gør du

Kog rugkerner eller fuldkornsris efter anvisning på emballagen, og afkøl dem.

Fjern stokken fra grønkålen, og hak kålen meget fint.

Hæld kogende vand over bønnerne, og afkøl dem.

Skær æblet i tynde skiver. Halver løget, og skær det i tynde strimler.

Varm olien op i en pande og tilsæt paprika, salt og mandler. Rist dem i et par min., så paprikaen har fordelt sig på mandlerne. Afkøl dem.

Bland alle ingredienser til marinaden.

Bland ris eller kerner sammen med grøntsager og salattern, og vend marinaden i. Del evt. salatternene, inden du vender dem i.

Hak mandlerne groft, og fordel dem over salaten lige inden servering.

Servering

Server salaten som tilbehør eller som frokostret – du kan evt. tilsætte en rest kylling.

Tip

Du kan købe rugkerner, som er klar til brug. Hæld evt. kogende vand over dem først.

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.