Kikærtepandekager med koldt fyld

Varme retter, Vegetar

Kikærtepandekager med koldt fyld

Ernæringsindhold

750/180

kJ/kcal

Energi

14

g

Kulhydrat

6

g

Fedt

8

g

Protein

0

g

Frugt/grønt pr. stk.

15

g

Kulhydrat 100 g

450/110

kJ/kcal

Energi

8

g

Kulhydrat

10

g

Fedt

6

g

Protein

75

g

Frugt/grønt pr. stk.

7

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

8 stk.

250 g kikærtemel (ca. 5 dl)
½ tsk. salt
2 spsk. sesamfrø
1 æg
4 dl vand
2 spsk. olie
2 spsk. flydende fedtstof til stegning

Fyld
3 rødbeder (ca. 400 g)
1 spsk. revet peberrod
1 stort æble (ca. 165 g)
1 dl valnøddekerner (ca. 40 g)


Creme
1 lille bæger hytteost (250 g)
1-2 spsk. sennep
salt, peber
en rest salat eller fintsnittet kål, f.eks. rucola, spinatblade
eller hvidkål (ca. 50 g)

Sådan gør du

Bland de tørre ingredienser.

Tilsæt æg, vand og olie, og pisk til det bliver en sammenhængende og klumpfri dej.

Bag 8 pandekager på en lille stegepande (ca. 22 cm i diameter). Fordel ca. 1 dl dej på panden, og bag den i ca. 3 min. Vend pandekagen, og steg den færdig på den anden side.

Koldt fyld

Riv rødbederne groft. Riv peberroden fint. Skær æblet i små tern, og hak valnødderne groft.

Bland ingredienserne til rødbedeblandingen sammen.

Creme

Rør hytteost og sennep sammen, og smag til med salt og peber.

Servering

Kom creme og salat eller kål på halvdelen af en pandekage. Læg rødbedeblandingen ovenpå. Fold pandekagen sammen.

Variation

Til det kolde fyld kan du tilsætte skiver af røget laks eller en rest kylling for et mere fyldigt fyld til pandekagen.

Alternativ

I stedet for det kolde fyld, kan du bruge dit eget yndlingsfyld.

Rester af grøntsager, fisk eller kylling egner sig glimrende som fyld i en kikærtepandekage.

Tip

Pandekagerne er glutenfri.

Hvis panden har teflonbelægning, kan du undlade ekstra fedtstof til stegning.

Du kan købe færdigrevet rødbede og fintrevet peberrod og bruge til det kolde fyld.