Kylling på grøntsagsbund

Varme retter

Kylling på grøntsagsbund

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1300/310

kJ/kcal

Energi

26

g

Kulhydrat

9

g

Fedt

27

g

Protein

240

g

Frugt/grønt pr. person

6

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

4 kyllingebrystfileter (ca. 400 g)
1 spsk. olie
3 spsk. grov sennep
½ tsk. salt
peber
50 g rasp

 

Bund
3 gulerødder (ca. 200 g)
1 fennikel (ca. 140 g)
1 løg (ca. 100 g)
½ spidskål (ca. 400 g)
1 nektarin (ca. 115 g)
1 dl hønsebouillon
2½ dl madlavningsfløde med højst 5 % fedt                      
1 tsk. stødt salvie eller 1 spsk. frisk salvie
1 tsk. salt
peber
1 spsk. majsstivelse

Sådan gør du

Skær synligt fedt af fileterne. Rør olie, sennep, salt og peber sammen, og pensl kyllingestykkerne. Vend dem i rasp, så de er dækket.

Riv gulerødderne groft. Halver fennikel og løg, og skær dem i skiver. Skær spidskålen i strimler. Skær nektarinen i både.

Bland bouillon, fløde, salvie og krydderier sammen, og rør majsstivelsen i. Fordel grøntsager og nektarin i et ovnfast fad. Hæld væsken over, og læg fileterne ovenpå. Steg ved 200° C i ca. 30 min. på næstnederste ovnrille.

Servering

Server dit foretrukne tilbehør til, f.eks. fuldkornspasta eller -ris.

Tip

Du kan lave din egen fuldkornsrasp ud af gammelt, tørt fuldkornsbrød. Hak det fint i en minihakker.