Linsehummus

Sovse og dressinger, Tilbehør

Linsehummus

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. spsk. (ca. 15 g)

80/20

kJ/kcal

Energi

2

g

Kulhydrat

1

g

Fedt

1

g

Protein

15

g

Frugt/grønt pr. person

15

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

Ca. 4½ dl

1 løg (ca. 100 g)
½ rød chilipeber
100 g røde linser
1 lille dåse kokosmælk light (165 ml)
1 dl vand
1 tsk. tørret, stødt citrongræs
2 spsk. sesamfrø
salt, peber

Sådan gør du

Skær løget i tern. Fjern ”strengene” fra chilien, og skær den i meget små stykker.

Kog linserne i kokosmælk og vand sammen med løg, chili og citrongræs i ca. 15 min under låg. Afkøl blandingen, og blend den derefter groft.

Rist sesamfrø i et par min., til de har fået farve. Rør dem i linseblandingen, og smag til med salt og peber.

Lad hummussen trække i mindst ½ time før servering.

Servering

Server f.eks. hummussen som dip til grøntsager eller som fyld i fuldkornspitabrød, wraps og lignende.

Opbevaring

Hummus kan holde sig i køleskab i ca. en uge.

Tip

Du kan købe tørret og frisk citrongræs i større supermarkeder.