Ølmarineret torsk

Varme retter

Ølmarineret torsk

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1150/275

kJ/kcal

Energi

12

g

Kulhydrat

9

g

Fedt

7

g

Protein

225

g

Frugt/grønt pr. person

3

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

600 g torskefilet

 

Marinade

4 spsk. finthakket persille

1 tsk. hakket estragon

1 fed hvidløg

1½ dl pilsnerøl

2 tsk. salt

 

Grøntsagsbund

4-5 gulerødder (ca. 350 g)

½ squash (ca. 150 g)

½ bundt broccoli (ca. 200 g)

2 rødløg (ca. 200 g)

1 spsk. olivenolie

2 tsk. fintreven citronskal

1 tsk. salt

 

Sennepssauce

1 spsk. flydende fedtstof

4 tsk. hvedemel

3 dl fiskebouillon

½ dl madlavningsfløde med højst 5 % fedt

1 spsk. sennep

1 spsk. kapers

salt, hvid peber

Sådan gør du

Rør ingredienserne til marinaden sammen. Rens og skyl torskefileterne, tør dem, og læg dem i marinaden i ca. 1 time.

Skær grøntsagerne i mundrette stykker. Bland dem med olivenolie, citronskal og salt, og læg dem i et ovnfast fad.

Tag torsken op af marinaden, og læg den oven på grøntsagerne. Tilbered retten i ovnen ved 225° C i 25-30 min. på næstnederste ovnrille, til fisk og grøntsager er møre.

Sennepssauce

Varm fedtstoffet i en gryde, og tilsæt melet under omrøring. Tilsæt fiskebouillonen lidt efter lidt. Rør eller pisk hele tiden, så saucen ikke klumper.

Tilsæt madlavningsfløde og sennep, mens saucen koger godt igennem. Rør kapers i, og smag saucen til med salt og hvid peber.

Servering

Server retten med dit foretrukne tilbehør, evt. med kartofler til.