Panna cotta med basilikum

Desserter og kager

Panna cotta med basilikum

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

600/145

kJ/kcal

Energi

20

g

Kulhydrat

2

g

Fedt

10

g

Protein

55

g

Frugt/grønt pr. person

11

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

2 dl letmælk

½ stang vanilje – 1 tsk. vaniljesukker kan anvendes i stedet

25 g sukker

½ usprøjtet citron

2 spsk. citronsaft

30 friske basilikumblade (ca. 5 g)

5 blade husblas

2½ dl græsk yoghurt 2 %

sødemiddel svarende til 50 g sukker, gerne flydende

½ lille moden mangofrugt (ca. 150 g)

½ granatæble (ca. 60 g)

Sådan gør du

Kom mælken i en gryde. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og tilsæt mælken. Kom sukkeret i, og varm mælken op til kogepunktet under omrøring. Pres citronen, og riv skallen fint. Hak basilikumbladene groft.

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Hæld det overskydende vand fra. Tilsæt husblassen i mælkeblandingen, mens der piskes kraftigt. Kom citronsaft og -skal i.

Når blandingen er let afkølet, vendes yoghurt og basilikum forsigtigt i. Tilsæt sødemiddel.

Kom blandingen i 4 portionsskåle, og lad det stå på køl i mindst 3 timer, til det er stivnet.

Skær mangoen i mindre stykker eller mos den med en gaffel. Halver granatæblet, og pil kernerne ud. Anret panna cottaen sammen med mango og granatæble.

Servering

Server panna cotta med basilikum som dessert.

Alternativ

Desserten kan med fordel laves dagen i forvejen. Den er ikke fryseegnet.

Du kan bruge andre frugter, bær og andet, eks. hindbær og lakrids.