Pizza med laks

Varme retter

Pizza med laks

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. stk.

2775/665

kJ/kcal

Energi

68

g

Kulhydrat

25

g

Fedt

37

g

Protein

225

g

Frugt/grønt pr. stk.

16

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 portionspizzaer

Dej
2 dl vand
3 g gær
175 g fuldkornsmel, f.eks. fuldkornsspelt- eller grahamsmel (ca. 3 dl)
1 spsk. olie
½ tsk. salt
ca. 175 g pizzamel (ca. 3 dl)

 

Fyld
2 gulerødder (ca. 130 g)
1 fennikel (ca. 140 g)
1 løg (ca. 100 g)
1 fed hvidløg
1 tsk. olie
1 dåse hakkede flåede tomater (400 g)
2 tsk. tørret oregano
salt, peber
2 laksefileter (ca. 225 g)
½ citron
1-2 kviste frisk rosmarin eller 1 tsk. tørret rosmarin
½ tsk. salt
peber
1 pose frisk mozzarella (200 g)
10 små cherrytomater (ca. 50 g)
75 g frisk spinat

Sådan gør du

Dej

Opløs gær i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, hold lidt af pizzamelet tilbage.

Ælt dejen godt, og form den til en bolle.

Kom film over, og stil dejen til hævning i køleskab i mindst 12 timer.

Slå dejen ned, og del den i fire. Rul hvert stykke dej tyndt ud på bagepapir til en cirkel på ca. 20 cm i diameter.

Fyld

Riv gulerødderne groft. Hak løg og hvidløg fint.

Svits løg og hvidløg i fedtstoffet, uden at det tager farve. Tilsæt flåede tomater og oregano, og lad blandingen småkoge i ca. 15 min., til sovsen er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber.

Skær fennikel i tynde skiver.

Pres citronsaften over laksen, og drys rosmarin, salt og peber over. Skær laksefileterne i tynde skiver.

Kom tomatsovs på bundene. Fordel laks og fennikel ovenpå.

Skær mozzarella i tynde skiver, og fordel osten på bundene.

Tænd ovnen på 250 grader, og sæt bageplader i ovnen.

Træk pizzaerne over på de brandvarme plader. Skru varmen ned til 225 grader. Bag pizzaerne i ca. 12 min.

Servering

Halver cherrytomaterne, og fordel dem og spinatblade over pizzaerne.

Server en salat eller grøntsager til.

Tip

Du kan bruge færdiglavet pizzadej med Nøglehulsmærket.

Du kan tilsætte grøntsagerne til en færdig tomatsovs.

Dejen kan holde sig i køleskab i en uge, så du kan have dej liggende klar.