Vintergryde med kylling og rosenkål

Varme retter

Vintergryde med kylling og rosenkål

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1225/290

kJ/kcal

Energi

14

g

Kulhydrat

11

g

Fedt

31

g

Protein

225

g

Frugt/grønt pr. person

3

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

½ pakke mager bacon (ca. 60 g)
1 spsk. flydende fedtstof
1 pakke kyllingeinderfileter (ca. 400 g)
1 rød peberfrugt (ca. 180 g)
1 aubergine (ca. 265 g)
30-35 rosenkål, friske eller frosne (ca. 400 g)
½ granatæble (ca. 60 g)
¼ l hønsebouillon
2-4 dråber tabasco efter smag, kan udelades
2 spsk. balsamicoeddike
salt, peber

Sådan gør du

Steg baconen på en stegepande i ca. 5 min. på hver side, til det har fået farve. Tag bacon af varmen, og læg det på fedtsugende papir. Skær det i små stykker.

Varm fedtstoffet op i en gryde, og brun kyllingefileterne. Tag dem af varmen, og skær dem evt. i mindre stykker.

Skær peberfrugt og aubergine i tern. Skær rosenkålene i halve eller kvarte afhængig af størrelsen. Svits rosenkålene let i det fedtstof, der er tilbage fra kyllingestykkerne. Tilsæt bouillon, og lad det småkoge i 3-5 min.

Kom bacon, peberfrugt og aubergine ved, og kog i yderligere ca. 5 min., til grøntsagerne er tilpas møre.

Vend kyllingestykker og balsamico i, og varm igennem. Smag til med tabasco, salt og peber.

Vend granatæblekernerne i lige inden servering.

Servering

Server evt. fuldkornsris, -bulgur eller blomkålsris til.

Variation

Du kan anvende fintsnittet hvidkål, savojkål eller broccoli i stedet for rosenkål.

Tip

Lufttørret skinke kan erstatte bacon.

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.