Wraps med chili-hummus

Kolde retter, Madpakker og pålæg

Wraps med chili-hummus

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1925/460

kJ/kcal

Energi

46

g

Kulhydrat

14

g

Fedt

31

g

Protein

55

g

Frugt/grønt pr. person

17

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

2 stegte kyllingebrystfileter (ca. 200 g)
1 dåse eller karton kikærter (ca. 230 g)
1 fed hvidløg
1 lime
2 spsk. sesamfrø
3-4 spsk. syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
1 spsk. olie
1 lille rød chilipeber
salt, peber
¼ blomkål (ca. 115 g)
1½ dl grønne ærter (ca. 100 g)
4 store fuldkornstortillas (ca. 280 g)

Sådan gør du

Skyl og afdryp kikærterne i en sigte. Pres saften af limen. Blend kikærterne sammen med hvidløg, limesaft, sesamfrø, mælkeprodukt og olie.

Fjern kernerne fra chilipeberen, og hak den fint. Bland chilien i hummussen, og smag til.

Blend blomkålen, eller hak den fint med en kniv.

Hæld kogende vand over ærterne, hvis de er frosne.

Skær kyllingebrysterne i tynde skiver.

Smør hummus på tortillaerne. Fordel blomkål og ærter på. Læg kylling i en stribe midtpå, og rul tortillaerne stramt sammen. Skær dem i halve eller kvarte.

Servering

Spis grøntsagsstave eller salat til.

Lav evt. dobbelt portion hummus, så du har dip til grøntsagsstave.

Variation

Du kan erstatte kylling med tun, røget laks, røget sild eller skinke.

Sukkerærter eller 4-8 grønne asparges kan erstatte ærter.

Tip

Du kan købe finthakket blomkål på køl.