Wraps med laks og grøn hummus

Madpakker og pålæg

Wraps med laks og grøn hummus

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1800/430

kJ/kcal

Energi

46

g

Kulhydrat

13

g

Fedt

25

g

Protein

125

g

Frugt/grønt pr. person

15

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

1 dåse eller karton kikærter (ca. 240 g udblødte, kogte kikærter)

150 g grønne ærter, friske eller frosne

1-2 fed hvidløg efter smag

½ citron, usprøjtet

2 spsk. skyr

1 spsk. olivenolie

1 spsk. hakket persille, frisk eller frossen

¼ tsk. stødt koriander

salt, peber

3 gulerødder (ca. 200 g)

¼ lille spidskål (ca. 140 g)

200 g røget laks i skiver

4 store fuldkornstortillaer (ca. 250 g)

Sådan gør du

Skyl og afdryp kikærterne i en sigte. Optø ærterne, hvis de er frosne. Pres hvidløg. Pres den halve citron. Blend kikærterne sammen med citronsaft, ærter, skyr og olie.

Tilsæt persille, koriander og evt. fintrevet citronskal. Smag til med salt og peber. Riv gulerødderne groft. Snit spidskålen fint.

Smør tortillaerne med hummus. Fordel gulerod og spidskål på, og tryk det lidt ned i hummussen. Fordel laksen på, og rul tortillaerne fast sammen. Rul evt. hver enkelt ind i madpapir.

Servering

Server wraps med laks og grøn hummus til frokost eller i madpakken med grøntsager til.

Variation

Du kan erstatte laks med stegt kylling eller skinke.

Tip

Du kan bruge grøn hummus som dip til grøntsager eller som fyld i fuldkornspitabrød, sandwich og lignende.