MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Pocherede æg i tomatsovs

Pocherede æg i tomatsovs

Fremgangsmåde

Snit løg, og hak eller pres hvidløget. Halver chilien, og fjern kernerne. Skær chilien i små tern. Skær
peberfrugt og squash i tern. Skær spidskål i fine, korte strimler.

Sauter løg, hvidløg, chili og peberfrugt i fedtstoffet på en stor pande med høje sider. Tilføj spuash og spidskål, når løgene er klare. Steg det med i 5-7 min., eller indtil grøntsagerne er faldet lidt sammen.

Tilføj hakkede tomater, tomatpuré, paprika, spidskommen, salt og peber, og lad det simre ved lav varme i ca. 15 min. Smag til og tilsæt evt. sukker.

Lav 4 fordybninger i tomatsovsen, og knæk et æg i hver fordybning. Lad panden simre under låg i ca. 10 min., eller indtil æggehviden er fast, og æggeblommen stadig er løbende. Smuldr salattern og hakket persille på toppen lige inden servering.

Servering 
Server retten varm med ristet rugbrød, fuldkornsbrød eller grøntsagsspaghetti vendt i pesto til.

Tip 
Hvis du gerne vil have en mindre grov sovs, kan du blende lidt af sovsen med en stavblender, inden du tilføjer æggene.

  • Varme retter,Vegetar
  • Pr. person: Energi 1325 kJ, Kulhydrat 26 g, Fedt 14 g, Kulhydrat pr. 100 g 5 g
  • 4 personer

Ingredienser

1 løg (ca. 100 g)
2 fed hvidløg
1 rød chili
1 rød peberfrugt (ca. 180 g)
1 squash (ca. 285 g)
½ spidskål (ca. 400 g)
1 spsk. flydende fedtstof
2 tsk. stødt paprika, gerne røget
1 tsk. stødt spidskommen
2 dåser hakkede tomater (800 g)
1 stor dåse tomatpuré (140 g)
salt, peber
evt. ½ tsk. sukker
4 æg
½ bundt persille
100 g salattern med højst 17 % fedt

Fremgangsmåde

Snit løg, og hak eller pres hvidløget. Halver chilien, og fjern kernerne. Skær chilien i små tern. Skær
peberfrugt og squash i tern. Skær spidskål i fine, korte strimler.

Sauter løg, hvidløg, chili og peberfrugt i fedtstoffet på en stor pande med høje sider. Tilføj spuash og spidskål, når løgene er klare. Steg det med i 5-7 min., eller indtil grøntsagerne er faldet lidt sammen.

Tilføj hakkede tomater, tomatpuré, paprika, spidskommen, salt og peber, og lad det simre ved lav varme i ca. 15 min. Smag til og tilsæt evt. sukker.

Lav 4 fordybninger i tomatsovsen, og knæk et æg i hver fordybning. Lad panden simre under låg i ca. 10 min., eller indtil æggehviden er fast, og æggeblommen stadig er løbende. Smuldr salattern og hakket persille på toppen lige inden servering.

Servering 
Server retten varm med ristet rugbrød, fuldkornsbrød eller grøntsagsspaghetti vendt i pesto til.

Tip 
Hvis du gerne vil have en mindre grov sovs, kan du blende lidt af sovsen med en stavblender, inden du tilføjer æggene.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes