Fjern kernerne fra græskaret, og del det og sellerien i mindre stykker.
Riv skal af citronen, og pres saften af den.
Pres hvidløg, og rør det sammen med citronsaft og -skal, olie, salt og peber og estragon.
Vend grøntsagerne i blandingen, og læg dem i et smurt ovnfast fad eller på bagepapir på en bageplade.
Bag dem i ca. 30 min. ved 180⁰ C, og afkøl derefter grøntsagerne.
Vend rucolasalaten med grøntsagerne lige inden servering, og drys tranebær over retten.
Servering
Server Salat med bagte grøntsager som tilbehør til f.eks. kylling eller fisk.
Variation
Du kan erstatte estragon med timian.
Tip
Du kan servere salaten varm. Undlad da rucolasalat og tranebær.
Du behøver ikke at fjerne skallen på hokkaidoen. Den bliver blød ved tilberedning.