MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Nordisk middelhavskost

Birgitte Poulsen, 63 år, fik konstateret type 2-diabetes i 2015. Hun er sognepræst og bor i København. Birgitte spiser nordisk middelhavskost, og det gør godt i hendes mave.

Derfor begyndte jeg at spise nordisk middelhavskost

“Da jeg fik konstateret type 2-diabetes, var det en udfordring for mig at finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kunne spise for at leve godt med sygdommen. Jeg ville gerne gøre noget for at styrke min insulinfølsomhed og udskyde følgesygdomme længst muligt. Men alle de råd, jeg kunne søge mig frem til på internettet, handlede om at tabe sig. Det samme gjorde den efterhånden populære spisemåde low carb, high fat, som jeg sidenhen også stødte på. Men jeg har aldrig været overvægtig, så jeg havde brug for at gå en anden vej. 

"Jeg kan mærke en dejlig lethed i min krop, selv når jeg har spist et ordentligt bjerg af aftensmad. Og så nyder jeg min mad endnu mere end før. Hver aften kigger jeg på min farverige tallerken og tænker: “Det strutter af vitaminer og mineraler – og det skal ned i min mave og gøre godt”. Foto: Martin Bubandt
Min frokost i dag: Stegt sejfilet og råkostsalat af spidskål, grønkål, rødløg, rød peber, granatæble og valnødder, vendt i vinaigrette-dressing og toppet med ristede græskarkerner og fetaost.

I min søgen stiftede jeg blandt andet bekendtskab med middelhavskost, som går ud på at spise rigeligt med fisk, bønner, olier, nødder, fetaost og gedeost, og næsten ingen kød. Spisemåden tiltalte mig, fordi jeg altid har været glad for grøntsager, men ikke særlig pjattet med kød. Den største ændring var for mig at spise meget mere fisk, masser af kål og gode olier i form af lækre dressinger. Jeg prøvede mig frem og målte blodsukker før og efter måltiderne, og jeg kunne se, at den middelhavsinspirerede kost med et nordisk tvist gav mig en mindre stigning i blodsukkeret end de måltider, jeg spiste før. Lidt efter lidt har jeg eksperimenteret mig frem og fundet mine egne opskrifter, som jeg har tilpasset til mine behov og samlet i min egen hjemmelavede kogebog”. 

Sådan virker det på min krop

“Før jeg begyndte at ændre madvaner, havde jeg et langtidsblodsukker på cirka 60 mmol/mol med medicin. Nu ligger det omkring 44. Jeg tager også metformin, men jeg har kunnet holde mig på samme dosis, siden jeg fik konstateret diabetes for tre år siden. Mit kolesteroltal er også faldet uden kolesterolsænkende medicin. Jeg er rigtig godt tilfreds med, at det indtil videre er lykkedes mig at forhale processen med at få brug for mere medicin og måske insulin. Jeg kan mærke en dejlig lethed i min krop, selv når jeg har spist et ordentligt bjerg af aftensmad. Og så nyder jeg min mad endnu mere end før. Hver aften kigger jeg på min farverige tallerken og tænker: “Det strutter af vitaminer og mineraler – og det skal ned i min mave og gøre godt”.

Det spiser jeg på en typisk dag

Morgenmad: Yoghurt med nødder, bær og havregryn.
Frokost: Tunsalat med kapers, rødløg og citronsaft på rugbrød, eller kogt æg, avocado, hytteost og gulerødder.
Aftensmad: Ovnbagte grøntsager med linser eller fisk og råkost toppet med en god sennepsdressing.
Mellemmåltider: Et æble og et stykke mørk chokolade om aftenen.

Tekst: Stine Mørkeberg, artiklen er bragt i medlemsbladet Diabetes, februar 2019

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes