MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Vegetarisk

Louise Krarup, 39 år, fik konstateret type 1-diabetes i 1994 og gastroparese i 2012. Hun er førtidspensionist og frivillig på et dyreinternat. Hun bor i Trige uden for Aarhus, har altid været glad for dyr og i 2011 blev hun vegetar.

Derfor begyndte jeg at spise vegetarisk

“Selvom jeg har to kroniske sygdomme, som tilsammen sætter mange grænser for, hvad jeg kan spise, så har de ikke fået lov at bestemme det hele. I 2009 valgte jeg at blive pescetar, hvor man ikke spiser kød, men til gengæld godt kan spise fisk. Og i 2011 tog jeg skridtet videre og blev vegetar.

"Den største udfordring ved at være vegetar er, at jeg indimellem kan savne den særlige smag, der er i kød, som man også kalder for “umami”. Det kræver lidt ekstra arbejde i køkkenet at efterligne den ved hjælp af krydderier. En fast ingrediens på min krydderihylde er røget paprika, som kan gøre underværker i rigtig mange grøntsagsretter." Foto: Martin Bubandt
Min frokost i dag: Bondebrød med 1) tomat, mozzarella, basilikumpesto og soltørret tomat og 2) æg, avocado, mayonnaise og hytteost. Dertil syltede agurker og champignon.

Jeg har altid været glad for dyr, og jeg kunne ikke længere lide tanken om, at de skulle lade livet for, at jeg kunne blive mæt – og da slet ikke, når man hører om de dårlige forhold, som mange dyr lever under, inden de bliver slagtet. Nu hvor jeg ikke spiser kød, skal jeg have fedt og protein fra andre kilder. Fedtet er ikke noget problem – der bliver jeg hurtigt dækket ind gennem smør, smøreost og olie i madlavningen. Proteinerne får jeg fra æg, mælkeprodukter, kikærter, linser og bønner. Vegetarer kommer nemt til at mangle B12-vitamin og D-vitamin og i nogle tilfælde jern, så der dækker jeg mig ind gennem kosttilskud. Det at være vegetar er på en måde det nemmeste af de tre hensyn i mine spisevaner. Det er langt sværere både at tage hensyn til min gastroparese (delvis lammelse af mavesækken, red.) og min type 1-diabetes på samme tid. På grund af gastroparesen skal min mad helst være blød og ikke for grov. Så i stedet for at følge de generelle anbefalinger til mennesker med diabetes, er jeg for eksempel nødt til at spise mere hvidt brød end rugbrød”.

Sådan virker det på min krop

“Jeg tror, at det på nogle måder er en fordel i forhold til min gastroparese, at jeg spiser vegetarisk. For når jeg ser andre spise kød i dag, så tænker jeg “det kunne min mave aldrig fordøje”. Måske er det også en fordel i forhold til min type 1-diabetes, at grøntsagerne naturligt fylder meget i min kost”.

Det spiser jeg på en typisk dag

Morgenmad: Et stykke knækbrød eller en bolle med marmelade eller ost og grønt.
Frokost: Det samme som til morgenmad eller en portion yoghurt med hjemmelavet mysli og grønt.
Aftensmad: Bagte rodfrugter med en grøntsagsbøf og dyppelse i form af for eksempel hytteost eller mayo. Blendet grøntsagssuppe er også en hyppig ret på mit middagsbord. 

Den største udfordring ved at være vegetar…

…er, at jeg indimellem kan savne den særlige smag, der er i kød, som man også kalder for “umami”. Det kræver lidt ekstra arbejde i køkkenet at efterligne den ved hjælp af krydderier. En fast ingrediens på min krydderihylde er røget paprika, som kan gøre underværker i rigtig mange grøntsagsretter.

Tekst: Stine Mørkeberg, artiklen er bragt i medlemsbladet Diabetes, februar 2019

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes