MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Søde sager

Julen forbindes ofte med hygge og masser af søde sager, hvilket kan give nogle udfordringer, når du har diabetes.

Nødder og mandler

Mandler, hasselnødder, valnødder og andre nødder indeholder en del fedt varierende fra ca. 40-65 g pr. 100 g. Spiser du nødder i en mindre mængde, giver de ikke stigning i blodsukkeret af betydning.

Hvis du tæller kulhydrater og doserer hurtigtvirkende insulin efter indholdet af kulhydrat i mad og drikke, kan det være relevant at tælle kulhydratindholdet i nødder med, hvis du spiser mange nødder eller mandler som juleslik.

Læs mere om nødder og mandler

Chokolade og marcipan

Nogle typer chokolade og marcipan uden tilsat sukker er sødet med sukkerlignende sødestoffer, som giver blodsukkerstigning, hvis du spiser dem i større mængder. Det kan for eksempel være maltitolsirup.

Hvis du vælger en variant uden tilsat sukker, skal det samlede mængde kulhydrat ligge væsentligt lavere end i en tilsvarende sukkersødet variant – for at det har nogen praktisk betydning for stigning i blodsukkeret.

Chokolade og marcipan - også de sukkerfri varianter -indeholder 30 – 35 g fedt pr. 100 g.

Eksempler på marcipan og chokolade med og uden tilsat sukker:

  • Original Odense Marcipan pr. 100 g.: Energi 2011 kJ, 32 g kulhydrat og 32 g fedt.
  • Odense Marcipan uden tilsat sukker pr. 100 g.: Energi 1699 kJ, 41 g kulhydrat og 28 g fedt.
  •  Easis ren rå marcipan pr. 100 g.: Energi 1810 kJ, 19 g kulhydrat og 32 g fedt.
  • Odense chokolade 70% pr. 100 g.: Energi 2182 kJ, 34 g kulhydrat og 37 g fedt.
  • Easis mørk belgisk chokolade pr. 100 g.: Energi 1905 kJ, 16,5 g kulhydrat og 38 g fedt.

Kilder: Easis DK og Odense Marcipan, januar 2017. 

Frugt og tørret frugt

Tørret frugt giver stigning i blodsukkeret, da det indeholder meget kulhydrat. Her kan du se, hvor meget tørret frugt, du kan spise i stedet for for eksempel et æble eller en appelsin:

10 g kulhydrat fås i:

  • Tørrede abrikoser og svesker 3-4 stk. = 20 g
  • Tørrede dadler og figner 1-2 stk. = 15 g
  • Rosiner ½ dl = 15 g

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes