MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Bordpynt, påskeæg og påskelege

Kreativ bordpynt

PaaskepyntDu kan bruge æggeskaller eller æggebægre som ”blomsterpotter” og lave din egen spiselige påskebordpynt i form af karse:

Vask forsigtigt skallen, efter du har spist ægget. Læg vat i skallen, så det når helt op til kanten.

Gør vattet vådt – det skal være gennemvådt, men der må ikke stå vand over karsen. Drys herefter karsefrø på vattet.

Det tager ca. en uge fra karsen er sået, og til den kan spises. Husk at vande jævnligt – vattet må ikke tørre ud.

Påskeæg

Det er ikke påske uden påskeæg. Før i tiden var det tradition, at man påskedag fik et eller flere smukt dekorerede hønseæg som gave i påsken. Denne skik holdes stadig i hævd, selvom æggene i dag oftest er af sukker, marcipan eller chokolade.

Gode råd

Hvis du laver dine egne spiselige påskeæg, kan du bruge almindelig marcipan og chokolade med mindst 70 % kakao til de små påskeæg. De fleste slags chokolade og marcipan uden tilsat sukker indeholder maltitol og sorbitol, som giver stigning i blodsukkeret.

Du kan også lave påskeæg, ligesom du måske laver havregrynskugler til jul. Form massen til æg i stedet for til kugler. Tril dem i kokosmel, kakao eller krymmel i forskellig farve.

Påskelege

Paaske

Da påsken ofte byder på ekstra mad og drikke, er det en god ide også at røre sig ekstra. Gå en tur efter frokosten eller leg nogle påskelege som f.eks.:

  • Puste fjer er en leg, der skal leges parvis. Hvert par får udleveret en lille fjer, som man på et startsignal kaster op i luften. Derefter tager man hinanden i hånden, og så gælder det om at holde fjeren i luften, så længe som muligt. Når fjeren rammer gulvet, er deltagerne udgået.
  • De fleste kender nok æggeløb, hvor deltagerne stiller op bag en streg og hver får en spiseske og et hårdkogt æg. Inden startskuddet lyder, skal man lægge ægget på en ske og holde skaftet i munden. Derefter skal man gå med skeen i munden på en bestemt strækning - uden at tabe ægget. Hvis man taber ægget, skal man begynde forfra. Den første i mål med ægget på skeen vinder.
  • Find påskeharens æg! - Natten til påskesøndag har påskeharen gemt sine æg. Det kan både være inde og ude. Den, der finder flest påskeæg i alt, har vundet.

Gode råd

Påskelege kan være med til at inspirere børn og voksne til fysisk aktivitet. Gør legene sjove ved at samle mange om aktiviteterne, og udbyg evt. jagten på påskeæg med ”påskehare-hop” på trampolin eller kolbøtter på græsset.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes