MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Sommerens Grøntsager

Endelig er den her – sommeren! For mange forbindes sommeren med lyse nætter sammen med familie og venner, og god mad, gerne lavet over grill.

Sommeren er sæson for mange lækre grøntsager, frugter og bær. I sommermånederne er det især agurk, kartofler, asparges, rabarber og spidskål der er i højsædet. Sæsonen byder også på en masse lækre frugter og bær, heriblandt blommer, jordbær, kirsebær og pærer.

Vælg dansk frugt og grønt

Når du vælger sæsonbestemt frugt og grønt fra Danmark, skåner du både miljøet for lang transport og får færre sprøjtemiddelrester i din mad. Vælg økologisk og skyl råvarerne grundigt, hvis du bedst muligt vil undgå sprøjtemidler.

Sæsonens frugt og grønt er ofte også billigere, friskere og mere smagfuldt, da den først er høstet når den er moden og klar til at blive spist.

Mange anvendelsesmuligheder

Sommeren er den årstid, hvor danskerne spiser flest grøntsager. Nyligt høstede, modne grøntsager gør sig rigtig godt på middagsbordet, for smagen er i top – brug dem i salater, snacks eller som let-grillet tilbehør til kød, fjerkræ eller fisk. Bær og frugter kan spises som de er, til dessert eller som et pift til kølige drikke.

Du kan finde inspiration til lækre sommerdrikke her 

Vi anbefaler at man spiser 600 g frugt og grønt om dagen, hvoraf minimum 300 g er grøntsager, og gerne de grove som blomkål, ærter og spidskål.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes