Middelhavskost

Middelhavskost

Forskningen har vist, at kost fra landende omkring middelhavet indeholder kostprincipper, som er egnede for mennesker med type 2-diabetes.

Middelhavskosten er baseret på den traditionelle kost i landene omkring Middelhavet, bl.a. Spanien, Grækenland, Italien, Marokko og Libanon.

Der er blevet forsket meget i effekten af middelhavskost, bl.a. som forebyggelse af type 2-diabetes. Og så fremhæver forskningen kostformen som særligt velegnet til personer med type 2-diabetes1.

Middelhavskost har et stort fokus på friske råvarer i sæson, heriblandt grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter, magre mejeriprodukter og hjertesunde fedtkilder, som olivenolie, avocado og fed fisk, som hjælper til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. 

Du kan også overføre principperne fra middelhavskost til det danske køkken. Her kaldes den ny nordisk kost, og indeholder flere råvarer fra de nordiske egne.

Klik her og prøv en madplan med middelhavskost

Sådan kommer du i gang med Middelhavskost

Fokusér på en kost med et højt indhold af friske grøntsager og frugter i sæson, samt fisk og skaldyr, mejeriprodukter, nødder, mandler og bælgfrugter. Brug vegetabilske fedtstoffer som olivenolie i din madlavning.

Kød fra okse, gris og lam, forarbejdede fødevarer, tilsat sukker og raffinerede kulhydrater bør begrænses i den daglige kost.

Brug rigeligt af farverige grøntsager, frugter og bær, f.eks. avocado, aubergine, tomater, peberfrugter, oliven, grapefrugt, hindbær og blåbær. Vælg også grove grøntsager som løg, porrer, gulerødder og kål.

Spis dagligt masser af grøntsager, frugt, og fuldkornsprodukter (brød, pasta, ris i afstemte mængder), samt olivenolie.

De fleste dage kan du inkludere nødder, frø, magre mejeriprodukter og krydderurter. Spis flere gange ugentligt enten fjerkræ, fisk, æg, kartofler og/eller bælgfrugter.

Prøv en uges middagsopskrifter med middelhavskost via linket nedenfor. Du kan også altid finde mere inspiration i vores opskrifter. Klik blot på din ønskede kostform i filteret i opskriftdatabasen. 

Klik her og se flere opskrifter

image-text
Middelhavskost

Madplan med middelhavskost

Opskrifterne i denne madplan dækker fem dages aftensmad med middelhavskost udvalgt af Diabetesforeningens diætister. Velbekomme!
Fakta

Kilder: Bag om kostformerne

1. Forskningen om kostformer er de seneste år blevet samlet i anbefalinger fra Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG), samt en konsensusrapport fra den amerikanske diabetesforening (ADA) og den europæiske sammenslutning af diabetesforskere (EASD). I rapporterne har forskerne sammenlignet den effekt, flere forskellige kostformer har på diabetes. Det er de mest effektfulde kostformer, vi her har fremhævet.

Forskningen peger på, at der er fællestræk, som kan hjælpe især i behandlingen og forebyggelsen af type 2-diabetes. Forskningen er ikke entydig, når det gælder type 1-diabetes. Dog peger flere studier på, at færre kulhydrater har en gavnlig effekt.

Læs mere om anbefalingerne fra DNSG

Læs Konsensusrapporten fra EASD og ADA (pdf)

Forskningen understøtter også De fem diabetesvenlige kostråd. De fem diabetesvenlige kostråd går på færre kulhydrater, flere fiberrige fødevarer, færre forarbejdede fødevarer, flere råvarer og det ’sunde fedt’ - det vil sige plantefedt som olivenolie og rapsolie og fedt fra nødder, avocado og fed fisk frem for det fedt, der er i smør, fløde og fedt kød.

Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig

Få en snak om mad og diabetes

Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig

Alles forhold til mad og forudsætninger for at ændre på kost og vaner er individuelle. Her på siden finder du en række links til yderligere inspiration og viden om mad og diabetes, men det kan være en rigtig god ide at tage en snak med din behandler eller en diætist om, hvad du kan gøre med udgangspunkt i dit liv og dine ønsker.