MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Blodsukkersvingninger får større fokus

Bruger du sensor eller flash glukosemåling, kan du med fordel kigge mere på svingninger i blodsukkeret frem for kun at fokusere på langtidsblodsukkeret. Det kan give et langt mere præcist og nuanceret mål for behandlingen, siger overlæge, dr.med. Kirsten Nørgaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Overlæge, dr. med. Kirsten Nørgaard
Overlæge, dr.med. Kirsten Nørgaard. Foto: Ulrik Jantzen

Sensorteknologien bliver fortsat bedre. Det udvider mulighederne for at få et mere præcist overblik over, hvordan blodsukkeret ligger i løbet af dagen, og dermed kan man sætte mere nuancerede mål for behandlingen.

En række eksperter fra hele verden har fremsat nye anbefalinger om at bruge det såkaldte “time-in-range”- princip i diabetesbehandlingen.

En af eksperterne er Kirsten Nørgaard, der er overlæge, dr.med. på Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun er allerede godt i gang med at bruge “time-in-range”-principperne på en række af sine patienter:

– Der er tale om et langt mere nuanceret mål for den enkelte patient at styre efter, når vi fokuserer mere på svingninger i blodsukkeret end blot langtidsblodsukkeret (HbA1c). Langtidsblodsukkeret siger kun noget om gennemsnittet, så du kan faktisk have megamange høje og lave blodsukre og alligevel komme ud med et flot langtidsblodsukker. Derfor kan det være for upræcist, siger Kirsten Nørgaard.

70 procent af tiden i normalområdet

Kirsten Nørgaard forklarer, at “time- in-range”-princippet går ud på, at man måler det tidsrum, ens blodsukker befinder sig i normalområdet (3,9-10 mmol/l) og sammenholder det med tidsrummet, hvor blodsukkeret er enten lavere eller højere. I en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel argumenterer eksperterne for, at man med type 1-diabetes bør stræbe efter, at blodsukkeret i mindst 70 procent af tiden befinder sig i normalområdet.

– Hvis vi så at sige kan lægge låg på de svingninger i blodsukkeret, som mange oplever, er det godt for livskvaliteten og for forståelsen af sygdommens mekanismer, siger Kirsten Nørgaard.

Er “time-in-range” en afløser for langtidsblodsukkeret som mål for behandlingen?

– Nej. Selv om forskningen indimellem peger på, at svingningerne i blodsukkeret er med til at skubbe til udviklingen af følgesygdomme, kan vi ikke sige, at svingningerne betyder mere end langtidsblodsukkeret. Der skal flere studier til, forklarer Kirsten Nørgaard.

Bedre resultater

Principperne er så relativt nye, at der endnu ikke er en solid videnskabelig baggrund for ekspertanbefalingerne, men Kirsten Nørgaard er begejstret for at bruge “time-in-range” som redskab for de patienter, som bruger sensor eller flash glukosemåling.

Og der er blevet taget godt imod det nye værktøj, fortæller hun:

– Patienterne elsker det. De siger, det er virkelig noget, de kan forholde sig til, og at det er rart at følge fra uge til uge, hvordan deres blodsukker ligger i forhold til time-in-range. Jeg er sikker på, det er en måde, vi kan opnå bedre behandlingsresultater – altså mere velregulerede patienter på – hvis vi i et samarbejde kan sætte os klare og ambitiøse mål og følge blodsukkeret langt tættere, siger Kirsten Nørgaard.

Kirsten Nørgaard er overbevist om, at time-in-range vil blive mere og mere udbredt i takt med, at flere og flere patienter får adgang til glukosesensorer i behandlingen.

Den videnskabelige artikel er offentliggjort i Diabetes Care i juni, 2019.

Skrevet af Michael Korsbæk og bragt i medlemsbladet september 2019.

Mere fra medlemsbladet september 2019

Læge Christian Stevns

Kan cannabis dulme nervesmerter

Fodproblemer og nervesygdom er nogle af de mest hyppige følgesygdomme. Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, om medicinsk cannabis kan gøre en forskel for de mange, der har smerter på grund af nerveskader.
Læs artiklen om cannabis og nervesmerter
Overlæge og forskningsleder Marit Eika Jørgensen på Steno Diabetes Center Copenhagen article tout

Færre får følgesygdomme

Der er mindre grund til bekymring for følgesygdomme end tidligere. Diabetesforeningen har spurgt overlæge Marit Eika Jørgensen, som forsker i forekomsten af følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen med Marit Eika Jørgensen
Tema om følgesygdomme article tout, dominobrikker der viser forskellige sygdomme

Hvor stor er din risiko?

Hvad er egentlig din risiko for at miste et ben? At blive blind? Mange bekymrer sig i dag uden grund. I dette tema kan du blive klogere på risikoen for at udvikle nogle af de mest frygtede følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen "hvor stor er din risiko?"
Article tout af Louise Gormsen

Jeg kalder det et hajangreb

Louise Gormsen begyndte at miste følesansen i sine fødder, da hun var i 20’erne. Alt for længe gik hun uden behandling, og så var det for sent.
Læs Louise Gormsens historie

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes