Lige og bedre adgang til diabetesteknologi

Diabetesforeningen kæmper for, at mennesker med diabetes skal have adgang til de teknologier, der kan give det bedst mulige liv med diabetes – teknologier, der er et værn mod livstruende situationer.

Stor ulighed på tværs af landet

Selvom vi formelt set i Danmark har fri og lige adgang til sundhedsbehandling, hersker der i dag en geografisk ulighed. For tildelingen af livsændrende diabetesudstyr er vilkårlig både fra region til region og kommunerne imellem.

Diabetesforeningen kæmper for et opgør med dette postnummerlotteri, og at der skal blive lige – og bedre – adgang til det diabetesudstyr, som kan sikre sundhedsmæssige gevinster og øget livskvalitet. Samlet set vil det også være en gevinst for samfundet.

En sensorbaseret glukosemåler er et eksempel på en teknologi, der kan forhindre livstruende situationer hos mennesker med diabetes, der tager insulin flere gange dagligt.

Sensoren mindsker nemlig risikoen for lavt blodsukker, insulinchok og, på den lange bane, risikoen for hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme og amputationer. Men den lille sensor, der kan gøre en stor forskel, er langt fra tilgængelig for alle, der kunne have glæde af den.

Diabetesforeningens aktindsigt fra november 2022 viser, at nogle kommuner tildeler sensorer som hjælpemiddel til alle – eller næsten alle, der søger, mens andre kommuner afviser alle – eller næsten alle – ansøgninger.

Der er også stor forskel på, hvornår regionerne tildeler sensorer som et behandlingsredskab. I Region Syddanmark bliver de tildelt til alle med et langtidsblodsukker over 53 mmol/mol, mens man i andre regioner f.eks. Region Nordjylland skal have et langtidsblodsukker over 70 mmol/mol.

Lovgivningen følger ikke de faglige anbefalinger

Disse forskelle eksisterer på trods af, at Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) anbefaler sensorer til alle, der tager insulin flere gange dagligt, og at tildelingen af teknologien i vores nabolande er væsentligt højere end i Danmark.

Ligeledes har de britiske sundhedsmyndigheder, på baggrund af anbefaling fra prioriteringsinstituttet NICE, i 2022 besluttet at udvide adgangen til sensorer, så de nu tildeles til alle med type 1-diabetes og til personer med type 2-diabetes, som tager insulin flere gange dagligt og har udfordringer med f.eks. hypoglykæmi, samt til dem der måler blodsukker mere end 8 gange i døgnet.

Løs systemets kassetænkning - for økonomien og sundhedens skyld

Som det er i dag, kan en sensor både være et behandlingsredskab, der tildeles i regionen, og et hjælpemiddel i kommunerne. Det er et problem, som fanger mennesker mellem systemets kasser, og trækker ressourcer, der i stedet kunne investeres i bedre behandling.

Der bruges mange penge i både kommuner og i Ankestyrelsen på at behandle ansøgninger og klager. Hertil kommer den tid, som sundhedspersonalet bruger på at vejlede mennesker med diabetes i at navigere i det komplekse landskab, og på at udforme udtalelser og svare på spørgsmål fra kommunerne. Penge og tid, som kan bruges langt bedre andre steder i sundhedsvæsenet.

Hvis flere med diabetes får den rette teknologi til blodsukkermåling i hverdagen, vil det også betyde færre udgifter til behandling og til overførselsindkomster som førtidspension, fordi flere med diabetes kan være på arbejdsmarkedet i længere tid.

Der er dermed en større sygdomskontrol og livskvalitet ved brug af diabetesteknologi, som kan lette presset på sundhedsvæsenet og ligeledes udgør en samfundsgevinst.

Det er et problem, som fanger mennesker mellem systemets kasser, og trækker ressourcer, der i stedet kunne investeres i bedre behandling.

Diabetesforeningen foreslår

Sensorbaserede glukosemålere bør være et behandlingsredskab, og alle med diabetes, der får insulin flere gange dagligt, skal have adgang til sensorer, som Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) anbefaler.
Opdater hjælpemiddelbekendtgørelsen, så sensorbaseret glukosemåling kommer til at indgå i bekendtgørelsen på linje med almindeligt testmateriale.
Personer med type 2-diabetes skal – uanset om de er i medicinsk behandling eller ej – have mulighed for at måle deres blodsukker. Derfor skal alle med ikke-insulinkrævende diabetes have adgang til blodsukkerapparat og testmateriale i det omfang, de har behov, så de har mulighed for periodisk struktureret blodsukkermåling.
Oprettelse af hjælpemiddelcentre, så det er faglig ekspertise og ikke kommunekassen, der vurderer tildelingen af hjælpemidler.

Borgerforslag

50.000 underskrifter, og dermed adgang til at blive behandlet i Folketinget! Det opnåede influenceren Liv Martines borgerforslag om, at alle med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få en sensorbaseret glukosemåler. Vi følger udviklingen tæt i kampen mod #postnummerlotteri.

Insulinkrævende diabetes og blodsukkermåling

Personer med insulinkrævende diabetes, skal selv tilføre kroppen insulin flere gange dagligt.

Uden insulin bliver blodsukkeret for højt, og hvis der ikke tilføres insulin, vil det i sidste ende føre til ketonforgiftning, som er livsfarligt. For højt blodsukker øger risikoen for at få alvorlige og fatale følgesygdomme.

Hvis en person med diabetes tager for meget insulin, bliver blodsukkeret for lavt, og det er nødvendigt hurtigt at få noget at spise eller drikke med sukker for at få blodsukkeret op igen. Et ubehandlet lavt blodsukker kan ende med insulinchok, hvor personen besvimer og går i kramper.

Blodsukkeret bliver ikke kun påvirket af mad og insulin. Ukontrollerbare og uforudsigelige ting som hormoner, søvn og følelser påvirker også blodsukkeret. Diabetes en kompliceret sygdom, som kræver kontinuerlig indsigt i blodsukkeret.

Sensorbaseret glukosemåler vs. fingerprikker

Blodsukkeret måles traditionelt med en fingerprikker. Her skal man først vaske hænder for at få det rette resultat, derefter stikke sig i fingeren med en lille nål, for at få en bloddråbe frem, som skal suges op på en strimmel, der indsættes i et apparat. For mange med diabetes medfører de mange målinger smerter og nedsat funktion i fingrene. Samtidig besværliggøres hverdagen, når de er nødt til at afbryde arbejde eller daglige gøremål.

Ved blodsukkermåling med fingerprikker skal man selv tage initiativ til at måle blodsukker, og målingen giver kun indsigt i det aktuelle blodsukker, uden at afsløre om blodsukkeret er på vej op eller ned.

En sensorbaseret glukosemåler sidder på kroppen hele tiden, og giver mulighed for at følge med i blodsukkeret døgnet rundt. Sensorer kan give alarm, når blodsukkeret er for højt eller for lavt, og fortælle om det er på vej op eller ned, så personen ved, om der er behov for at regulere blodsukkeret med insulin eller kulhydrater.

Flere studier viser, at en sensorbaseret glukosemåler giver bedre livskvalitet og et mere stabilt blodsukker. Og et stabilt blodsukker uden store udsving er altafgørende for at undgå alvorlige følgesygdomme, som hjertekarsygdom, nyresvigt, øjensygdomme, nervesygdomme og amputationer, der har store konsekvenser for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Type 2-diabetes og blodsukkermåling

I dag er reglerne sådan, at mennesker med type 2-diabetes, der bliver behandlet med tabletter, har mulighed for at søge om at få bevilliget måleapparat og op til 150 teststrimler årligt, hvis deres læge vurderer, at de skal måle deres blodsukker jævnligt.

Men jævnlige blodsukkermålinger kræver mere end 150 teststrimler årligt. Og de der ikke behandles med medicin, kan i dag ikke få bevilliget måleudstyr.

Diabetesforeningen kæmper for, at det skal være muligt for alle med type 2-diabetes, uanset om man får medicin eller ej, at måle blodsukker struktureret i perioder, fordi det kan give en større sygdomsforståelse, bedre regulering af blodsukkeret og dermed værne mod følgesygdomme.

Diabetesforeningen har lavet en undersøgelse blandt 900 personer med ikke-insulinkrævende type 2-diabetes, som viser, at dem, der måler blodsukker, vurderer, at de har bedre forståelse og kontrol med deres blodsukker og indsigt i, hvordan forskellige typer og mængder af madvarer og motion påvirker deres blodsukker. En række studier viser også, at langtidsblodsukkeret falder hos dem, der måler blodsukker på en struktureret måde og er blevet instrueret i det af deres behandler¹.

Type 2-diabetes er en progressiv sygdom. Jo før sygdommen opdages, og personen kommer i den rette behandling, som kan holde blodsukkeret på et så normalt niveau som muligt, des bedre er chancerne for at bremse sygdommen.

Derfor er det afgørende, at personer med type 2-diabetes får adgang til blodsukkermåling, allerede inden sygdommen udvikler sig, så de har de bedst mulige forudsætninger for at forhindre forværring og følgesygdomme som hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme og amputationer.

Sensorbaserede glukosemålere til type 2-diabetes
Mennesker med type 2-diabetes, der ikke får insulin flere gange dagligt, skal ifølge Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) ikke have en sensorbaseret glukosemåler. Diabetesforeningen mener, at der er et stort behov for mere viden om, hvordan sensorbaseret glukosemåling påvirker behandlingen af type 2-diabetes. Det bør undersøges, om det kan være en fordel med adgang til en sensorbaseret glukosemåler i tre måneder kort tid efter diagnosetidspunkt i forhold til sygdomsforståelse og -kontrol på den lange bane.

1) Parsons, S.N. et al, 2019, Effect of structured self-monitoring of blood glucose, with and without additional TeleCare support, on overall glycaemic control in non-insulin treated Type 2 diabetes: the SMBG Study, a 12-month randomized controlled trial. Diabet Med. 36(5):578-59

Lige Og Bedre Adgang Til Diabetesudstyr Forside

Budskabspapir: Lige og bedre adgang til diabetesudstyr

Diabetesforeningen kæmper for et opgør med postnummerlotteriet og for lige adgang til det udstyr, som kan sikre sundhedsmæssige gevinster og øget livskvalitet. Det kan du læse mere om i budskabspapiret.

Klik her og download