Halvdelen af alle pårørende er påvirket
Når én du holder af får diabetes, er det naturligt at bekymre sig. Studier viser, at halvdelen af alle pårørende er følelsesmæssigt berørt af sygdommen, og at bekymringerne kan være lige så store som hos personen med diabetes selv.
Hvad tallene viser
En undersøgelse fra Diabetesforeningens i 2017:
- 90 % med diabetes inddrager typisk ægtefællen i sygdommen
- 10 % holder diabetes helt for sig selv
- 47 % synes, det er svært at involvere sine nærmeste
- 20 % oplever, at den pårørende er for kontrollerende
- 28 % tier stille for ikke at bekymre den pårørende
Det kan være svært at finde balancen som pårørende. Du kan bekymre dig og komme til at kontrollere for meget. Du kan holde tilbage med at sige noget, fordi du ikke vil blande dig for meget. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at reagere på. Det vigtigste er at du får sat ord på, hvordan det er at være dig, og at I taler om, hvad der er hjælpsomt for jer begge hver især.
Kom hurtigt videre
Sådan støtter du bedst
Der er ingen fast manual til at være en god pårørende. Sammen skal I finde ud af hvad, der virker, og hvad der gør det sværere for jer begge.
Det vigtigste råd er enkelt: Spørg i stedet for at antage. Spørg hvad personen med diabetes faktisk ønsker fra dig lige nu.
Her er fem ting, der gør en forskel:
- Lav en ja-tak og nej-tak liste. Spørg hvornår personen med diabetes ønsker hjælp og hvornår det ikke opleves som en hjælp.
- Følg op. Behovet kan skifter fra dag til dag.
- Hjælp uden at overtage. Det er ikke din diabetes. Ansvaret skal blive hos den, der lever med sygdommen.
- Skru ned for råd, skru op for evnen til at lytte. Velmenende råd modtages tit som kritik. Det, de fleste har mest brug for, er at blive hørt.
- Anerkend indsatsen. Også når det ikke er perfekt. At have diabetes er et fuldtidsjob, ingen har søgt.
- Vær ærlig om dine egne grænser
- Find dine åndehuller. Du kan ikke støtte dem, du holder af, hvis du er løbet tør selv for energi.
Hvad der er den rigtige støtte, ændrer sig med tiden. Det, der hjalp i starten, kan føles som kontrol et år senere. Tal om det løbende — helst i fredstid, ikke midt i en diskussion.
Ofte stillede spørgsmål
-
Giv sukkerholdigt at spise eller drikke — juice, sodavand eller druesukker. Kan personen ikke synke, skal du ringe 112. Tal på forhånd med din nærmeste om, hvad I gør i en akut situation. Spørg også, om du skal modtage alarmer fra en CGM-sensor.
-
Spørg direkte: “Hvad har du brug for fra mig?” Undgå at kommentere på mad og blodsukkerværdier, med mindre du bliver spurgt. Den rette støtte gør det lettere at leve med diabetes.
-
Konflikter opstår b.la., fordi I har forskellige forventninger til hinanden, uden nogensinde at have talt om dem. Tag dialogen i fredstid, ikke midt i en stressende situation. Mange par har gavn af at formulere konkret, hvad de ønsker af hinanden. Ring til Diabetesrådgiverne og få hjælp til at komme i gang.
-
Du har ikke automatisk ret til information om din nærmestes helbred. Men du kan tage med til konsultationer, hvis personen med diabetes ønsker det. Diabetesforeningens rådgivere kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder.
