Hero billede

Legater til personer med diabetes

Diabetes kan koste på økonomien. Det kan være udgifter til medicin, udstyr og transport til behandling – eller at du ikke kan arbejde lige så meget som før. Har diabetes eller følger af diabetes gjort din hverdag svær, kan et legat være en hjælp.

Hvad er et legat? Et legat er et beløb, som en fond giver til dig. Du skal ikke betale pengene tilbage. Diabetesforeningen har sit eget legat, Den Sociale Fond. Der findes også andre fonde, som støtter mennesker med diabetes.

Det er helt i orden at søge. Legaterne findes netop for at hjælpe, når økonomien er presset. Mange søger hvert år – i 2025 støttede Den Sociale Fond 67 personer med diabetes.

Gode råd, når du søger

Beskriv din situation kort og konkret

Hvad har diabetes betydet for din økonomi, og hvad søger du til?

Vedlæg dokumentation

fx regninger, budget eller lægeerklæring, hvis fonden beder om det.

Søg gerne flere steder og hold øje med fristen

Du kan godt søge flere fonde på samme tid. Vær opmærksom på at fristerne er forskellige fra fond til fond.

Oversigt over legater til personer med diabetes

Her kan du se, hvilke legater du kan søge, hvem der kan søge, og hvornår fristen er. 

Legater, der administreres af Diabetesforeningen

Den Sociale Fond

Den Sociale Fond er Diabetesforeningens eget legat. Du kan søge, hvis din diabetes eller følger af diabetes har givet dig økonomiske eller sociale problemer. Kun i særlige tilfælde kan støtte tildeles flere gange og her skal der være sket en væsentlig forværring af ens situation siden sidste bevilling. Hvert kvartal deler vi penge ud til mennesker med diabetes.
 
Legatportion: Variable beløb 

Sådan søger du

  1. Download skemaet som Word eller PDF.
  2. Udfyld det, og beskriv kort din situation, og hvad du søger til.
  3. Send det med sikker mail (krypteret) til [email protected] eller med post til Diabetesforeningen, Stationsparken 24, st. tv., 2600 Glostrup. att. Legat

Ansøgningsfrist: Den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 31. december 

Den Sociale Fond Kursus

Fundats: Der kan ydes støtte til diabetikere og deres pårørende til deltagelse i oplysende, sundhedspædagogiske diabeteskurser på f.eks. husholdningsskoler, højskoler og lignende, såfremt de pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgifterne. 
 
Legatportion: Variable beløb 

Ansøgning: 
Ansøgningsskema skal benyttes og kan downloades nedenfor. Læs først vejledningen, som findes på ansøgningsskemaets sidste side:  


Ansøgningsfrist: Den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 31. december 

Eksterne fonde og legater

Julie Seiferts Mindelegat

Fundats: Julie Seiferts Mindelegat bliver uddelt to gange årligt. Legatets formål er at støtte alvorligt syge kvinder, herunder med diabetes og nervesygdomme. 
 
Legatportion: Legatportionerne er normalt på mellem 4.000 og 10.000 kr. 
 
Ansøgningsfrist:  Der er ansøgningsfrist den 15. april og den 15. september. Støtten uddeles 4-6 uger senere. Der gives kun svar til legatmodtagere og dette sker ved, at beløbet indsættes på modtageres NemKonto. 

Ansøgning: Ansøgning foregår elektronisk via fondens hjemmeside: www.julieseifert.dk

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, der ikke må være mere end ca. 6 mdr. gammel, idet den skal indeholde en beskrivelse af sygdommen og patientens almen tilstand. Legatudsteder gør opmærksom på følgende

  1. Ansøger bedes ansøge elektronisk via hjemmesiden: www.julieseifert.dk.
  2. Lægeerklæring bedes anført i skemaets rubrik for lægens oplysninger
  3. Lægeerklæringer må ikke være ældre end 6 måneder.

Ansøgningsskema kan også rekvireres hos administrator Lars Behrend ved henvendelse pr. mail: [email protected]

Legatbestyrelsen består af 3 medlemmer, heraf ét lægefagligt medlem, og efter vurdering af de indkomne ansøgninger foretages indstilling til uddeling. 

Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond

Fundats: Skibsreder Per Henriksen, R. og hustrus fond blev stiftet af Skibsreder Per Henriksen og hans ægtefælle Vivi Henriksen i 2005. 
 
Fonden er almennyttig og støtter blandt andet følgende formål: 
Socialt dårligt stillede elever på eller udgået fra Det Kgl. Vajsenhus 
Uforskyldt dårligt stillede danske statsborgere i Danmark 
Lunge- og hjertepatienter samt diabetesramte 
Lægevidenskabelig forskning inden for lunge-, hjerte- og diabetessygdomme 
 
Fonden indkalder hermed til ansøgning om fondens midler. 
Ansøgning: Ansøgning foregår elektronisk via fondens hjemmeside: www.perhenriksensfond.dk.  

Ferielegatet Helene og Viggo Bruuns Fond

Helene og Viggo Bruuns fond uddeler i samarbejde med Handicappede børns ferier et legat på op til 5.000 kr. pr. handicappet barn under 18 år. Legatet skal komme værdigt trængende familier med et handicappet barn til gode i forbindelse med en sommerferie. 
 
Handicappede børns ferier administreres af UlykkesPatientForeningen.  
Læs mere om legatet og hent ansøgningsskemaet

Diabetesforeningens forskningslegater

Diabetesforeningen støtter også forskning i og behandling af diabetes med større forskningslegater til yngre forskere på post-doc niveau, priser til behandlere, samt rejselegater til forskere, der skal på udlandsophold. 

Legatuddelinger i 2025

  • Den Sociale Fond uddelte for 210.000 kr. til 22 ansøgere.

  • Den Sociale Fond uddelte for 182.500 kr. til 19 ansøgere.

  • Den Sociale Fond uddelte for 251.500 kr. til 26 ansøgere.

Legatuddelinger i 2024

  • Den Sociale Fond uddelte for 160.000 kr. til 16 ansøgere.

    • Den Sociale Fond uddelte for 200.000 kr. til 23 ansøgere.
    • N. Storrs Konto uddelte for 25.000 kr. til 4 ansøgere.
personlig rådgivning om livet med diabetes

Har du spørgsmål?

Vores rådgivning står klar, når du har brug for den – uanset om det handler om kost, teknologi eller rettigheder.

Spørgsmål og svar

  • Et legat er et beløb, som en fond giver til dig. Du skal ikke betale pengene tilbage. Diabetesforeningen har sit eget legat, Den Sociale Fond. Der findes også andre fonde, som støtter mennesker med diabetes. Se oversigt længere oppe på siden her.

  • Det er helt i orden at søge. Legaterne findes netop for at hjælpe, når økonomien er presset. Mange søger hvert år – alene i 2025 har Den Sociale Fond indtil nu støttet 80 personer med diabetes.