To kvinder snakker sammen

Bevar det mentale overskud som pårørende 

Du giver en masse. Du er der, når det er svært. Du holder øje, ringer op, tager med til lægen. Men hvem holder øje med dig? Som pårørende til en med diabetes er det let at glemme sig selv.  

Iltmasken gælder også dig 

Du kender billedet fra flyvemaskinen: Sæt din egen iltmaske på først — derefter hjælper du de andre. Tanken er at du ikke kan være noget for andre, hvis du besvimer pga. Iltmangel.  Det er lettere sagt end gjort. Men det er ikke egoistisk at passe på sig selv. Det er nødvendigt. 

Hold fast i det, der giver dig energi og humør. Det kan være en aften med en god ven, en tur i skoven, en god bog eller en dag alene. Der er ingen facitliste, og det er ofte meget individuelt hvad der opleves som små åndehuller. Mærk efter, hvad der tanker dig op. 

Disse risikofaktorer kan påvirke din robusthed som pårørende 

Psykiske reaktioner: stress, ensomhed, magtesløshed eller depression 

Sociale forhold: arbejdsløshed, sygemelding eller isolation 

Funktionsevne: hvis du selv har en sygdom eller en funktionsnedsættelse 

Socialt netværk: hvis du mangler nogen at læne dig op ad 

Kommunikation: sproglige eller forståelsesmæssige barrierer 

Sundhedsvæsenet: hvis du mister overblikket over de mange behandlere og forløb 

Lyt til dine advarselssignaler 

Kroppen og sindet sender signaler, når du har givet for meget. Kontakt din læge, hvis du kan sætte kryds ved flere af punkterne herunder: 

  • Du føler dig værdiløs 
  • Du har det fysisk dårligt — træt, hovedpine, manglende appetit, hjertebanken 
  • Du orker ikke andre mennesker og sociale sammenhænge 
  • Du er ligeglad og opgivende 
  • Du tror, at den med diabetes ikke kan klare sig uden din hjælp 
  • Du er tit vred og kan pludselig eksplodere 
  • Du har svært ved at sove — eller du sover hele tiden 
  • Du er ekstra sensitiv 
  • Selv de mindste opgaver virker uoverskuelige 
     

Kan du sige ja til flere af punkterne, er det et signal om, at du bør stoppe op. 

Redskaber til selvhjælp 

Det kan føles egoistisk at bruge tid på sig selv, når ens nærmeste har det svært. Men vi har ikke ubegrænset energi at give af.  

  • Sortér i dine opgaver, så hverdagen bliver overkommelig 
  • Gør noget godt for dig selv — hver dag 
  • Lær dine grænser at kende, og hold pauser 
  • Tænk på iltmasken 
  • Acceptér, at du ikke har ubegrænset energi 
  • Bed om hjælp — hos den med diabetes, venner og familie 
  • Find ud af, hvad der lader dig op 

Når du står i skudlinjen for følelser 

Mange pårørende kan i perioder opleve at stå i skudlinjen for vrede, frustration, bitterhed, sorg og bekymring. Det er hårdt at lægge øre til. 

Find ud af, hvad du kan acceptere, og hvad du ikke kan, og fortæl det til personen med diabetes. Måske har personen brug for at tale med en fagperson: en læge, sygeplejerske eller psykolog. 

Overvej også: Er personen med diabetes den rigtige at blotte din frustration til? Det kan være svært at skille frustrationen over diabetes fra frustrationen i jeres relation. Måske er en tredjepart en bedre løsning. 

Tal med nogen, der forstår det 

Det kan være befriende at tale med andre pårørende, der selv er berørt at diabetes.  

Du kan tale med: 

  • En god ven, en præst eller en psykolog 
  • Din praktiserende læge 
  • Andre pårørende til mennesker med diabetes 

Diabetesforeningen har tilbud, hvor du kan møde andre i samme situation.  

Få 3 gode råd direkte i din indbakke

Når én af dine nærmeste får type 2-diabetes, kan din støtte gøre en verden til forskel. Med viden og de rigtige værktøjer kan I sammen skabe små vigtige ændringer i hverdagen.

Du er ikke alene som pårørende


Når en, du holder af, har diabetes, fylder det også i dit liv. Du kan møde andre pårørende i vores fællesskaber, hvor I kan dele erfaringer, spørgsmål og bekymringer med nogen, der forstår.

Rådgiverne

Hvor får du hjælp nu? 

Usikker på, hvad du må sige, og hvad du ikke bør sige? Du er ikke alene om det. 
Diabetesrådgiverne sidder klar til at tale med dig. Både dig som pårørende og den, du holder af, kan ringe eller skrive. 

Ofte stillede spørgsmål

  • Ja. Mange pårørende oplever perioder med udmattelse, frustration og magtesløshed. Det er naturligt, hvis du over lang tid giver meget af dig selv. Tag det alvorligt — og søg støtte, enten hos en fagperson, en betroet ven eller hos andre pårørende. 

  • Start med at tale med din praktiserende læge. Du kan også ringe til Diabetesrådgiverne — de hjælper med råd og vejledning, også til pårørende. 

  • Det er vigtigt at sætte grænser og sige til og fra. Men nogle samtaler er svære at have med en partner, der selv er syg. Overvej at tale med en tredjepart — en ven, psykolog eller en af Diabetesforeningens rådgivere.