Iltmasken gælder også dig
Du kender billedet fra flyvemaskinen: Sæt din egen iltmaske på først — derefter hjælper du de andre. Tanken er at du ikke kan være noget for andre, hvis du besvimer pga. Iltmangel. Det er lettere sagt end gjort. Men det er ikke egoistisk at passe på sig selv. Det er nødvendigt.
Hold fast i det, der giver dig energi og humør. Det kan være en aften med en god ven, en tur i skoven, en god bog eller en dag alene. Der er ingen facitliste, og det er ofte meget individuelt hvad der opleves som små åndehuller. Mærk efter, hvad der tanker dig op.
Disse risikofaktorer kan påvirke din robusthed som pårørende
Psykiske reaktioner: stress, ensomhed, magtesløshed eller depression
Sociale forhold: arbejdsløshed, sygemelding eller isolation
Funktionsevne: hvis du selv har en sygdom eller en funktionsnedsættelse
Socialt netværk: hvis du mangler nogen at læne dig op ad
Kommunikation: sproglige eller forståelsesmæssige barrierer
Sundhedsvæsenet: hvis du mister overblikket over de mange behandlere og forløb
Lyt til dine advarselssignaler
Kroppen og sindet sender signaler, når du har givet for meget. Kontakt din læge, hvis du kan sætte kryds ved flere af punkterne herunder:
- Du føler dig værdiløs
- Du har det fysisk dårligt — træt, hovedpine, manglende appetit, hjertebanken
- Du orker ikke andre mennesker og sociale sammenhænge
- Du er ligeglad og opgivende
- Du tror, at den med diabetes ikke kan klare sig uden din hjælp
- Du er tit vred og kan pludselig eksplodere
- Du har svært ved at sove — eller du sover hele tiden
- Du er ekstra sensitiv
- Selv de mindste opgaver virker uoverskuelige
Kan du sige ja til flere af punkterne, er det et signal om, at du bør stoppe op.
Redskaber til selvhjælp
Det kan føles egoistisk at bruge tid på sig selv, når ens nærmeste har det svært. Men vi har ikke ubegrænset energi at give af.
- Sortér i dine opgaver, så hverdagen bliver overkommelig
- Gør noget godt for dig selv — hver dag
- Lær dine grænser at kende, og hold pauser
- Tænk på iltmasken
- Acceptér, at du ikke har ubegrænset energi
- Bed om hjælp — hos den med diabetes, venner og familie
- Find ud af, hvad der lader dig op
Når du står i skudlinjen for følelser
Mange pårørende kan i perioder opleve at stå i skudlinjen for vrede, frustration, bitterhed, sorg og bekymring. Det er hårdt at lægge øre til.
Find ud af, hvad du kan acceptere, og hvad du ikke kan, og fortæl det til personen med diabetes. Måske har personen brug for at tale med en fagperson: en læge, sygeplejerske eller psykolog.
Overvej også: Er personen med diabetes den rigtige at blotte din frustration til? Det kan være svært at skille frustrationen over diabetes fra frustrationen i jeres relation. Måske er en tredjepart en bedre løsning.
Tal med nogen, der forstår det
Det kan være befriende at tale med andre pårørende, der selv er berørt at diabetes.
Du kan tale med:
- En god ven, en præst eller en psykolog
- Din praktiserende læge
- Andre pårørende til mennesker med diabetes
Diabetesforeningen har tilbud, hvor du kan møde andre i samme situation.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja. Mange pårørende oplever perioder med udmattelse, frustration og magtesløshed. Det er naturligt, hvis du over lang tid giver meget af dig selv. Tag det alvorligt — og søg støtte, enten hos en fagperson, en betroet ven eller hos andre pårørende.
-
Start med at tale med din praktiserende læge. Du kan også ringe til Diabetesrådgiverne — de hjælper med råd og vejledning, også til pårørende.
-
Det er vigtigt at sætte grænser og sige til og fra. Men nogle samtaler er svære at have med en partner, der selv er syg. Overvej at tale med en tredjepart — en ven, psykolog eller en af Diabetesforeningens rådgivere.
