Hvad er en sparringspartner?
En sparringspartner er en anden forælder. Hun eller han har selv et barn med type 1-diabetes og ved, hvad du taler om. Sparringspartnerne er uddannet af Diabetesforeningen til at lytte, dele erfaringer og støtte dig i at stå stærkere med sygdommen.
De tilbyder ikke terapi eller faglig rådgivning. Det er en samtale med én, der forstår din situation, fordi de har stået i den selv.
Diabetesforeningen matcher jer ud fra din situation. I aftaler selv, hvornår og hvordan I mødes, og hvad I vil snakke om.
Det kan du bruge din sparringspartner til
- Del dine bekymringer med én, der forstår dem
- Få råd om samarbejdet med skole og daginstitution
- Få overblik over muligheder og ressourcer
- Snak om det, der fylder, uden at skulle forklare det hele forfra
Sådan kommer du i gang
Udfyld en kort formular. Så finder vi en sparringspartner, der passer til netop dig. Derefter aftaler I selv, hvornår og hvordan I mødes. Tilbuddet er gratis og landsdækkende, hvis du er medlem af Diabetesforeningen.
Efter er formularen er udfyldt, vil du blive kontaktet inden for 4 hverdage. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til [email protected].
Ofte stillede spørgsmål
-
Nej. Tilbuddet er helt gratis.
-
De er alle forældre til børn med type 1-diabetes. De hjælper med at vende stort og småt i livet som familie med type 1-diabetes.
-
Mentorordningen er til dig som forælder. Men Diabetesforeningen arrangerer også aktiviteter, hvor børn med diabetes møder hinanden. Dit barn kan også få en diabeteskammerat, som er en mentor, der er mellem 18 og 35 år og selv har type 1-diabetes.
-
Det er helt okay. Du kontakter os, når du er klar. Det gælder, uanset om dit barn netop er diagnosticeret eller har haft diabetes i flere år. Dit barn kan også selv få en diabeteskammerat.
