Du bærer mere end du måske ved
Diabetes er ikke kun en udfordring for den, der lever med sygdommen. Det er ofte også en udfordring for de pårørende.
Størstedelen af diabetesbehandlingen foregår hjemme, uden fagpersoner til at aflaste. Mange pårørende påtager sig derfor gradvist flere og flere opgaver. Det sker af kærlighed. Men måske er det pludselig dig, der har overblikket over det hele. Blodsukkermålinger, lægeaftaler, kost.
Hvad siger tallene om pårørende og diabetes
– 50 % af alle pårørende oplever, at diabetes belaster dem følelsesmæssigt.
– 90 % med diabetes inddrager typisk deres ægtefælle i hverdagen.
– 20 % oplever, at den pårørende bliver for kontrollerende.
– 28 % tier for ikke at bekymre deres nærmeste.
Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse, 2017.
De følelser, der er svære at sige højt
Det er normalt at kunne blive omsorgstræt i en periode. Det er slidsomt at have antennerne ude. Og det er naturligt at du kan opleve flere forskellige følelser samtidigt. Frustration, fordi du giver en masse uden nødvendigvis at få det samme igen. Vrede, fordi du synes din partner ikke passer godt nok på sig selv. Skyld og skam, fordi du tænker, at det er din opgave at klare det uden at klage.
Det er helt normale følelser. De fleste pårørende kender dem. Og de bliver ikke lettere ved at undlade at tale om dem.
At sætte ord på dine følelser er ikke at klage. Det er at passe på dig selv.
De fire roller, og hvorfor du bør kende dem
Mange pårørende glider med tiden ind i nye roller. De opstår, fordi du vil det bedste. Men de kan slide dig op, hvis du ikke er opmærksom.
Behandleren holder overblikket: blodsukkermålinger, medicin, kosten, næste konsultation. En nyttig rolle — men den kan forvandle et parforhold til et patient-behandler-forhold.
Psykologen lytter og yder omsorg. Giver meget, får sjældent noget tilbage. Kræver, at du altid er den stærke.
Vagthunden overvåger. Spørger, holder øje, reagerer. Opstår af bekymring, men opleves ofte som kontrol af den anden. Den kan slide hårdt på relationen.
Advokaten kæmper kampen i sundhedsvæsenet og i hverdagen. Et vigtigt ekstra sæt øjne. Men også energikrævende.
Alle roller kan være nyttige. Problemet opstår, når du er låst fast i dem og glemmer, at du også bare er partner, kæreste, ven.
Sådan passer du på dig selv — 5 konkrete råd
1. Tal om rollerne — men gør det i fredstid
Vent ikke til konflikten er brudt ud. Tal om roller og forventninger, når I begge har det godt. Spørg hinanden: Hvad har du brug for fra mig? Og sig selv, hvad du har brug for.
2. Giv diabetes plads — men ikke al pladsen
Diabetes kommer til at fylde. Det er uundgåeligt. Men diabetes er ikke hele jeres liv.
Spørg jer selv:
- Hvad var vigtigt for os, inden diabetes kom ind i billedet?
- Hvad vil vi gerne skabe plads til?
- Hvad er det vigtigt for os hver især at bruge tid på?
Svarene hjælper jer til at sætte en rimelig grænse for, hvor meget diabetes må fylde. Og til at minde hinanden om, at I har andre ting i livet, at glæde jer over.
3. Tag dine bekymringer alvorligt
Du bekymrer dig om fremtiden. Om følgesygdomme. Om lavt blodsukker om natten, at vågne og opdage, at noget er galt. Om din partner passer godt nok på sig selv.
Det er reelle bekymringer. De fortjener opmærksomhed.
Skriv dem ned. Del dem med andre — familie, venner, andre pårørende. Lav en plan for dem, du kan gøre noget ved. Og øv dig i at slippe dem, du ikke kan ændre ved.
4. Sæt tid af til dig selv — det er ikke egoisme
Du kan ikke støtte nogen, hvis du er løbet tør for overskud og energi.
Sørg for at få din søvn. Dyrk dine interesser. Hold kontakten til venner. Bevæg dig. Det er ikke noget, du skal gøre dig fortjent til. Det er noget, du har brug for — for din skyld og for den, du holder af.
5. Søg hjælp. Det er styrke, ikke svaghed
Det er ikke din opgave at klare de belastninger du møder alene. Få støtte og følgeskab fra fagpersoner eller erfaringspersoner, der selv er pårørende.
Diabetesrådgiverne kan du ringe til, selv om det ikke er dig, der har diabetes. Kommunen kan have tilbud til pårørende. Og mødet med andre, der kender det samme, kan gøre en stor forskel.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja. Vrede og frustration er blandt de mest almindelige følelser hos pårørende. De opstår, når du i lang tid ikke får opfyldt dine egne behov. Man kan sagtens elske en person og være vred på dem på samme tid.
-
Tal om det med din partner. Ikke midt i en konflikt, men i ro og mag. Spørg hinanden: Hvad vil vi gerne gøre sammen? Hvad savner vi? Diabetes skal have plads. Men ikke al pladsen.
-
Vær opmærksom på, hvornår du træder ind i rollen, og tal åbent med din partner om det. I kan aftale konkrete grænser for, hvad du tager ansvar for. Sæt evt. Grænser for hvor meget du spørger til blodsukkertal m.m.
