Tilskud til tandlæge: får jeg noget dækket, når jeg har diabetes?
Hvis du har diabetes, er der ikke et særligt tilskud, du kan søge. Alle danskere får tilskud til tandlæge via regionerne, som fratrækkes automatisk, inden du modtager din regning fra tandlægen.
Kan jeg få tilskud til tandlæge, når jeg har diabetes?
Nej, diabetes udløser ingen tilskud til tandlæge.
Der er dog andre tilfælde, hvor du kan søge tilskud til tandlægen: Hvis du er folkepensionist og ikke har formue.
Diabetes og dine tænder: hvorfor er regelmæssig kontrol vigtig?
Har du diabetes, har du øget risiko for tandkødsbetændelse og paradentose. De to tilstande hænger desuden sammen: alvorlig tandkødssygdom kan gøre det sværere at kontrollere dit blodsukker. Og et ustabilt blodsukker øger risikoen for infektioner i munden.
Regelmæssige tandlægebesøg er ikke blot godt for dine tænder, det er også en del af at passe på din diabetes.
Diabetesfaglig ekspert
Isabel Stenderup
Isabel har siden 2017 arbejdet i Diabetesrådgivningen, hvor hun rådgiver voksne med diabetes, deres pårørende og fagprofessionelle om sociale rettigheder og muligheder for økonomisk støtte. Har du søgt om støtte og fået afslag, kan hun gennemgå afgørelsen med dig, vurdere mulighederne og hjælpe med at svare på en partshøring eller skrive en klage. Når en sag med kommunen trækker ud eller bliver svær at overskue, giver hun juridisk sparring om de næste skridt. Isabel lægger vægt på en tryg og tillidsfuld samtale, hvor I sammen får overblik over dine rettigheder og muligheder.