Find nye medlemmer til Diabetesforeningen

Flere end 90.000 danskere er allerede med i Diabetesforeningen. Jo flere vi er, jo stærkere står vi — i den offentlige debat, over for politikerne og i støtten til den enkelte. Her får du konkrete råd til at finde nye medlemmer i dit lokalområde.

Gør dig selv klar som ambassadør

Du er den bedste reklame for Diabetesforeningen. Du kender foreningen indefra. Brug det.


Sæt dig godt ind i fordelene ved at være med. Så er du klar, når muligheden opstår — ved en kop kaffe, i venteværelset hos lægen eller til en lokal sundhedsdag.

TIP!
Det kan du sige, når nogen spørger

  • Fri adgang til Diabetesrådgiverne — sygeplejersker, socialrådgivere, læger, psykologer, diætister og sexologer
  • Medlemsbladet fire gange om året og nyhedsbrev to gange om måneden
  • Fællesskab med andre, der ved, hvordan det er
  • Rabatter og tilbud i netbutikken
  • Mulighed for at støtte forskning og politisk arbejde for bedre vilkår for alle med diabetes

Tag fat I de rigtige anledninger

Nogle dage er bedre end andre. Sæt dem i kalenderen.

  • Verdens Diabetesdag den 14. november — en oplagt dag at være synlig med et arrangement eller en stand
  • Sundhedsdage, frivilligdage og messer — vær til stede med materialer. Bestil gratis udstillingsmateriale
  • Skrabelodssalget — brug kontakten med potentielle nye ansigter aktivt

De bedste steder at sprede budskabet

Du behøver ikke vente på en særlig anledning. Medlemsfolderen er lille og nem at have med i tasken.

Gode steder at aflevere den:

  • Hos lægen og i venteværelset
  • Hos diabetesbehandlere og på diabeteskurser
  • På apoteket
  • Hos tandlægen og fodterapeuten
  • På kommunens sundhedscafé og sundhedscenter

Du kan tage kontakt til kommunale diabeteskurser i dit område direkte. Spørg om du må komme og fortælle kort om foreningen. Nydiagnosticerede er en vigtig målgruppe — de har brug for fællesskab og viden fra dag ét.

Indgå lokale samarbejder

Du behøver ikke gøre det alene.

  • Kontakt det lokale frivilligcenter — de kan hjælpe med synlighed og materialer
  • Gå sammen med andre patientforeninger — I når bredere ud, når I samarbejder
  • Opret en Facebookside for jeres lokalforening og del arrangementer og aktiviteter
Billedet viser Diabetesforeningens sundhedsbus, hvor en af foreningens ansatte står og taler med en borger

Bestil en gratis medlemsfolder

Vi har produceret en medlemsfolder til dig. Den er kort, overskuelig og nem at have med.
Bestil den gratis i netbutikken.

Ofte stillede spørgsmål

  • Nej. Alle kan hverve. Mange frivillige er pårørende eller engagerede borgere uden diabetes selv. Det vigtige er, at du kan fortælle oprigtigt om, hvad Diabetesforeningen gør.

  • Det finder potentielle nye medlemmer svar på via ‘Bliv medlem’-siden på diabetes.dk. Du kan sende dem derhen direkte — eller have svaret klar, når du taler med dem.

  • Ja. Kontakt os på [email protected], hvis I ønsker sparring eller har brug for ekstra materialer til en konkret kampagne.

  • Det varierer fra sted til sted. Erfaringsudveksling med andre lokalforeninger er guld værd. Tag emnet op på et bestyrelsesmøde eller ved næste frivilligtræf.