Hero billede

Danmarks Diabetesdag

Hver dag får 81 danskere at vide, at de har diabetes. Derfor samler Diabetesforeningen hvert år danskerne den sidste søndag i april til Danmarks Diabetesdag – en landsdækkende gådag, der sætter fokus på, at diabetes rammer alt for mange og skal tages alvorligt. Alle kan være med.

Hvad er Danmarks Diabetesdag? 

Danmarks Diabetesdag er en årlig gådag arrangeret af Diabetesforeningen. Over hele landet mødes mennesker med diabetes, pårørende og folk, der bare vil støtte op og går side om side. 

Det er ikke en motionskonkurrence. Det er en fælles markering af, at diabetes er en alvorlig sygdom. Når vi går side om side på Danmarks Diabetesdag, skaber vi synlighed, fællesskab og håb for et bedre liv med diabetes. 

Gåturen foregår hvert år sidste søndag i april.

Diabetes i Danmark – tallene bag dagen 

Diabetes rammer bredt, og den rammer hårdt. 

Mange ved ikke at de har risiko for type 2-diabetes. Mange får at vide, at de har diabetes for sent. Og mange mangler den behandling og de redskaber, der kunne gøre hverdagen bedre.  

Men tidlig indsats,  viden, behandling og adgang til diabetesteknologi kan gøre en stor forskel for livet med diabetes. 

Det er det, Danmarks Diabetesdag handler om.

Diabetes i tal 

  • Hver dag får 78 danskere type 2-diabetes 
  • Hver dag får 1–2 voksne danskere type 1-diabetes 
  • Hver dag får et barn konstateret type 1-diabetes 
  • Over 100.000 danskere lever med type 2-diabetes – uden at vide det 
  • Diabetes kan føre til alvorlige følgesygdomme som hjertekarsygdomme, påvirkning af nyrerne og nerverne og i sidste ende føre til amputationer og mistet syn. 

Det kæmper vi for på Danmarks Diabetesdag 

På Danmarks Diabetesdag sætter Diabetesforeningen fokus på aktuelle udfordringer for mennesker med diabetes. Hvert år fremhæver vi de områder, hvor der er behov for politisk handling, bedre behandling og mere lige vilkår. 

Det kan blandt andet handle om adgang til den rette diabetesteknologi, bedre forebyggelse eller en behandling, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. 

Fælles for vores mærkesager er, at alle med diabetes skal have mulighed for at leve et godt og trygt liv – uanset hvor i landet man bor. 

Hvornår og hvor er Danmarks Diabetesdag 2027? 

Danmarks Diabetesdag finder altid sted den sidste søndag i april. Næste gang er søndag den 25. april 2027 

Her afholdes der gåture over hele landet.  

Du kan deltage i en eksisterende gåtur eller oprette din egen. Uanset om du selv har diabetes, er pårørende, eller bare vil vise støtte. 

Støt #diabeteskampen

Billede af en pige med en sensor

Du kan støtte diabeteskampen ved at give et bidrag. Send en SMS med DIABETES til 1416.

Så støtter du med 100 kr.

Du kan også se andre måder at støtte på via linket herunder.

Ofte stillede spørgsmål 

  • Danmarks Diabetesdag er en årlig landsdækkende gådag arrangeret af Diabetesforeningen. Formålet er at skabe opmærksomhed om, hvor mange danskere der lever med diabetes – og samle opbakning til kampen for bedre behandling og rettigheder. 

  • Danmarks Diabetesdag finder sted den sidste søndag i april.  

  • Alle kan deltage. Det er ligegyldigt om du selv har diabetes, er pårørende eller bare vil støtte. Du kan finde en gåtur nær dig eller oprette din egen. 

  • Ja. Du udfylder en kort formular med dato, tidspunkt, sted og kontaktinfo. Derefter vises din gåtur på kortet over turer i hele landet.