Mennesker med diabetes er klar til brugen af kunstig intelligens
De fleste mennesker med diabetes er klar til brug af kunstig intelligens, AI, i sundhedsvæsenet, så længe teknologien er kontrolleret af sundhedspersonalet. Det viser stor spørgeskemaundersøgelse fra Region Midtjylland.
I det sidste årti er udviklingen af kunstig intelligens til sundhedsformål eskaleret hurtigt. Flere hundrede værktøjer er godkendt til brug. Disse teknologier stræber efter at revolutionere måden, sundhedsydelser leveres til patienter, forbedre patientresultater, mindske behandlingsbyrden, gøre behandling mere tilgængelig samt mindske omkostninger.
Kunstig intelligens anvendes især til at analysere store mængder data såsom billeder. For eksempel i diabetesbehandling kan kunstig intelligens benyttes til at screene for diabetisk retinopati baseret på analyse af scanningsbilleder af øjet.
Spørgeskemaundersøgelse
Teknologien er snart klar til implementering, men er patienterne trygge ved brugen af kunstig intelligens i deres behandling? Det har ph.d. studerende Jonas Schaarup og lektor Adam Hulman undersøgt.
I spørgeskemaundersøgelsen ‘Helbred i Midt’ deltog 8.420 ud af 12.755 inviterede personer bosat i Midtjylland med enten type 1- eller type 2-diabetes samt personer uden diabetes.
Undersøgelsens spørgsmål omhandlede deres aktuelle teknologibrug samt holdninger til datadeling og opfattelser af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Deltagerne skulle blandt andet forholde sig til seks scenarier, der centrerede sig om kunstig intelligens, herunder to relateret til diabetesbehandling.
Fordele og usikkerhed
Af de 8.420 deltagere, der svarede på undersøgelsen, havde 88 procent tidligere hørt om kunstig intelligens, hvoraf 62 procent havde en idé om, hvad teknologien er.
46 procent af de adspurgte i studiet erklærede sig enige i, at fordelene ved kunstig intelligens opvejer risici, mens 30 procent var usikre og 2 procent var direkte uenige.
Efter studiets afslutning blev resultaterne præsenteret for to medlemmer af StenoPanelet (brugerpanel på Steno Diabetes Center Aarhus). De skulle hjælpe med at give en bedre forståelse af mulige forklaringer på resultaterne. Et af medlemmerne forventede gavn af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet:
“Jeg vil forvente, at kunstig intelligens kan frigive ressourcer i sundhedsvæsenet. En stor del af den kontakt, jeg har som patient, kan erstattes af en computer (læs: kunstig intelligens). Jeg har en forventning om at computeren får så meget viden, at den kan give mig en bedre behandling,” siger medlem af StenoPanelet.
Men det var ikke alle, som var sikre på fordelene. På trods af at mange af deltagerne havde kendskab til kunstig intelligens, var der en stor andel, som var usikre på, hvad de skulle svare, når det kom til fordele og risici. Denne usikkerhed kan tolkes som utryghed ved det ukendte og manglende information.
”Det kan skyldes manglende viden. Mange ved muligvis godt, at der er noget, som hedder kunstig intelligens. Men de ved ikke nok til, at de tør sige, at der er flere fordele end risici. Derved bliver deres svar mere neutrale”, forklarer medlem af StenoPanelet.
Det er derfor vigtigt med en vedvarende åben debat og diskussion om udviklingsprocessen af sundhedsteknologier baseret på kunstig intelligens, som et medlem af StenoPanelet påpeger:
”Jo mere viden om kunstig intelligens du får ud til patienterne, jo større en gruppe af patienter vil acceptere kunstig intelligens”.
Med eller uden sundhedspersonale
I spørgeskemaet blev deltagerne præsenteret for hypotetiske scenarier, hvor de blev spurgt ind til, hvorvidt de ville benytte sig af kunstig intelligens til deres egen behandling. Her var der klar opbakning til brug af teknologien, så længe den var under kontrol af sundhedspersonale.
“Min hjerne siger: Ja selvfølgelig, jeg kan godt bruge kunstig intelligens uden sundhedspersonale, men mine følelser siger: Ahh, jeg vil gerne lige have fagpersonen med ind over,” siger medlem af StenoPanelet.
Undersøgelsen viste dog, at hvis man har diabetes, er man mindre åben over for at erstatte sundhedspersonale med kunstig intelligens. Personer med diabetes var stadigvæk trygge ved teknologien, så længe at sundhedspersonale var til stede. Denne prioritering blev udtrykt ved det årlige møde med hele StenoPanelet. Udover deres ønske om adgang til brugbar teknologi, var den menneskelige kontakt med lægen vigtig for deres liv med diabetes, hvor snakken om, hvordan det går, havde en stor betydning.
En del af de folk der ringer til lægevagten, er i et eller andet niveau af panik. Det vil sige, at de har forskellige måder at reagere på. Både ved spørgsmål og svar mellem patienten og lægen.
Medlem af StenoPanelet
Opbakningen til AI var ikke entydig ved alle scenarier. Der var forskel på holdninger alt efter, hvor akutte scenarierne var. Studiet fandt, at der var større skepsis ved brug af chatrobot i lægevagten sammenlignet med screening for hudkræft.
Individuelle faktorer
Undersøgelsen viser, at ikke alle er lige klar til, at kunstig intelligens erstatter sundhedspersonale. Det gælder for eksempel ældre deltagere, personer med lavere uddannelsesniveau og personer med type 1- eller type 2-diabetes, der i højere grad ville beholde den fysiske kontakt med sundhedspersonalet i indførelsen af kunstig intelligens. Resultaterne understreger et presserende behov for en patientcentreret udviklings- og implementeringsproces af AI-baserede løsninger i fremtidens sundhedsvæsen. Her bør der tages forbehold og tilpasses i forhold til de specifikke faktorer hos patientgruppen.
Betydning for fremtiden
Forskerne bag studiet er meget begejstrede for den positive indstilling. Den er nemlig bekræftende for den nye kurs på Steno Diabetes Center Aarhus, som satser på at forske i kunstig intelligens med Adam Hulman i spidsen.
En ny forskningsgruppe, støttet af Novo Nordisk Fonden, vil primært arbejde med, hvordan teknologien kan bruges i klinisk forskning og i sidste ende hjælpe i behandlingen af mennesker med diabetes eller i risiko for at få det. Adam Hulman var medlem af gruppen, som tidligere har udviklet ”Steno T1 Risk Engine”. Det er et værktøj, der bruger kliniske data om en patient til at beregne risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme hos personer med type 1-diabetes.
I samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen er målet at inkorporere mere komplekse data, for eksempel øjenbilleder og kontinuerlige glukosemålinger i kliniske prædiktionsmodeller gennem kunstig intelligens. Der skal både være klinisk og datavidenskabeligt personale med i udviklingsprocessen i den store opgradering af arbejdet med kunstig intelligens i Steno Diabetes Center Aarhus.
