Diabetesforeningens organisation

Sådan er Diabetesforeningen organiseret.

Et medlemsdemokratisk fællesskab

Diabetesforeningen er en forening baseret på medlemsdemokrati. Lokalforeningerne skaber fællesskab og aktiviteter nær dig. Regionsudvalgene følger regionsrådenes politiske arbejde og arbejder for bedre behandling og bidrager til regionale høringssvar.

Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed, som samles hvert andet år. Repræsentantskabet vælger hovedbestyrelsen, fastlægger vedtægterne og godkender strategi, budget og regnskab. Hovedbestyrelsen leder foreningen, sætter strategisk retning og fører tilsyn med økonomien og ansætter direktøren.

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er Diabetesforeningens højeste myndighed. Det sørger blandt andet for, at hovedbestyrelsen overholder foreningens vedtægter, de fastlægger foreningens vedtægter, godkender foreningens strategi, budget og regnskab og vælger hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen

Diabetesforeningens hovedbestyrelse varetager den overordnede foreningspolitiske ledelse, den økonomiske og ledelsesmæssige kontrol af foreningen på det strategiske niveau samt på direktørens virke.

Lokalforeninger

Lokalforeningerne i landets kommuner skal virke til gavn for personer med diabetes i den pågældende kommune. Her bliver der arrangeret foredrag, aktiviteter og netværk for mennesker med diabetes og pårørende.

Regionsudvalg

Regionsudvalgene sikrer, at forskellige regionale aktiviteter er i overensstemmelse med Diabetesforeningens formål og vedtagne strategier.

Diabetesrådet

Diabetesrådet skal understøtte Diabetesforeningen fagligt i forhold til at skabe gode rammer og vilkår for mennesker med diabetes på tværs af diabetestype, livsvilkår og alder.

Sekretariatet

Sekretariatet varetager foreningens daglige drift og ledes af en administrerende direktør, som Hovedbestyrelsen har ansat. Hovedbestyrelsen fastsætter også direktørens beslutningskompetence og ansættelsesforhold.

Sådan er Diabetesforeningen organiseret

Diabetesforeningens organisationsdiagram


Diabetesforeningens vedtægter – foreningens lovgrundlag

I vedtægterne kan du bl.a. læse, hvilke krav der er til foreningens organisation både nationalt, regionalt og kommunalt.

Mød andre familier eller unge med diabetes

Diabetesforeningens frivillige fællesskaber rummer også Børnefamiliegrupper og Ungegrupper

Børnefamiliegrupper

Del erfaringer med andre familier i børnefamiliegrupperne. Der er én i hver region.

Ungegrupper

Hvis du vil være en del af ungegrupperne, er der en i hver region.
Gågruppe Aalborg

Gør en forskel for andre – bliv frivillig

Har du lyst til at dyrke det gode diabetesfællesskab? Så bliv frivillig hos os.
Som frivillig er du med til at lave aktiviteter og arrangementer for mennesker med diabetes og deres pårørende. Der er mange forskellige muligheder for at bidrage. Find det, der passer til dig.