Tal med din teenager  

Virker din teenager i perioder ligeglad med diabetes? Få konkrete redskaber til at tale om diabetes, alkohol og ansvar.  

Din teenager er bare teenager 

Teenageårene er udfordrende for de fleste. For din unge teenager med diabetes kan de være dobbelt svære. Kroppen er under forandring: Væksthormon og kønshormoner driller og øger insulinbehovet og blodsukkeret bliver mere uforudsigeligt.  

Midt i alt det kæmper din teenager for det samme som alle andre unge: Jeg vil høre til. Jeg vil klare mig selv. Jeg vil ikke være anderledes.  

Nogen gange kan det måske se det ud som om, din teenager er ligeglad med sin diabetes. Du skal vide, at det som regel handler om, at diabetes føles som en ting, der skiller én fra vennerne. Og så kan det være nemmere at ignorere problemet – end at forklare det. Hvis din teenager glemmer eller ignorerer sin diabetes skal årsagen altså ikke nødvendigvis findes i deres personlighed, men i biologien.

Tal om det svære i fredstid 

Den vigtigste regel er enkel: Tag snakken om diabetes og pasning af den, når alt er roligt. 

Aldrig lige efter en alarm, eller når blodsukkeret har været højt i tre dage. Det er svært at være vred eller frustreret og fornuftig på samme tid. 

I fredstid er der plads til at lytte. Til at tænke sig om. Til at få en god snak med forståelse for hinanden. Et godt tidspunkt kan være på en gåtur, i bilen på vej et sted hen, eller mens i spiller et spil. Aktiviteten kan tage lidt af intensiteten i samtalen. Eller en kort besked dagen før en fest: Kan vi snakke lidt om weekenden? Jeg spørger fordi jeg gerne vil forstå, hvordan du tænker om det. 

Det er ikke svaghed at planlægge samtalen. Det er respekt, for din teenager og for jer begge.   

Pas på dig selv
Det har man så meget lyst til at sige til sin teenager. Kender du det? Hvis du siger det, så husk, at det er ikke en besked. Det er et ønske.  Konkrete spørgsmål er meget nemmere at svare på. Og de giver din teenager en handling at forholde sig til og ikke en diffus forpligtelse. 

Giv din teenager plads 

Mange forældre spørger for meget, hvis vi spørger teenageren. Ikke fordi de er dårlige forældre, men fordi de bekymrer sig for deres teenager.  

For mange spørgsmål kan lukke samtalen. Dit barn trækker sig måske. Du spørger igen. Pludselig er I i konflikt. Ingen af jer ville det. Prøv dette i stedet: 
Spørg én gang. Vent på svaret. Lad det være nok. Siger dit barn “det er fint”, så tro på det. Vis at du stoler på dem.  

Lad os tale om alkohol

Til fester dukker alkohol op. Og med det: nye udfordringer for din teenager med diabetes. Når I tager snakken om det, er det en god ide, at fokus ikke er på, hvad der er rigtigt eller forkert, men på at lægge en plan I begge er trygge ved. 

Hvad sker der i kroppen? 

Leveren har to job: At holde øje med blodsukkeret og frigive glukose, hvis det falder, og at nedbryde alkohol. Men den kan ikke gøre begge ting på én gang.  

Når man drikker alkohol, har leveren travlt med at nedbryde alkoholen. Det resulterer i, at den ikke frigiver sukker til blodbanen. Det betyder, at blodsukkeret kan falde hurtigt, mens leveren er optaget af at afgifte kroppen. Og det kan ske timer efter den sidste drink. 

Det farlige er, at alkohol samtidig slører de normale advarselssignaler. Rysten og forvirring ligner beruselse. Din teenager mærker det ikke. Vennerne tror måske, det er fuldskab.  

Natten er den sværeste tid. En ung, der sover efter en fest, kan have kritisk lavt blodsukker, uden at vågne af det.

Forbered festen  

• Den bedste samtale er den, I tager dagen før festen. Ikke dagen efter, hvor bekymring og måske bebrejdelser fylder.  

• Tal det vigtige igennem:  Hvad skal med i tasken? Identifikation, kontaktperson. druesukker i lommen, oplader til sensoren og et fuldt batteri på telefonen. Hvornår tjekker din teenager blodsukkeret i løbet af aftenen? 

• Hvem ved hvad de skal gøre, hvis der sker noget? Og hvad er aftalen, inden de går i seng? 

• Den bedste regel er, at andre (kammerater, forældre) ved det. Er der et par gode venner der kan være opmærksomme? 

Signalér klart, at samtalen  ikke er en afhøring. Det er to minutter, hvor I laver en fælles plan, som din teenager er med til at beslutte. Det gør en forskel. 

Når musikken spiller og festen er i gang, er det svært for din teenager at forklare sin diabetes. Men de nære venner kan være afgørende, hvis noget går galt. Print de små råd og lad din unge vise den til dem, de er mest sammen med. 

Hvad kan du snakke med dit barn om inden?

Tal med dit barn om, hvor vigtigt det er: 

• aldrig at drikke alkohol på tom mave 

• at holde øje med blodsukkeret 

• altid at have juice, druesukker eller andet i tasken til lavt blodsukker 

• at fortælle sine venner hvad de skal gøre ved lavt blodsukker 

• at tjekke blodsukkeret, inden han/hun går i seng 

• at spise noget, inden det lægger sig til at sove. 

Tip: Nogle forældre lægger en madpakke på hovedpuden på ungdomsværelset. 

Det kan du fortælle til dit barns venner

Sørg også for, at vennerne ved, at dit barn har diabetes, og hvordan de skal hjælpe.

Det er vigtigt at vide, at lavt blodsukker kan ligne, at man er beruset eller påvirket. Hvis dit barn er vågent og kan synke, skal vennerne give noget med hurtigt optageligt sukker, for eksempel juice, almindelig sodavand med sukker eller druesukker. Det kan forhindre, at det lave blodsukker udvikler sig til insulinchok. 

Hvis dit barn er bevidstløst, må vennerne aldrig give mad eller drikke, men ringe 1-1-2 – og blive hos ham/hende.  

Sørg desuden for, at dit barn har et ID-kort, et diabetesarmbånd eller anden synlig information om diabetes på sig. Så kan personer, der ikke kender dit barn, hurtigere forstå, hvad der kan være galt, og hjælpe. 

I Diabetesforeningens netbutik kan du købe et festivalarmbånd, der fortæller, at personen har diabetes, og hvordan man hjælper.  

Det siger de unge selv 

Vi har talt med unge med type 1-diabetes om, hvad de ønsker sig fra deres forældre:  

• Stol på mig. Selv når tallene ikke er perfekte. Perfekte tal er ikke det samme som et godt liv med diabetes. 

• Spørg – og lyt til svaret. Ikke som kontrol, men som interesse. 

• Lad mig fejle lidt. At lære at håndtere sin diabetes kræver at man prøver selv – også de gange det ikke går helt godt. 

• Hjælp mig at forklare det til andre. Det er svært at stå alene med det over for venner og lærere. 

• Husk at jeg er mere end min diabetes. Spørg også til alt det andet. 

Hvornår giver du slip? 

Du har gjort det før. Da dit barn lærte at cykle, holdt du i sadlen, til du mærkede, barnet holdt balancen. Og så slap du. Ikke fordi det var risikofrit, men fordi det var det rigtige tidspunkt. 

Med diabetes er det det samme princip, bare over flere år. En 12-årig har brug for, at du er tæt på og hjælper med de daglige beslutninger. En 17-årig har brug for, at du stoler på, at de kan prøve selv og lære af det. 

Det er en gradvis overdragelse af ansvar. Gør det i fællesskab og i jeres eget tempo. Et godt pejlemærke: Hvad ville du forvente af dit barn, hvis det ikke havde diabetes? Det er rimeligt at forvente lidt mere opmærksomhed på kroppen end gennemsnittet. Men dit barn har ret til et liv, der ikke kun handler om en sygdom. 

Det du giver dem nu, bærer de med sig resten af livet. 

Gisp – mit barn er blevet teenager

Du er ikke alene. Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig som pårørende.

Kontakt Diabetesrådgiverne