fysisk aktivitet

Diabetes og motion – hvad du skal vide som forælder?

Må mit barn svømme og svede med sensor og pumpe på kroppen? Hvad gør vi, når blodsukkeret falder i idrætstimen? Og hvorfor stiger det nogle gange, selvom barnet er aktivt? Motion med type 1-diabetes kræver planlægning, ekstra målinger og en god aftale med de voksne omkring barnet. Men det kan lade sig gøre. Det viser fodboldspilleren Kasper Dolberg og den tyske tennisstjerne Alexander Zverev – begge konkurrerer på allerhøjeste niveau med type 1-diabetes. Her får du de vigtigste råd.

Derfor er motion godt for dit barn med diabetes 

Det kan være besværligt. Det kræver planlægning, målinger og justeringer. Men det er umagen værd – her er hvorfor. 

  • Regelmæssig motion øger insulinfølsomheden over tid. Det kan betyde at barnet har brug for mindre insulin i det daglige. 
  • Fysisk aktivitet kan bidrage til et mere stabilt blodsukker på sigt og til dit barns velbefindende. 
  • Motion forbedrer typisk langtidsblodsukkeret (HbA1c). 
  • Bevægelse styrker hjerte, muskler og generelt velvære – præcis som hos alle andre børn. 
  • Det sociale og mentale tæller også: at være en del af holdet, at mærke kroppen, at have det sjovt. 

Kort sagt: motion er ikke bare muligt med diabetes – det er en af de bedste ting, dit barn kan gøre for sit helbred.  

Sådan påvirker motion blodsukkeret 

Motion øger musklernes følsomhed over for insulin. Det betyder at kroppen bruger insulin mere effektivt – og at behovet for insulin falder. Det er det vigtigste at huske. 

Motion sænker som regel blodsukkeret – men ikke altid 

Når barnet er fysisk aktivt, henter kroppen energi fra musklernes egne sukkerdepoter, fra blodbanen og fra leveren. Det trækker blodsukkeret ned. 

Den øgede insulinfølsomhed kan vare i flere timer efter aktiviteten. Derfor kan blodsukkeret falde – ikke kun under sporten, men også bagefter. 

Adrenalin kan få blodsukkeret til at stige 

Her er noget mange forældre bliver overraskede over: blodsukkeret kan også stige under sport. 

Årsagen er adrenalin. Når barnet er spændt eller nervøs – inden en vigtig fodboldkamp, i en konkurrence, under en intens kamp – udskiller kroppen adrenalin. Adrenalin får  blodsukkeret til stige. 

Det betyder at motion ikke altid giver lavt blodsukker. Det afhænger af aktivitetstypen, intensiteten og barnets følelsesmæssige tilstand. 

Blodsukkeret kan opføre sig uforudsigeligt ved sport. I skal lære jeres barns mønster at kende. 

Hvad skal blodsukkeret ligge på, inden barnet går i gang? 

Mål altid blodsukkeret inden aktivitet. Brug nedenstående som vejledning: 

Blodsukker inden aktivitet Hvad gør du? 
Under 6 mmol/l Giv langsomme kulhydrater – vent til blodsukkeret er steget inden start 
6–9 mmol/l Godt udgangspunkt – barnet kan gå i gang
10–15 mmol/l Giv insulin for at regulere blodsukkeret inden aktivitet
Over 15 mmol/l Giv insulin og vent – aktiviteten kan føles ubehagelig ved for højt blodsukker

Hvad gør du, hvis blodsukkeret er for lavt inden sport? 

Giv langsomme kulhydrater – fx en skive brød eller havregrød. Vent til blodsukkeret er steget til mindst 6 mmol/l, inden barnet starter. 

Hvad gør du, hvis blodsukkeret er for højt inden sport? 

Giv insulin og vent. Lad blodsukkeret falde til et normalt niveau først. Et for højt blodsukker gør aktiviteten ubehagelig – og kroppen er ikke klar til at yde optimalt. 

Skal vi justere insulinen? 

Ja – fysisk aktivitet kræver næsten altid en justering. Kroppen bruger insulin mere effektivt under og efter sport, så behovet falder. 

Tommelfingerregel ved heldagsaktivitet – fx cykeltur, skitur eller svømmetur: behovet for insulin kan være reduceret med op til 50 procent af det normale. Det gælder både basalinsulin og måltidsinsulin. Skal barnet være aktivt flere dage i træk, skal I måske reducere for hele døgnet.  

Med pumpe 

Sæt en midlertidigt lavere basalrate inden aktiviteten begynder. Nogle pumper har en motionsrate. Tal med barnets ambulatorie om, hvornår og hvor meget I skal sætte ned – det er individuelt. 

Med pen 

Reducer den langsomtvirkende insulin på forhånd. Du kan også give mindre insulin til måltidet inden aktiviteten. Spørg ambulatoriet om konkrete mængder for jeres barn.

Hvad skal barnet spise – før, under og efter?

Mad og motion hænger tæt sammen. Her er de vigtigste tidspunkter.

Før aktivitet 

Spis mad med højt fiberindhold inden sport – fx rugbrød eller havregrød. Det giver en jævn energiforsyning og mindsker behovet for hurtige sukkerarter undervejs. 

Under langvarig aktivitet 

Ved langvarig eller hård motion skal barnet spise ekstra undervejs. Giv hurtige kulhydrater – juice, druesukker, smoothies, sød sportsdrik eller chokolade. Giv det barnet plejer at foretrække og tåler godt. Hvad som helst med sukker i kan virke.

Efter aktivitet 

Giv mad med langsomme kulhydrater efter sport. Det hjælper med at fylde musklernes og leverens sukkerdepoter op igen. Det reducerer risikoen for lavt blodsukker i timerne efter.

Pas på lavt blodsukker – også natten efter 

Lavt blodsukker kan komme mange timer efter aktiviteten er slut. 

Det sker typisk 3-15 timer efter sport. Har aktiviteten været usædvanlig hård eller langvarig – eller er barnet ikke vant til det aktivitetsniveau – kan blodsukkeret falde i op til 24 timer efter. 

Mål blodsukkeret hyppigt efter en aktiv dag. Vær særligt opmærksom om natten. 

Tegn på lavt blodsukker om natten

  • Barnet sveder usædvanligt meget 
  • Barnet er uroligt i søvne 
  • Barnet er svært at vække om morgenen 

Har I en CGM-sensor, kan den advare om fald om natten. Tal med ambulatoriet om alarmindstillinger på aktive dage. 

Det kan lade sig gøre – lær jeres barns krop at kende 

Diabetes er ikke en stopper for sport. Det kræver forberedelse. Men det er muligt. 

Tal med barnets ambulatorie om, hvordan I konkret tilpasser insulin og mad til jeres barns aktivitetsniveau. De kender barnet og kan give individuelle råd. 

Der er ingen universel opskrift. Hvert barn reagerer forskelligt på motion. I skal prøve jer frem, notere mønstre og justere undervejs. Det tager tid – og det er helt normalt. 

Kasper Dolberg spiller fodbold på allerhøjeste niveau med type 1-diabetes. Han har fortalt åbent om sin sygdom og livet som professionel fodboldspiller i et webinar med Diabetesforeningen.

Rådgiverne

Hvor får du hjælp nu? 

Har du spørgsmål om dit barns blodsukker og sport? Kontakt Diabetesrådgiverne, de er klar til at hjælpe. Tal også med barnets ambulatorie – de kender barnet bedst og kan hjælpe med individuelle justeringer til insulin og mad. 

Ofte stillede spørgsmål 

  • Det skyldes sandsynligvis adrenalin. Når kroppen er spændt eller presset – fx ved en konkurrence eller en vigtig kamp – udskiller den adrenalin, der presser blodsukkeret op. Det er normalt og ikke farligt. Notér hvornår det sker, så I kan justere fremover. 

  • Typisk 3-15 timer efter aktiviteten. Ved hård eller usædvanlig langvarig sport kan blodsukkeret falde i op til 24 timer efter. Mål blodsukkeret hyppigt efter en aktiv dag – og vær opmærksom om natten. 

  • Nej, ikke altid. Men dit barn skal altid have hurtige kulhydrater med sig, fx juice, smoothie eller druesukker. 

    Om barnet har brug for ekstra kulhydrater, afhænger blandt andet af typen af aktivitet, hvor længe den varer, hvor hård den er, og hvordan blodsukkeret ligger før start. 

    Ved langvarig eller hård aktivitet kan der også være brug for langsommere kulhydrater bagefter, fordi blodsukkeret kan falde flere timer efter sport. 

    Prøv jer frem, mål blodsukkeret før, under og efter aktivitet, og tal med diabetesambulatoriet om, hvad der passer bedst til jeres barn. 

  • Ja. Diabetes er ikke en begrænsning for sport – heller ikke på højt niveau. Det kræver forberedelse, men det er muligt. Planlæg, mål og juster – og lad barnet prøve sig frem. 

    Det er dog vigtigt, at trænere og holdkammerater ved, at barnet har diabetes – og hvad de skal gøre ved lavt blodsukker.

    Læs om lavt blodsukker hos børn.

  • Pumperne kan holde til en del. Pumpen kan også tages af 1 times tid, hvor der måles blodsukker imens. Der findes forskellige slags plastre, der kan beskytte sensoren. De forhandles bl.a. hos producenterne eller ved onlinebutikkerne ReaMed eller OneMed, som forhandler diabetesudstyr. 

  • Mange pumper og sensorer er vandtætte, men det varierer fra model til model. Spørg altid på barnets ambulatorie inden. De kan vejlede om, hvornår pumpen evt. skal tages af, og hvordan I kompenserer i den periode.