Familie danser

Højt blodsukker hos børn – symptomer og hvad du skal gøre 

Her får du en guide til symptomerne, de mest almindelige årsager og hvad du gør trin for trin: fra det første høje tal til hvornår du skal ringe til ambulatoriet.

Hvad er højt blodsukker? 

Blodsukkeret er for højt, når det ligger over 10 mmol/l. Det kaldes også hyperglykæmi. 

Børn med type 1-diabetes vil have udsving. Det er normalt. Et forhøjet blodsukker er ikke farligt i sig selv – men det kan pårvirke dit barns humør, energi og koncentration. Derfor er det vigtigt at reagere på det. 

Et højt blodsukker over en længere periode kan give ketoner og syreforgiftning. Se her, hvad du skal gøre, hvis det sker.

Højt blodsukker over lang tid kan give følgesygdomme. Det ses heldigvis sjældent hos børn med diabetes i dag – fordi behandlingsmulighederne er blevet så gode. 

Blodsukkerniveauer

Niveau Blodsukker 
Målområde 4–8 mmol/l 
Let forhøjet 10–15 mmol/l 
Handle nu Over 16 mmol/l 
Mål for ketoner Over 16 mmol/l i mere end ½ dag 

Følg altid de vejledninger dit barns ambulatorium har givet dig.

Symptomer på højt blodsukker hos børn 

Højt blodsukker giver ikke altid tydelige tegn. Mange børn mærker næsten ingenting. Men hold øje med: 

  • Øget tørst 
  • Tisser meget 
  • Tør mund 
  • Træt og irritabel 
  • Ukoncentreret 
  • Kløe 
  • Kvalme 

Ser du et eller flere af disse tegn? Tjek blodsukkeret fra sensoren – og mål med en fingerprikker, hvis du er i tvivl om tallene stemmer. 

Du kan indstille sensoren til at give alarm, når blodsukkeret kommer over en bestemt grænse. Det er en god idé at aftale med ambulatoriet, hvilke grænseværdier der passer til dit barn. 

Hvad giver mit barn for højt blodsukker? 

Der er mange mulige årsager. De mest almindelige: 

  • For lidt insulin i forhold til kulhydraterne i mad og drikke 
  • Barnet har bevæget sig mindre end normalt 
  • Barnet er sygt – kroppen kræver mere insulin under sygdom, fx ved feber 
  • Insulinen er beskadiget af varme eller frost 

På pumpe 

Pumpebrugere bør også tjekke: 

  • Insulininfiltrater – insulin der ikke optages som det skal 
  • Bøjet eller løsnet indstik – pumpen leverer ikke insulin korrekt 

Er blodsukkeret vedvarende højt trods ekstra bolus og forhøjet basal? Skift indstik. 

louis dreng på bænk

TRYGT BØRNELIV – VORES MÆRKESAG 

Dit barn har ret til støtte i skolen. I dag er det ikke garanteret. Vi kæmper for at alle børn får en fast støtte i skolen, der sikrer dit barn en tryg dag. 

Trygt børneliv – også til dit barn 

Hvad gør du, når blodsukkeret er for højt? 

Giv ekstra insulin. Det er udgangspunktet. 

Hold øje med blodsukkeret de næste timer. Viser sensoren fortsat høje tal – eller er du i tvivl – så mål også med en fingerprikker. Sensorens tal er forsinkede og kan afvige fra en bloddråbemåling. Tal med jeres behandler, mange steder er der en hotline, som kan kontaktes aften- og nattetimer. 

Vær opmærksom på, at blodsukkeret også kan blive for lavt, når du korrigerer et højt blodsukker – hold derfor øje undervejs.

Er der et fast mønster med høje tal over flere dage, skal insulindoseringen justeres. Behovet ændrer sig løbende, efterhånden som barnet vokser. 

Ring til ambulatoriet, hvis du er i tvivl om, hvad du skal justere – eller hvis blodsukkeret ikke falder efter korrektionsinsulin. 

Læs om lavt blodsukker hos børn

Højt blodsukker om morgenen – hvad skyldes det? 

Nogle børn vågner med forhøjede tal, selvom aftenens målinger var fine. 

Det kan skyldes to ting: 

  • Væksthormon: Kroppen frigiver væksthormoner om natten. Det får leveren til at frigive glukose og løfter blodsukkeret tidligt om morgenen. 
  • Rebound efter lavt blodsukker om natten: Har barnet haft lavt blodsukker i løbet af natten, reagerer kroppen ved at frigive glukose. Resultatet er høje morgenblodsukkere – selvom barnet ikke har spist noget. 

Ser du et fast morgenmønster? Skyldes det lavt blodsukker om natten, skal natdosis sættes ned. Skyldes det væksthormon, er det den langsomtvirkende insulin om aftenen, der skal justeres. Tal altid med ambulatoriet, inden du ændrer doser. 

Ketoner – hvornår opstår de, og hvad gør du? 

Når blodsukkeret er højt i længere tid, begynder kroppen at bruge fedt som energikilde. Det danner ketoner i blodet. 

Ketoner i sig selv er ikke nødvendigvis farlige. Men stiger ketontallet, kan det udvikle sig til syreforgiftning – også kaldet ketoacidose. Det er en alvorlig tilstand. 

Hvornår skal du måle ketoner? 

Mål dit barns blod for ketoner, hvis: 

  • Blodsukkeret er over 16 mmol/l i mere end en halv dag 
  • Barnet er utilpas med mavesmerter og tør mund og har samtidig højt blodsukker 
  • Barnet kaster op – mål altid ketoner ved opkastning, da opkastning kan skyldes syreforgiftning 

Brug en blodketonmåler frem for urinstrimler – blodmåling er mere præcis. Du får en blodketonmåler via dit barns ambulatorium. 

Sådan behandler du ketoner 

Giv ekstra insulin. Det bringer ketontallet ned. 

  • Mål ketoner igen efter et par timer 
  • Sørg for at barnet drikker vand 
  • Er du usikker på, hvad du skal gøre? Ring til ambulatoriet – de guider dig 

Hvornår er det alvorligt? Syreforgiftning (ketoacidose) 

Et ketontal over 0,6 mmol/l betyder, at der er ketoner i blodet. Stiger det yderligere og bringes ikke ned, kan det udvikle sig til syreforgiftning. 

Kontakt straks ambulatoriet, hvis ketontallet er over 0,6 mmol/l og ikke falder. 

Tegn på syreforgiftning

  • Kvalme og opkast 
  • Mavesmerter 
  • Sløvhed eller forvirring 
  • Acetonlugt fra ånde 

Ambulatoriet vurderer, om barnet kan behandles hjemme eller skal indlægges. I svære tilfælde er indlæggelse nødvendig. 

Hvad gør du, når barnet er sygt?

Sygdom påvirker blodsukkeret. Hold ekstra øje med tallene, når barnet er sygt – og mål oftere end normalt.

Feber 

Feber nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin. Barnet har brug for mere insulin end normalt. Giv ekstra insulin efter behov, og mål blodsukker hyppigere og ketoner ved behov. 

Opkast 

Kaster barnet op, kan det give lavt blodsukker. Giv mindre insulin og hold øje med blodsukkeret løbende. Forsøg med letoptagelige kulhydrater – fx en sodavandsis, saftevand eller et bolsje at sutte på. 

Sult-ketoner  

Sult-ketoner kan opstå, hvis det er længe siden, dit barn har spist – ikke fordi blodsukkeret er for højt. Er blodsukkeret normalt eller lavt, er der tale om sult-ketoner. De er ikke farlige og forsvinder, når dit barn får noget at spise eller drikke. Giv ikke ekstra insulin – det kan udløse lavt blodsukker. Hvis I er i tvivl, kontakt jeres ambulatorie.
Rådgiverne

Hvor får du hjælp nu? 

Har du spørgsmål om dit barns diabetes? Diabetesrådgiverne sidder klar. 

Kontakt

Ofte stillede spørgsmål 

  • Et enkelt højt tal er ikke farligt. Det bliver alvorligt, når blodsukkeret er over 16 mmol/l i længere tid, og ketoner begynder at stige. Et ketontal over 0,6 mmol/l kræver kontakt til ambulatoriet.

  • De hyppigste er øget tørst, at barnet tisser meget, træthed, irritabilitet og tør mund. Mange børn mærker dog næsten ingenting. Sensoren eller blodsukkermåleren er din bedste guide.

  • Som udgangspunkt ja. Men mængden afhænger af blodsukkerniveauet, hvad barnet har spist og aktivitetsniveauet. Følg de korrektionsregler dit barns ambulatorium har givet dig.

  • Mål straks ketoner. Opkastning kan skyldes syreforgiftning. Kontakt ambulatoriet, medmindre du er sikker på, at der ikke er ketoner.

  • Brug en blodketonmåler – den er mere præcis end urinstrimler. Stik en finger, læg en dråbe blod på teststrimmelen og aflæs resultatet. Et ketontal over 0,6 mmol/l kræver handling.

  • Du får en blodketonmåler via dit barns ambulatorium. Spørg ved næste besøg, hvis du ikke har en endnu.

  • Ring, hvis ketontallet er over 0,6 mmol/l og ikke falder, hvis barnet kaster op gentagne gange, eller hvis du er usikker på, om barnet har det godt nok til behandling hjemme.