Insulinchok hos børn – hvad gør du?
Lavt blodsukker kan føre til insulinchok, hvis ikke der bliver reageret hurtigt nok. Her kan du læse om, hvad du kan gøre for at modvirke insulinchok – og hvad du skal gøre, hvis det sker.
Lavt blodsukker – tre niveauer du skal kende
Lavt blodsukker hos børn med diabetes kan udvikle sig fra mildt til alvorligt. De tre niveauer hedder insulinføling, insulintilfælde og insulinchok.
| Niveau | Symptomer | Barnet er… | Hvad skal der til? |
| Insulinføling | Sult, sved, rysten, hjertebanken, koncentrationsbesvær. Blodsukker under ca. 3,9 mmol/l | Vågen og kan handle selv | Barnet kan selv spise eller drikke hurtige kulhydrater |
| Insulintilfælde | Samme – plus forvirring og bevidsthedspåvirkning | Vågen, men har brug for hjælp | Du hjælper barnet med at indtage hurtige kulhydrater |
| Insulinchok | Bevidstløshed, evt. kortvarige kramper | Bevidstløst og kan ikke synke | Du handler – giv glukagon og/eller ring 112 |
Er du i tvivl om, hvad du skal gøre – eller sker der ikke noget hurtigt nok – så ring hellere 112 én gang for meget end én gang for lidt. Bliv altid hos barnet.
Insulinføling – barnet kan klare det selv
Barnet mærker det selv. Det er sultent, ryster eller sveder.
Det skal barnet gøre:
- Drik et lille glas juice eller saft
- Spis hurtige kulhydrater – fx sukker, honning, druesukker eller hvad barnet plejer at foretrække. Hvad som helst med sukker i kan virke.
- Vent lidt og mål blodsukkeret
Stiger blodsukkeret ikke, skal barnet have lidt mere. Når blodsukkeret er stabilt, kan barnet spise en skive brød.
Insulintilfælde – barnet har brug for hjælp
Barnet er stadig vågent, men forvirret og bevidsthedspåvirket. Det kan ikke styre situationen selv.
Vigtigt: Lavt blodsukker påvirker tankerne. Barnet kan svare det modsatte af, hvad det mener. Spørger du “vil du have noget juice?”, kan barnet sige nej – ikke fordi det ikke vil, men fordi hjernen ikke fungerer normalt lige nu. Stol ikke blindt på barnets svar. Giv det alligevel.
Det skal du gøre:
- Sørg for at barnet kan synke, inden du giver noget
- Giv hurtige kulhydrater – juice, saft, sukker, honning eller druesukker. Giv det barnet plejer at foretrække. Hvad som helst med sukker i kan virke.
- Hold øje med blodsukkeret
- Giv en skive brød, når barnet har det bedre
- Bliv hos barnet – forlad det ikke
Kan barnet ikke synke, må du ikke give noget i munden. Gå direkte til planen for insulinchok nedenfor.
Insulinchok – barnet er bevidstløst
Barnet reagerer ikke. Det kan have kortvarige kramper. Det må ikke have noget i munden.
Gå til næste afsnit.
Sådan handler du ved insulinchok – trin for trin
Insulinchok sker sjældent. Men det går stærkt, og det er svært at tænke klart i situationen. Øv planen, inden du får brug for den.
Trin 1: Læg barnet i aflåst sideleje
Læg barnet på siden med det samme. Det sikrer at luftvejene er frie. Det er det vigtigste første skridt.
Trin 2: Hold øje og mål tid
Kig på barnet hele tiden. Der kan komme kortvarige kramper. Det er normalt og ikke farligt i sig selv. Notér hvornår det startede. Bliv hos barnet – forlad det ikke.
Trin 3: Giv glukagon – hvis du er instrueret i det
Vågner barnet ikke inden for ca. 5 minutter, skal du give glukagon. Det er en injektion i en muskel.
Du må kun give glukagon, hvis du er instrueret i det af barnets behandler. Har du ikke fået instruktion, så ring 112.
Trin 4: Når barnet vågner
Typisk vågner barnet efter et par minutter. Giv lidt juice eller saft. Giv derefter mad med langsomme kulhydrater – det holder blodsukkeret stabilt. Barnet kan være træt i op til et døgn.
Hvornår ringer du 112?
Ring hellere 112 én gang for meget end én gang for lidt. Bliv altid hos barnet – forlad det aldrig alene.
Du skal ringe, hvis:
- Barnet ikke vågner inden for 5-10 minutter
- Du ikke har glukagon derhjemme
- Du ikke er instrueret i at give glukagon
- Du er i tvivl, om du giver det rigtigt
- Kramperne stopper ikke
- Du er utryg
Ambulancepersonalet er trænet i insulinchok. Du behøver ikke vente og se til. Ring, og beskriv situationen.
Hvad gør du bagefter?
Insulinchok sker af en grund. Det er ikke din skyld. Men det er en god idé at finde ud af, hvad der skete.
Kig insulindoserne igennem:
- Er der givet for meget insulin?
- Passede tidspunktet med maden og mængden af kulhydrater?
Der er ikke altid en tydelig forklaring. Tal alligevel altid med barnets behandler om episoden. Spørg, hvad I kan gøre anderledes fremover.
Insulinchok er en voldsom oplevelse. For barnet. Og for dig. Det er en god idé at tale om det bagefter – begge parter.
Sørg for at omgivelserne er forberedt
Du kan ikke altid være der. Og lavt blodsukker kan ligne mange ting – træthed, mærkelig adfærd, irritabilitet. Dem der er sammen med dit barn skal vide, hvad de skal gøre.
Sørg for at fortælle dem dette:
- Barnet har diabetes. Det er den vigtigste forudsætning for, at de kan hjælpe. Virker barnet underligt, forvirret eller ikke sig selv, kan det være lavt blodsukker. Er der mulighed for det, så tjek blodsukkeret – det er den hurtigste måde at afklare det på.
- Barnet kan sige nej, selvom det har brug for hjælp. Lavt blodsukker påvirker tankerne. Barnet kan svare det modsatte af, hvad det mener. Dem der passer dit barn, skal vide at de ikke må stole blindt på barnets svar – og at de skal give hurtige kulhydrater alligevel.
To farlige misforståelser – ret dem, inden det sker:
- “Barnet med diabetes må ikke få sukker.” Det er direkte forkert. Ved lavt blodsukker skal barnet have sukker – så hurtigt som muligt. Juice, saft, honning, druesukker – hvad som helst med sukker i kan virke.
- “Barnet skal have insulin, hvis noget er galt.” Det er livsfarligt. Insulin sænker blodsukkeret yderligere. Har barnet lavt blodsukker og får insulin oveni, kan det blive en medicinsk nødsituation. Insulin er aldrig løsningen ved lavt blodsukker.
Ring hellere 112 én gang for meget end én gang for lidt – og bliv hos barnet indtil hjælpen kommer.
Del denne side med alle der passer dit barn – og bed barnets behandler om at instruere dem i at give glukagon. Det kan gøre en forskel.
Mit barn har haft insulinchok – hvad nu?
Tal med barnets behandler hurtigst muligt. Gennemgå insulindoserne. Mål blodsukkeret hyppigt det første døgn. Giv ekstra mad med langsomme kulhydrater. Og tal med barnet om oplevelsen – det er stort at have været igennem det.
Hvordan har barnet det efter et insulinchok – og kan det komme i skole dagen efter?
Mange børn kan godt komme i skole dagen efter et insulinchok, men det afhænger af, hvordan barnet har det.
Det er normalt at opleve i timerne og dagene efter:
- Træthed og udmattelse
- Hovedpine
- Koncentrationsbesvær
- Ømhed i kroppen
- Følelsesmæssig påvirkning – uro, forskrækkelse eller gråd
- Kvalme
Har barnet været bevidstløst, haft kramper eller fået glukagon, kan det være meget træt resten af dagen – og også dagen efter. Det er helt normalt.
Om barnet kan komme i skole dagen efter afhænger af:
- Om blodsukkeret er stabilt igen
- Om barnet føler sig frisk nok
- Om der er fundet en evt. forklaring på episoden, så risikoen for gentagelse er håndteret
Følg altid rådene fra barnets diabetesafdeling efter en alvorlig episode. De kender situationen bedst.
Ofte stillede spørgsmål
-
Insulinføling er mild – barnet er vågen og kan handle selv. Insulintilfælde er sværere – barnet er forvirret og har brug for din hjælp. Insulinchok er det alvorligste – barnet er bevidstløst og kan ikke synke. Det er kun ved insulinchok du kan give glukagon.
-
Glukagon er et hormon der hurtigt hæver blodsukkeret. Du bruger det, hvis dit barn er bevidstløst og ikke vågner inden for ca. 5 minutter. Det fås som injektion (Glucagen). Kræver recept og forudgående instruktion fra behandleren.
Tjek altid udløbsdato på GlucaGen, den kan holde et år.
-
Ring hellere 112 én gang for meget end én gang for lidt. Ring, hvis barnet ikke vågner, hvis du ikke har glukagon, eller hvis du er utryg. Bliv altid hos barnet.
-
Det er meget sjældent, men et insulinchok kan være livsfarligt og kræver hurtig handling. Kroppen har dog en slags nødbremse: Leveren frigiver sukker fra sine egne depoter og hjælper med at få blodsukkeret op igen.
Når dit barn kommer i den alder, hvor alkohol kan blive interessant, er det en ekstra ting, I skal tale om. Læs mere om snakken om alkohol med din teenager her.