dreng med forældre

Langtidsblodsukker – hvad betyder dit barns HbA1c-tal? 

Hver tredje måned får du et tal fra ambulatoriet. Det tal – HbA1c – fortæller, hvordan dit barns blodsukker har ligget over de seneste måneder. Her får du en enkel guide til, hvad tallet betyder, hvad der er et godt mål for børn, og hvad du gør, hvis tallet er højere end ønsket. 

Hvad er langtidsblodsukker? 

Langtidsblodsukkeret er ikke en enkelt måling. Det er et gennemsnit. 

Prøven viser, hvor meget sukker der har bundet sig til de røde blodlegemer i de seneste 2–3 måneder. Jo højere blodsukkeret har ligget i den periode, jo højere bliver tallet. 

Det betyder, at langtidsblodsukkeret er et gennemsnit – selv om dit barn har haft både høje og lave blodsukre undervejs. Det er et supplement til de daglige målinger, ikke en erstatning.

To måder at angive resultatet på

HbA1c:

Måler blodsukkerets gennemsnit over 2–3 måneder.

Enhed: mmol/mol 

Middelglukose (M-BG):

Hvad HbA1c svarer til, hvis du målte blodsukker hver dag og udregnede et gennemsnit 

Enhed: mmol/l 

Middelglukosen er ofte lettere at forholde sig til, fordi den bruger samme enhed som de daglige målinger.

Hvad er et godt langtidsblodsukker for børn med type 1-diabetes? 

Det generelle mål for børn er: 

  • HbA1c 48 mmol/mol 

Men hvad der er det rigtige mål for dit barn, afhænger af barnets alder, behandling og hverdag. I sætter målet sammen med ambulatoriet. 

Det er normalt, at tallet varierer

Langtidsblodsukkeret vil sjældent ligge helt stabilt fra måling til måling. Sygdom, vækstspurt, ændringer i aktivitet eller kost kan alle påvirke tallet. 

Forstå dit barns tal – hvad svarer HbA1c til i blodsukker? 

Tabellen nedenfor viser, hvad de mest almindelige HbA1c-værdier svarer til i middelglukose. Et HbA1c på 53 svarer for eksempel til et gennemsnitligt blodsukker på 8 mmol/l. 

HbA1c (mmol/mol) Middelglukose (mmol/l) 
42 6,0 
487,0 
538,0 
589,3 
6410,5 
6911,5 
7512,5 

Du kan også hente den fulde oversigt som PDF.

Time-In-Range – hvad sensorens kurve fortæller dig 

Bruger dit barn en sensor, følger du blodsukkerkurven i realtid i appen. Den kurve fortæller dig noget, som langtidsblodsukkeret ikke kan: om blodsukkeret faktisk er stabilt – eller om det svinger op og ned, selv om gennemsnittet ser fint ud. 

Det kalder man Time-In-Range. Det viser, hvor stor en del af døgnet dit barn har et blodsukker inden for målområdet på 4–10 mmol/l. Målet er, at dit barn ligger der i 70 procent af døgnets timer – svarende til 17 ud af 24 timer. 

Et godt langtidsblodsukker og mange store svingninger kan godt gå hånd i hånd. Men svingningerne er ubehagelige for dit barn, og over tid kan hyppige og store udsving have betydning for risikoen for følgesygdomme. 

Derfor kigger behandlere i stigende grad på Time-In-Range som supplement til langtidsblodsukkeret. Du kan følge den samme kurve i appen – og I sætter et individuelt mål for dit barn sammen med jeres behandler. 

Sådan måles langtidsblodsukkeret 

Langtidsblodsukkeret måles på ambulatoriet. Det sker enten som en almindelig blodprøve eller som en fingerprik – men med lidt mere blod fra fingeren end ved de daglige målinger derhjemme. 

Hos børn med type 1-diabetes måles langtidsblodsukkeret typisk hver 3. måned.

Hvad gør du, hvis langtidsblodsukkeret er for højt? 

Et højt tal er ikke en grund til panik. Det er en anledning til at justere. I og jeres behandler justerer insulindosis. 

Juster aldrig insulindosis selv på baggrund af langtidsblodsukkeret alene. Kontakt i stedet ambulatoriet – de gennemgår resultaterne med dig og vejleder om eventuelle ændringer. 

Det kan hjælpe at kigge på de daglige mønstre inden mødet: 

  • Er der tidspunkter på dagen, hvor blodsukkeret konsekvent ligger for højt? 
  • Har barnet haft meget sygdom i perioden? 
  • Er der sket ændringer i aktivitet, kost eller søvn? 

Sensor-data og blodsukker-log er gode at have med til ambulatoriebesøget. 

Rådgiverne

Hvor får du hjælp nu? 

Har du spørgsmål om dit barns langtidsblodsukker eller diabetes? Diabetesrådgiverne sidder klar.  reglerne og kan hjælpe dig. 

Ofte stillede spørgsmål 

  • Langtidsblodsukker – også kaldet HbA1c – er en blodprøve der viser, hvordan blodsukkeret i gennemsnit har ligget de seneste 2–3 måneder. Jo højere blodsukkeret har ligget, jo højere er HbA1c-tallet.

  • Det generelle mål er HbA1c 48 mmol/mol, svarende til en middelglukose under 7,0 mmol/l. Det individuelle mål aftales altid med barnets ambulatorium. 

  • Et HbA1c på 48 mmol/mol svarer til en middelglukose på ca. 7,0 mmol/l. 

  • Over 58 mmol/mol er over det generelle mål for børn med type 1. Det er ikke farligt i sig selv, men er en anledning til at gennemgå blodsukker-mønstre og tale med ambulatoriet om justering. 

  • Typisk hver 3. måned på barnets ambulatorium.