Kram

Pårørende, diabetes og mental sundhed

Som pårørende har du en central rolle, der kan kræve meget, og du skal huske at passe på dig selv.

Råd og vejledning
Lukket

63 12 14 16

63 12 14 16

Pårørende har også diabetes tæt på

Er du kæreste, eller ægtefælle, til en person med diabetes, så kan diabetessygdommen have betydning for dig og din hverdag, selvom det ikke er dig, der har sygdommen.

Mange pårørende spiller nemlig en helt central rolle i egenomsorgen, fordi diabetesbehandlingen hver dag foregår i hjemmet og involverer basale elementer som indkøb, tilberedning af mad – og ikke mindst justering af mad i forhold til blodsukkermålinger.

Der er derfor ofte en forventning om, at du som pårørende støtter, bakker op og hjælper din ægtefælle med diabetes. Derimod er der sjældent fokus på, hvordan du som pårørende har det og på de bekymringer, der er, når ens partner har en kronisk sygdom.

Når du oplever uro og uenighed

    Når du oplever uro og uenighed
  • Uro og bekymringer

    + -

    Det kan være krævende, og i nogle tilfælde anstrengende, at være pårørende til en med diabetes. Der kan være mange bekymringer, frustrationer og konflikter på grund af diabetes, og du er helt tæt på – selvom det ikke er din krop, der er syg.

    Årsager til uro

    Der kan være mange grunde til, at du oplever uro og bekymring. Måske føler du, at din partner ikke passer godt nok på sig selv, og at du derfor er bekymret for, hvad fremtiden bringer. Måske har du oplevet at se din ægtefælle blive fjern, få kramper eller insulinchok, og derfor er du på vagt for, hvornår det sker igen.

    Måske skyldes din uro noget helt andet, som du ikke rigtig kan sætte ord på. Uanset, hvad din uro og bekymring skyldes, kan det være en tung følgesvend at bære rundt på hver dag.

  • Tal med nogen om det

    + -

    Det er en god idé at snakke om dine bekymringer. Det kan enten være med din partner ved at fortælle, at hans/hendes situation eller adfærd bekymrer dig. Du kan også tage med til lægen eller kontrol på hospitalet. Måske er risikoen for det, der bekymrer dig, langt mindre, end du går og forestiller dig?

    Du kan også finde andre pårørende, som står i samme situation som dig. Det kan tit være en hjælp at høre, at andre står med de samme bekymringer. Det gør ikke bekymringen mindre reel, men den bliver måske nemmere at leve med.

    Dialog med andre er ikke at bagtale

    Nogle oplever at få dårlig samvittighed, fordi de føler, at de bagtaler deres partner med diabetes, når de snakker med andre. Spørg din partner, hvad han/hun tænker om det. Som oftest vil du møde forståelse for dit behov for at snakke med andre.

  • Hvis diabetes giver konflikter i hjemmet

    + -

    I nogle parforhold er der en fin aftale og overenskomst omkring, hvordan partneren skal indgå i et samarbejde om egenomsorgen. I andre ægteskaber kan diabetes tære på det generelle overskud og munde ud i stor bekymring, frustration og konflikter.

    Dialog som konfliktløser

    Tal om gensidige ønsker og behov i fredstid, dvs. når der ikke er konflikt/uoverensstemmelser. Det kan være en god ide at snakke om, hvordan personen med diabetes ønsker at blive hjulpet/støttet, men også om, hvordan du som pårørende kan få hjælp til dine frustrationer, bekymringer, spørgsmål osv. På den måde kan I måske undgå nogle af de misforståede hensyn, der nemt kan opstå. 

  • Du er pårørende – ikke behandler

    + -

    I nogle parforhold opstår der en form for patient-behandler forhold, hvor den pårørende bliver tildelt/påtager sig en rolle og let bliver styrende og kontrollerende. ”Har du målt dit blodsukker?” kan være meget anstrengende at svare på fem gange i døgnet, selvom spørgsmålet jo er kærligt ment.

    Det er en god idé at gøre noget aktivt for at bibeholde jeres roller som to individuelle mennesker i et parforhold, hvor I hver især har ret til at have et perspektiv på diabetes. Det er også en god idé at gøre sig klart og tale om, hvem der har ansvar for hvad i forhold til diabetes.

Pas på dig selv

Du kan nemt glemme dig selv og dine behov, når du skal støtte og hjælpe din partner, men det er vigtigt, at du ikke glemmer dig selv.

Din partner får det ikke bedre af, at du gør dig så umage, at du bliver slidt op. Husk derfor at holde fast i de ting, som gør dig glad og giver dig energi, og sæt dine egne nødvendige grænser for, hvad du kan bidrage med og stadig have det godt.

Det kan være svært, i en travl hverdag, at give sig selv pauser og lade op, men det er nødvendigt, hvis du skal være en god støtte for andre.

Kærlighed

Er du pårørende til en person med diabetes?

Find mere information om det at være pårørende her: 

Pårørende til person med type 1-diabetes

Pårørende til person med type 2-diabetes

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.