Hvad er en insulinpen?
En insulinpen er en lille pen du kan bruge til at tage insulin. Du stikker nålen ind under huden og sprøjter den dosis insulin ind i kroppen, du har brug for. For mange er det den mest enkle måde at tage insulin på.
Hvordan virker en insulinpen?
Insulinpennen giver mulighed for at få insulin uden brug af elektroniske pumper. Pennen virker med følgende trin:
- Vælg din dosis
- Stik nålen i huden
- Tryk på knappen til dosering
Insulinen injiceres nu i kroppen.
Hvornår bruger du insulinpen?
Du bruger en insulinpen hver gang din krop skal have insulin. Mange tager langtidsvirkende insulin morgen, aften eller begge dele og hurtigtvirkende insulin til maden.
Det er oftest personer med type 1-diabetes der bruger insulinpen, fordi deres krop ikke selv producerer insulin. Nogle med type 2-diabetes bruger dog også insulin på pen.
Hvilke typer insulinpenne findes der?
Der findes to typer:
Engangsinsulinpen
- En pen du kan bruge flere gange/du bruger, til den er tom
- Den er fyldt med insulin på forhånd (der allerede er doseret)
- Du skal skifte nål hver gang du bruger den
- Når den er tom, smider du hele pennen ud
Fordelen er, at den er nem og god til dig, der vil have det så enkelt som muligt.
Ulempen er, at den ikke viser hvornår og hvor meget insulin du har taget.
Flergangsinsulinpen (smartpen)
- En pen du kan bruge igen og igen
- Kaldes en “smartpen”. Der er en hukommelsesfunktion, hvor der står hvornår og hvor meget insulin der er taget. Den kan også kobles op på en smartphone.
- Du skifter ampul (insulinpatron), når den er tom
- Du skal skifte nål hver gang du bruger den
Fordelene er, at den viser hvornår og hvor meget insulin du har taget. Nogle flergangspenne kan også give halve enheder. Og så er den også god, hvis du vil spare affald og have samme pen længe.
Ulemperne er, at det kan være lidt sværere at bruge en smartpen og at man selv skal udskifte ampullen med insulin. De er også lidt tungere end engangspenne.
Hvad er forskellen på engangspennen og flergangspennen?
- Engangspennen er nem og klar til brug, og du skal ikke selv fylde ny insulin i den
- Flergangspennen kræver lidt mere arbejde, men kan genbruges, og den hjælper dig med at huske hvor meget insulin du har taget
Kan jeg undgå for mange stik?
Ja, det kan du godt. Du kan bruge en I-phort sammen med din insulinpen. Den er også kendt som en insulinport.
En I-phort er en lille “indgang” til huden. Den består af en tynd, blød slange lavet af plastik og et lille plaster, der sidder fast på huden.
Når du har I-phort, skal du stadig bruge din insulinpen. Men du stikker i porten der sidder på huden, og ikke direkte i huden. Det kan betyde færre stik i hverdagen.
Godt at vide: En insulinport skal skiftes cirka hver tredje dag.
Hvordan får jeg en insulinpen?
Du får insulin til din pen på recept fra din læge.
Det gælder både engangspenne og insulin til flergangspenne.
De købes på apoteket.
Du kan søge tilskud til:
- Flergangspen
- Smartpen
- Nåle
Det gør du på borger.dk.
Hvis du ikke bruger digital post, kan du ringe til din kommune og få hjælp.
Når du har søgt om tilskud vil kommunen kigge på din situation. De indhenter oplysninger fra din læge om din diabetes og behandling. Det er helt normalt.
Diabetesforeningen anbefaler, at du taler med din læge om dine muligheder.
Godt at vide: Du kan købe nåle i håndkøb på apoteket uden recept.
Skal jeg vælge insulinpen eller insulinpumpe?
Det afhænger af dig og dit liv.
Tal med din behandler om, hvad der passer til dig.
Ofte stillede spørgsmål
-
En insulinpen er en pen, du bruger til at sprøjte insulin ind under huden.
-
De fleste oplever kun et lille stik. Mange vænner sig hurtigt til det.
-
Det afhænger af din behandling. Mange bruger den flere gange om dagen, især før måltider.
-
Ja, de fleste med insulinbehandling bruger en pen. Den er nem at lære og bruge i hverdagen.
-
En engangspen smides ud, når den er tom. En flergangspen kan genbruges med nye insulinpatroner.
-
En smartpen er en elektronisk insulinpen. Den kan huske, hvornår og hvor meget insulin du har taget.
-
Ja. Du kan bruge en insulinport, så du ikke stikker direkte i huden hver gang.
-
Det afhænger af dig. En pen er enkel, og en pumpe kan klare mere automatisk.
