Diabetes og hudproblemer – det skal du vide
7 ud af 10 med diabetes oplever hudforandringer på et tidspunkt. De fleste er ufarlige. Men sommetider er det kroppens måde at sige, at blodsukkeret er ude af kontrol, og det kræver handling.
Derfor kan diabetes give hudproblemer
Diabetes og hudproblemer kan have en sammenhæng. Forhøjet blodsukker gør kroppen mere sårbar på to måder. Det kan svække immunforsvaret, så infektioner lettere opstår og sværere bekæmpes. Og det kan forringe blodcirkulationen og nerveforsyningen til huden. Resultatet er hud, der tørrer lettere ud, inficeres lettere og helbreder langsommere.
Tør hud og kløe
Tør hud er det hyppigste hudproblem ved diabetes. Nyrerne arbejder hårdere for at skylle overskydende sukker ud – og det tager vand fra huden. Dårlig blodcirkulation kan gøre det værre.
Hvad du selv kan gøre
- Drik rigeligt vand
- Smør dig ind i fugtighedscreme umiddelbart efter bad
- Brug mild, parfumefri sæbe
- Hold badene korte og ikke for varme – særligt om vinteren
Er kløen svær eller vedvarende, og hjælper cremen ikke, så tal med din diabeteslæge. Der er mulighed for behandling.
Svampeinfektioner
Svamp trives godt i varme og fugtige hudfolder. Hos personer med diabetes er den mest udbredte type er Candida albicans – en gærsvamp, der giver kløe, rødme og fugtige, irriterede hudflader.
De hyppigste steder
Svampeinfektioner opstår der, hvor huden er varm og fugtig:
- Mellem fingre og tæer
- I armhuler og lysken
- Under brysterne
- I mundvigene
- Omkring kønsorganerne
- Under negle
Hvad du selv kan gøre
Hold huden tør og ren i udsatte områder. Undgå tætsiddende tøj af syntetiske materialer. Har du en svampeinfektion, skal du til lægen – det kræver som regel medicinsk behandling.
Det vigtigste på lang sigt: hold blodsukkeret velreguleret.
Pletter og pigmentforandringer på huden
-
Lysebrune, lidt indsunkne pletter på skinnebenet er meget almindelige ved diabetes. Det kaldes diabetisk dermopati. Det er et tegn på, at diabetes har påvirket de små blodkar i huden. Pletterne er ufarlige og kræver ingen behandling. Nogle forsvinder af sig selv.
-
En sjælden tilstand giver gulbrune, skarpt afgrænsede pletter – oftest på underbenene. De opstår hyppigst hos mennesker med diabetes. I sjældne tilfælde kan de blive til sår. Tilstanden er ikke farlig i sig selv, men vis dem til din læge. Der er behandling at få.
-
Nogle med diabetes – særligt type 1 – oplever, at huden mister farve i pletter. Det kaldes vitiligo. Knap 10 % med type 1-diabetes får det. Det er sjældent ved type 2. Det er ikke farligt. Men hold de lyse pletter i solen tildækket eller smurt ind i solcreme, da det lettere bliver forbrændt af solens stråler.
Rød og kløende hud fra sensor eller pumpe
Bruger du sensor eller insulinpumpe? Så ved du måske allerede, at huden kan reagere. Det sker for rigtig mange. Klæbemidlet og plasteret kan give rødme, kløe og udslæt der, hvor udstyret har siddet.
Knuder fra insulininjektioner
Injicerer du insulin det samme sted igen og igen, kan der opstå små knuder under huden. De er bløde eller hårde at røre ved. Knuderne gør, at insulinet optages dårligere. Det kan give ustabilt blodsukker – uden at du ved hvorfor. Forsøg ikke at massere knuderne væk. De kan indeholde rester af insulin, hvilket kan påvirke dit blodsukker.
Løsningen er enkel: skift sted hver gang du injicerer. Er du usikker på, hvordan du gør det, så spørg din diabetessygeplejerske.
Hvornår skal du kontakte din læge?
De fleste hudproblemer ved diabetes kan du selv håndtere. Men nogle kræver hurtig handling.
Gå til lægen, hvis du oplever
– Sår eller rifter, der ikke heler inden for 1-2 uger
– Udslæt, der breder sig hurtigt
– Tegn på betændelse: varme, hævelse, rødme og pus
– Svær kløe, der ikke reagerer på fugtighedscreme
– Nye pletter eller hudforandringer, du er usikker på
Når du har diabetes, kan din hud hele langsommere. Jo tidligere du handler, jo lettere vil det være at behandle.
Ofte stillede spørgsmål
-
Forhøjet blodsukker får nyrerne til at udskille mere vand. Det tørrer huden ud. Dårlig blodcirkulation og nerveskader i huden bidrager yderligere. Regelmæssig fugtighedscreme og et velreguleret blodsukker er de bedste løsninger.
-
Ja. Svamp trives særlig godt, når blodsukkeret er højt. Svampeinfektioner opstår lettere og er sværere at slippe af med ved dårligt reguleret diabetes. Behandling med medicin er ofte nødvendig.
-
Diabetisk dermopati er lysebrune, indsunkne pletter – typisk på skinnebenet. De er et tegn på, at diabetes har påvirkede de fine blodkar i huden. De kræver ikke behandling og er ufarlige.
-
Prøv et barrier-produkt under sensoren eller pumpens klæbeflade. Skift placering ved hvert skift. Tal med din diabetessygeplejerske – der er ofte alternativer at afprøve. Bliver udslættet ved, skal du se en læge.