Hvad er diabetes? 

Omkring 376.000 danskere har diabetes. Her får du en forklaring på hvad diabetes er, hvad forskellen er på type 1 og type 2, og hvorfor sygdommen ikke længere kaldes sukkersyge. Du kan bruge vores tekster direkte i artikler eller til undervisning og kampagner.

Hvad er diabetes – kort fortalt 

Diabetes er en kronisk sygdom, der forstyrrer kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Normalt sørger hormonet insulin for at sende sukker fra blodet ind i cellerne. Men når man har diabetes, producerer bugspytkirtlen enten ikke insulin eller for lidt, eller også virker det insulin, der produceres, ikke optimalt. 

Der er to hovedtyper af diabetes: type 1 og type 2. De er grundlæggende forskellige, men begge kræver grundig opmærksomhed hver eneste dag. 

Sygdommen er i stærk vækst. Antallet af danskere med type 2-diabetes er mere end firedoblet siden 1996. 

Skriv om diabetes – brug vores tekster 

Skal du skrive om diabetes til en artikel, et skoleprojekt eller en kampagne? Brug teksterne om diabetes frit herunder. Husk at sætte Diabetesforeningen som kilde. 

Tekst 1: Helt kort om diabetes 

Omtrent 376.000 danskere har diabetes, heraf har cirka 340.000 type 2-diabetes. Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end firedoblet siden 1996, og det estimeres, at der i 2030 vil være 467.000 mennesker med diabetes i Danmark. Årsagen til at nogen får type 1-diabetes er stadig ukendt, mens type 2-diabetes til dels er arvelig og aldersrelateret og ofte hænger sammen med overvægt, fysisk inaktivitet eller visse former for medicin. 

Det skønnes, at ca. 100.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og op mod en halv million danskere skønnes at have prædiabetes, som er forstadiet til type 2-diabetes. Én ud af fem personer med prædiabetes vil udvikle type 2-diabetes inden for 5 år. 

Kilde: Diabetesforeningen 

Tekst 2: Om diabetes 

I Danmark har omkring 376.000 personer diabetes – svarende til ca. 6 procent af befolkningen. Der findes to hovedgrupper af diabetes: type 1-diabetes og type 2-diabetes. 

Antallet af danskere med type 2-diabetes er mere end firedoblet siden 1996. 

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom. Immunforsvaret angriber kroppens egne insulinproducerende celler. Det betyder, at bugspytkirtlen ikke kan lave insulin, og at man dagligt er nødt til at tilføre kroppen insulin. Uden insulin stiger blodsukkeret til et kritisk niveau. 

Det er et kompliceret regnestykke at dosere den rette mængde insulin. Både mad, bevægelse, følelser, stress, sygdom og hormoner påvirker blodsukkeret. Får kroppen for meget insulin, falder blodsukkeret, og det kan i værste fald føre til insulinchok. 

Både børn og voksne kan få type 1-diabetes. Ca. halvdelen af dem, der får sygdommen, er over 30 år. I alt har 36.000 danskere type 1-diabetes – svarende til ca. 10 procent af alle med diabetes. 

Type 2-diabetes opstår, når kroppen gradvist mister evnen til at udnytte insulin og/eller ikke producerer tilstrækkelig insulin. Det gør, at blodsukkeret generelt ligger for højt. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt. 

Type 2-diabetes kan behandles på mange måder. For nogle er det tilstrækkeligt at ændre på mad- og motionsvaner, og de kan måske helt undgå medicin i starten. Andre får brug for forskellige former for medicin, der stabiliserer blodsukkeret, og nogle får brug for insulin på et tidspunkt. 

Symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at opdage, da de ofte er svage i begyndelsen. Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at bremse sygdommen og forebygge følgesygdomme som hjerte-kar-, nyre- og øjensygdomme. 

Type 2-diabetes rammer primært voksne, og risikoen stiger med alderen. Sygdommen er arvelig, men hænger i mange tilfælde sammen med overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges. 

Har man type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at ens børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, sammenlignet med børn med samme køn og samme alder, hvis forældre ikke har type 2-diabetes. Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firedobles risikoen. 

Mindst 340.000 danskere har type 2-diabetes. Dertil kommer, at ca. 100.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes og ca. halv million danskere har forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes). 

Andre typer diabetes 

Ud over type 1 og type 2 findes der over 30 andre typer diabetes: 

• LADA (type 1½-diabetes): En langsomt udviklende autoimmun form. Ligner type 2 i starten, men kræver efter kort tid insulin som type 1. 

• MODY: En arvelig form der oftest opdages hos yngre. Behandlingen varierer alt efter undertype. 

• Graviditetssdiabetes: Opstår under graviditet. Forsvinder typisk efter fødslen, men øger risikoen for type 2 senere i livet. 

Alle de sjældnere typer behandles efter de samme principper som enten type 1 eller type 2. 

Kilde: Diabetesforeningen 

Hvad er forskellen på type 1 og type 2-diabetes? 

De to typer forveksles ofte. Her er de vigtigste forskelle: 

Begge typer kræver daglig opmærksomhed og kan føre til alvorlige følgesygdomme, hvis blodsukkeret ikke holdes under kontrol. 

Sukkersyge eller diabetes – hvad er det rigtige ord? 

Mange med diabetes bryder sig ikke om ordet sukkersyge. Det kan give det fejlagtige indtryk, at sygdommen skyldes for meget sukker, og det skaber misforståelser og stigma. 

Historisk stammer navnet fra dengang man diagnosticerede ved at smage på urinen. Sukker i urinen kunne indikere, at der var tale om sygdom – deraf sukkersyge. 

Da Diabetesforeningen blev stiftet i 1940, hed den Landsforeningen for Sukkersyge. I 2008 blev sukkersyge fjernet fra foreningens navn. 

I dag bruges sukkersyge og gammelmandssukkersyge stadig i hverdagssproget. Men i skrift foretrækker de fleste med sygdommen betegnelsen diabetes. 

Diabetiker eller person med diabetes? 

Ikke alle bryder sig om at blive kaldt diabetiker. Mange vil hellere ses som et helt menneske fremfor deres diagnose. 

For nogen betyder ordvalget rigtig meget. For andre er det ligegyldigt. Det bedste råd er altid det samme: spørg

Hent: Spørgsmål og svar om børn og type 1-diabetes 

Skriver du om børn og type 1-diabetes specifikt? Vi har samlet de hyppigste spørgsmål og svar i ét dokument. 

Vi er her for at hjælpe

Har du spørgsmål om diabetes? Kontakt Diabetesrådgiverne, der sidder klar. 

Kontakt Diabetesrådgiverne