Diabetes koster Danmark mindst 13,3 milliarder om året
13,3 milliarder kroner. Hvert år. Det er hvad diabetes koster det danske samfund. Analysen bag er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Diabetesforeningen.
Det viser analysen fra Statens Institut for Folkesundhed
Analysen kortlægger merudgifter og produktionstab for det danske samfund for personer med type 1- og type 2-diabetes i Danmark.
Størstedelen af regningen – 10,3 milliarder kroner – kan føres tilbage til tre poster:
De tre største udgiftsposter
- Produktivitetstab ved førtidspension: 4,8 mia. kr.
- Sundhedsudgifter til sygehusbehandling: 3,2 mia. kr.
- Receptpligtig medicin: 2,2 mia. kr.
Derfor er 13,3 milliarder et forsigtigt skøn
Diabetesforeningen vurderer, at det reelle tal er højere.
Tre forhold gør analysen konservativ. Den dækker ikke alle udgiftsposter. Den dækker ikke alle med diabetes. Og metoden undervurderer systematisk visse omkostninger.
Det tæller analysen ikke med:
- Kommunal hjemmepleje og omsorg
- Pårørendes produktivitetstab og sygefravær
- Behandling i primærsektoren – praktiserende læger, fodterapeuter, diætister
Ofte stillede spørgsmål
-
Mindst 13,3 milliarder kroner om året. Tallet stammer fra en analyse lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Diabetesforeningen. Det dækker merudgifter og produktionstab for det danske samfund for mennesker med type 1- og type 2-diabetes. Diabetesforeningen vurderer, at det reelle tal er højere.
-
De tre største poster er produktivitetstab ved førtidspension (4,8 mia. kr.), sygehusbehandling (3,2 mia. kr.) og receptpligtig medicin (2,2 mia. kr.). Kommunal pleje, pårørendes produktivitetstab og behandling i primærsektoren er ikke medregnet.
-
Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Diabetesforeningen.
-
Ja. Bedre forebyggelse, tidligere diagnose og systematisk behandling mindsker følgesygdomme — og dermed udgifterne til sygehus og førtidspension. Det er kernen i Diabetesforeningens politiske arbejde.