MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Nyt studie: Færre kulhydrater forbedrer blodsukkeret hos type 2-diabetikere

09. august 2019 Tilbage

Dansk forskning viser, at type 2-diabetikere forbedrer evnen til at regulere blodsukkeret, hvis de spiser færre kulhydrater og mere protein. Meget tyder på, at fremtidens kostråd til mennesker med type 2-diabetes vil indeholde færre kulhydrater, mener Diabetesforeningen.

Thure Krarup, overlæge på Bispebjerg Hospital. Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Forskning tyder i stigende grad på, at der kan være fordele ved at spise færre kulhydrater, hvis man har type 2-diabetes, end hvad der bliver anbefalet i Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Det er også konklusionen i et nyt studie fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.

Overlæge, dr. med. Thure Krarup fra Bispebjerg Hospital, der er en af forskerne bag studiet, vil dog ikke gå så langt som til at sige, at man med type 2-diabetes nu bør spise færre kulhydrater.

- Vores studie tyder på, at man kan få en bedre blodsukkerregulering ved at spise færre kulhydrater. Men vi mangler længerevarende studier, før vi helt bombastisk kan sige, at det er den rigtige måde at spise på, siger Thure Krarup.

Forkerte råd?

Det nye studie omfattede 28 forsøgspersoner med type 2-diabetes og løb over 12 uger. Her spiste forsøgspersonerne henholdsvis en kost med et højt indhold af kulhydrater og en kost med et begrænset indhold af kulhydrater, mere protein og lidt mere fedt, som de fik udleveret to gange ugentligt fra forskningskøkkenet på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. 

Kulhydrater udgjorde i studiet 30 procent af energien i kosten, når forsøgsdeltagerne spiste lav-kulhydratdiæten. Kulhydrater bør udgøre 45-60 procent, lyder det i de almindelige anbefalinger til danskerne fra Fødevarestyrelsen. Har man type 2-diabetes, lyder den internationale anbefaling, at kulhydrater bør udgøre 55 procent.

- Det er rigtig mange kulhydrater. Jeg tror, det kan vise sig, at mennesker med type 2-diabetes er blevet rådgivet forkert, siger Thure Krarup.

Thure Krarup understreger, at man i studiet forsøgte at holde deltagerne fra at tabe sig for at undersøge kostens betydning for blodsukkerreguleringen uafhængigt af et vægttab.

- Det er unikt for dette studie, fordi det var essentielt for os kun at fokusere på blodsukkeret og ikke vægt.

Langtidsblodsukkeret faldt

I studiet faldt forsøgspersonernes langtidsblodsukker (HbA1c) fra 57,6 til 51 mmol/mol, når de spiste få kulhydrater. Udgjorde kulhydraterne 50 energiprocent, faldt HbA1c også, men dog meget mindre; nemlig fra 55,4 til 54,6 mmol/mol.

Nedsætter man sit indtag af kulhydrater, vil proteiner og fedt fylde mere i kosten. Det bekymrer ikke Thure Krarup.

-  I tidligere anbefalinger har man fokuseret på at begrænse indtaget af fedt, men nyere forskning tyder på, at fedt i kosten, især det umættede fedt, ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Desuden fandt vi i vores forsøg, at indholdet af fedt i leveren faldt, når man spiste færre kulhydrater, og det er måske et af de allermeste interessante fund ved studiet, siger han. 

Cecilie Sandvad, diætist i Diabetesforeningen.

Mere præcise kostråd

I Diabetesforeningen håber diætist Cecilie Sandvad, at det nye danske studie kan bane vejen for mere præcise råd om mad til mennesker med type 2-diabetes. 

- Det er meget spændende, at forskningen kommer tættere og tættere på at dokumentere effekten af at kigge kritisk på indholdet af kulhydrater i kosten til dem, der har type 2-diabetes. Logisk set giver det god mening, da kulhydrater er det, der får blodsukkeret til at stige, siger Cecilie Sandvad, som understreger, at det er meget positivt, at lav-kulhydrat-kosten i studiet trods alt stadig indeholder omkring 30 procent kulhydrat:

- Det er mindre end de nuværende anbefalinger fra Fødevarestyrelsens kostråd, men alligevel en mængde, som gør det muligt for mange at opretholde diæten over længere tid og dermed opnå de positive effekter på deres diabetes, vurderer Cecilie Sandvad.

En kost som i det aktuelle studie, hvor kulhydrater er erstattet af protein, kan dog være problematisk for dem med type 2-diabetes, der også har nyresygdom, understreger hun:

- Protein belaster nyrerne. Spiser man meget få kulhydrater, vil man ofte øge mængden af protein og fedt, og her skal diabetikere med nyresygdom tage sig i agt. Derfor bør man tage sin læge med på råd, før man kaster sig over en low carb-kost (red. lav kulhydrat-kost), hvis man har problemer med nyrerne, siger Cecilie Sandvad.

Thure Krarup understreger, at har man ikke nyresygdom, er der ikke noget i vejen for at spise flere proteiner.

Om low carb

  • Low carb-diæt er betegnelsen for en kost med begrænset kulhydratindtag.
  • Der er ikke generel konsensus om det specifikke kulhydratindhold i en low carb-diæt. Nogle diæter tager udgangspunkt i et antal gram kulhydrater pr. dag, andre i hvor stor en andel kulhydrater udgør af det samlede energiindtag.
  • Low carb-diæter kan tage mange former i og med, at der heller ikke er konsensus, hvad angår fordelingen mellem protein og fedt i kosten.
  • Der er stor interesse for low carb-diæter, både blandt personer med diabetes og i den almene befolkning.

Kilde: Signe Schmidt, læge, ph.d. Steno Diabetes Center Copenhagen.

 

Nye internationale kostråd på vej

De nuværende kostråd til type 2-diabetes bygger på internationale anbefalinger fra The Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) – anbefalinger, som ligger i tråd med Fødevarestyrelsens officielle kostråd til alle, også dem uden diabetes.

DNSG er i gang med at revidere de europæiske guidelines for kost ved diabetes. Dette arbejde forventes færdigt i år.

Individuelt tilrettede diæter er vejen frem

En rapport fra 2018 fra den amerikanske diabetesforening ADA (American Diabetes Association) og den europæiske diabetessammenslutning EASD (European Association for the Study of Diabetes) konkluderede, at man ikke kan pege på én måde at spise på som den rigtige, når man har type 2-diabetes – og rapporten peger på flere mulige diæter/kostformer, som f.eks. low carb, middelhavskost og vegetar.

Denne rapport har Diabetesforeningen taget til sig blandt andet med temaet: ’Flere måder at spise på’ i medlemsbladet og på Facebook og den nyeste kogebog ‘Mæt - på din måde’, hvor der er opskrifter til både vegetarer, og dem, der spiser efter low carb-principper og den såkaldte middelhavskost.

I rapporten var det middelhavskosten, der havde den største og mest positive effekt – især over tid.

- Vi tror på, at en livsstilsændring har allerstørst effekt, hvis man kan holde den på sigt. Det kræver individuelle løsninger. For nogen fungerer reduktion af kulhydrater eller en low carb high fat-kost. For andre kommer den største blivende effekt ved blot at spise mindre – eller noget helt tredje, siger diætist Cecilie Sandvad.

Det danske studie er udgivet i artiklen “A carbohydrate-reduced high-protein diet improves HbA1c and liver fat content in weight stable subjects with type 2 diabetes: a randomized controlled trial” i det ansete videnskabelige tidsskrift ’Diabetologia’.

Pilotstudie om type 1-diabetes og low carb

Billede mangler

FÆRRE SVINGNINGER OG FÆRRE LAVE BLODSUKRE
Har du type 1-diabetes og spiser få kulhydrater, har du sandsynligvis større chance for at styre dit blodsukker. Du vil formentlig opleve færre lave blodsukre og færre svingninger, end hvis du spiser mange kulhydrater.

Det viser et lille pilotstudie udført blandt 14 personer med type 1-diabetes, der bruger insulinpumpe og kontinuerlig blodsukkermåler.

– Vi bliver som behandlere tit spurgt, om det er en god idé at skære ned på kulhydraterne. Det kan vi sige lidt mere om nu, men vi ved slet ikke nok på det her område, konstaterer læge, ph.d. og forsker Signe Schmidt, Steno Diabetes Center Copenhagen.

Meget fedt i kosten
De 14 deltagere i pilotstudiet gennemførte to forsøgsperioder, hvor de spiste henholdsvis 100 og 250 gram kulhydrater dagligt i 12 uger.

Når de spiste få kulhydrater, havde de i gennemsnit 25 minutter mindre om dagen med et blodsukker under 3,9. Og de oplevede, at udsvingene i blodsukkeret var mindre. Deres gennemsnitlige blodsukkerværdi og langtidsblodsukre var til gengæld de samme, uanset hvor mange gram kulhydrater de spiste, siger Signe Schmidt.

Når deltagerne spiste 100 gram kulhydrater om dagen, kom cirka 19 procent af energien fra kulhydrat, 22 procent fra protein og 57 procent fra fedt.

– Det er en meget høj fedtprocent, og det skal man være opmærksom på. Vi kender endnu ikke konsekvenserne af et så højt fedtindhold i kosten, siger Signe Schmidt.

Spiste deltagerne 250 gram kulhydrater om dagen, kom cirka 46 procent af energien fra kulhydrat, 18 procent fra protein og 33 procent fra fedt.

Se mere i Behandlerbladet maj 2019, side 20-23.

 

Hvad er kulhydrater?

Når du har diabetes, er det vigtigt at vide noget om kulhydrater, da det er dette næringsstof, der får dit blodsukker til at stige. Det er vigtigt, at du kender virkningen af de forskellige kulhydrater, og i hvilke mad- og drikkevarer de findes.
Kulhydrater kan inddeles i tre typer: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Eksempler på, hvor kulhydrater forekommer:

  • Sukkerarter findes især i: sukkersødede drikke, slik, cornflakes, mælkeprodukter og frugt.
  • Stivelse findes især i: kartofler, ris, pasta, rugbrød, franskbrød og gryn.
  • Kostfibre findes især i: havregryn, rugbrød, grove grøntsager og tørrede bælgfrugter, som ærter, bønner og linser.

 

Vil du tale med en diætist?

Har du spørgsmål om mad og diabetes, er du meget velkommen til at kontakte vores diætister i diabetesrådgivningen.
Kontakt diætisterne

Af Sara Hartmann Sivertsen shs@diabetes.dk og Helen Heidemann hh@diabetes.dk 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes