Folketingsflertal kræver forhandling om glukosesensorer
Der skal komme en løsning, siger sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Hun har samlet flertal for at indkalde sundhedsministeren til forhandling om adgang til sensorbaseret glukosemåling.
Det kom frem på Diabetesforeningens politiske topmøde i Fællessalen på Christiansborg, hvor omkring 100 personer med diabetes, eksperter, behandlere og politikere mødtes for at gøre status over diabeteshandlingsplanen fra 2017.
Her fortalte sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), at hun havde samlet opbakning fra et flertal i Folketinget, der kræver en forhandling med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med det formål at sikre alle, der har behov adgang til behandling med sensorbaseret glukosemåling:
- Vi har diskuteret glukosesensorer til mennesker med diabetes alt for længe. Nu håber jeg meget, at ministeren er med på, der skal ske noget på det område, så vi kan finde en løsning. Der er så mange positive afledte effekter ved glukosesensorer, at vi skal sikre flere adgang til dem, sagde Liselott Blixt.
Flertal for løsning
Sundhedsordføreren fra Dansk Folkeparti har samlet opbakning fra SF, Venstre, Alternativet og Det Konservative Folkeparti.
Tilsammen er de et flertal og kan dermed kræve, at sundhedsministeren kommer til forhandlingsbordet med henblik på at finde en løsning på de problemer, mange med diabetes oplever, hvis de ønsker adgang til en glukosesensor.
Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, der repræsenterede regeringen i panelet, stillede spørgsmål til finansieringen, hvis langt flere med diabetes skal have adgang til sensorteknologi.
- Der er ingen, der ikke vil give folk de hjælpemidler, de har brug for. Jeg tror også, at der er et stort potentiale i en bedre indsats på den lange bane, og jeg er sikker på, det er en god investering. Men det bliver altså meget nemmere at få noget igennem, hvis man ved hvad, tingene koster, og hvordan de skal finansieres, sagde Rasmus Horn Langhoff.
Sundhedsordfører Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti kaldte fordelene ved brug af moderne teknologi i diabetesbehandlingen indlysende.
- Velreguleret diabetes giver færre følgesygdomme, bedre livskvalitet og dermed færre udgifter på sigt. Jeg mener, det hører med til et velfærdssamfund, at man har krav på et ordentligt sundhedsvæsen, og derfor er vi nødt til at samle regningen for denne indsats op, sagde Per Larsen.
- Ja, diabetes skal på finansloven, men vi skal også fokusere på, at sundhedsvæsenet skal fungere bedre og allervigtigst samarbejde bedre, så patienter ikke falder mellem stolene.
Flere videnskabelige studier peger på, at brugen af sensorteknologi er en af de mest betydningsfulde faktorer til at sikre et stabilt, lavt langtidsblodsukker hos personer med diabetes.
Derfor mener Diabetesforeningen, at alle med insulinkrævende diabetes skal have adgang til sensorteknologi:
- Tænk hvad vi kunne opnå, hvis alle med diabetes – uanset alder, bopæl og behandlingssted – slap for kassetænkning og geografisk ulighed og fik ret til de rette, moderne hjælpemidler og behandlingsredskaber, spurgte Diabetesforeningens formand Jørgen Andersen i sin tale på konferencen
Diabetes på finansloven
Et af hovedformålene med konferencen var at evaluere den nationale diabeteshandlingsplan fra 2017. Planen og mange af de initiativer, den har sat i gang, udløber ved udgangen af 2020.
De gode initiativer må ikke løbe ud sammen med finansieringen, sagde Jørgen Andersen:
- Der er skabt et værdifuldt momentum, som også understøttes af de store investeringer i de regionale Steno-centre og den udvikling af det nære sundhedsvæsen, vi står foran. Det naturlige næste skridt vil være bindende krav til diabetesbehandlingen forankret i et afsnit på finansloven. Det vil én gang for alle gøre op med postnummerlotteriet, så støtte og behandling ikke afhænger af bopæl og behandlingssted, lød opfordringen fra Diabetesforeningens formand.
Tre ud af fire politikere i panelet svarede klart ja til spørgsmålet om, diabetes skal på finansloven.
- Det er indlysende, at diabetes skal på finansloven. Al behandling af følgesygdomme er der allerede. Vi ved, der kommer en ny national sundhedsaftale, men jeg ser gerne, vi kommer i gang med åbenlyse indsatser hurtigere, sagde Per Larsen (K) med henvisning til, at der endnu ikke er en tidsplan for den kommende nationale sundhedsaftale eller -reform.
- Ja, diabetes skal på finansloven, men vi skal også fokusere på, at sundhedsvæsenet skal fungere bedre og allervigtigst samarbejde bedre, så patienter ikke falder mellem stolene. Det skal vi i Folketinget tage ansvar for og svinge taktstokken. Ingen andre gør det, sagde Martin Geertsen fra Venstre.
Liselott Blixt (DF) fastslog, at hun gerne ser en ny diabeteshandlingsplan forankret i finansloven.
- Rigtig meget af diabetesbehandlingen er allerede i finansloven med sygehusaftaler og andet. Men vi skal fortsat have fokus på diabetes, og derfor bør vi have en ny diabeteshandlingsplan, sagde hun.
Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet opfordrede Diabetesforeningen til at spille en aktiv rolle både i forhold til finanslov og den kommende sundhedsaftale.
- Vi har brug for konstruktive indspil fra alle parter, også fra Diabetesforeningen. Det er nu, der er mulighed for at påvirke aftalen og gøre noget ved for eksempel den store ulighed i sundhed, som Diabetesforeningens undersøgelse har vist, der er. Det handler ikke bare om teknologi, men om geografi og økonomi. Det er for meget ulighed i sundhed, som vi skal gøre noget ved, sagde Rasmus Horn Langhoff.
Diabetesforeningen har allerede taget tråden op og inviteret den socialdemokratiske sundhedsminister Magnus Heunicke til et snarligt møde.