MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Folketingsflertal kræver forhandling om glukosesensorer

17. januar 2020 Tilbage

Der skal komme en løsning, siger sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Hun har samlet flertal for at indkalde sundhedsministeren til forhandling om adgang til sensorbaseret glukosemåling.

Års diskussioner om at sikre alle med insulinkrævende diabetes adgang til moderne teknologi til glukosemåling kan være kommet et skridt nærmere en løsning.

Overblik over salen ved Diabetesforeningens topmøde på Christiansborg 16. januar 2020
Diabetesforeningen var vært og arrangør af det politiske topmøde ”Sammen om livet med diabetes”, som blev holdt i Fællessalen på Christiansborg torsdag. Til venstre i billedet på forreste stolerække ses fra Diabetesforeningen: direktør Peer Steensbro, politisk chef Ane Eggert Jackson og formand Jørgen Andersen.

Det kom frem på Diabetesforeningens politiske topmøde i Fællessalen på Christiansborg, hvor omkring 100 personer med diabetes, eksperter, behandlere og politikere mødtes for at gøre status over diabeteshandlingsplanen fra 2017.

Troels Krarup Hansen ved Diabetestopmøde på Christiansborg
Direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, Troels Krarup Hansen, som bl.a. også er medlem af Diabetesforeningens Diabetesråd, pointerede vigtigheden af at afdække de behov, som mennesker med diabetes har.

Her fortalte sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), at hun havde samlet opbakning fra et flertal i Folketinget, der kræver en forhandling med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med det formål at sikre alle, der har behov adgang til behandling med sensorbaseret glukosemåling:

- Vi har diskuteret glukosesensorer til mennesker med diabetes alt for længe. Nu håber jeg meget, at ministeren er med på, der skal ske noget på det område, så vi kan finde en løsning. Der er så mange positive afledte effekter ved glukosesensorer, at vi skal sikre flere adgang til dem, sagde Liselott Blixt.

Flertal for løsning

Sundhedsordføreren fra Dansk Folkeparti har samlet opbakning fra SF, Venstre, Alternativet og Det Konservative Folkeparti.

Tilsammen er de et flertal og kan dermed kræve, at sundhedsministeren kommer til forhandlingsbordet med henblik på at finde en løsning på de problemer, mange med diabetes oplever, hvis de ønsker adgang til en glukosesensor.

Poul Erik Jacobsen ved diabetestopmøde på Christiansborg
Direktør for Steno Diabetes Center Nordjylland, Poul Erik Jakobsen, understregede, at kost og motion skal indtænkes i diabetesbehandlingen.

Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, der repræsenterede regeringen i panelet, stillede spørgsmål til finansieringen, hvis langt flere med diabetes skal have adgang til sensorteknologi:

- Der er ingen, der ikke vil give folk de hjælpemidler, de har brug for. Jeg tror også, at der er et stort potentiale i en bedre indsats på den lange bane, og jeg er sikker på, det er en god investering. Men det bliver altså meget nemmere at få noget igennem, hvis man ved hvad, tingene koster, og hvordan de skal finansieres, sagde Rasmus Horn Langhoff.

Sundhedsordfører Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti kaldte fordelene ved brug af moderne teknologi i diabetesbehandlingen indlysende:

- Velreguleret diabetes giver færre følgesygdomme, bedre livskvalitet og dermed færre udgifter på sigt. Jeg mener, det hører med til et velfærdssamfund, at man har krav på et ordentligt sundhedsvæsen, og derfor er vi nødt til at samle regningen for denne indsats op, sagde Per Larsen.

Panel bestående af fremtrædende skikkelser fra det danske sundhedsvæsen
Jes Søgaard, professor, Syddansk Universitet, Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, Jonatan Schloss, direktør for Praktiserende Lægers Organisation, Pernille Beckmann, borgmester i Greve og medlem af Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening og Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, diskuterede fremtidens sundhedsvæsen for personer med diabetes.

Flere videnskabelige studier peger på, at brugen af sensorteknologi er en af de mest betydningsfulde faktorer til at sikre et stabilt, lavt langtidsblodsukker hos personer med diabetes.

Derfor mener Diabetesforeningen, at alle med insulinkrævende diabetes skal have adgang til sensorteknologi:

- Tænk hvad vi kunne opnå, hvis alle med diabetes – uanset alder, bopæl og behandlingssted – slap for kassetænkning og geografisk ulighed og fik ret til de rette, moderne hjælpemidler og behandlingsredskaber, spurgte Diabetesforeningens formand Jørgen Andersen i sin tale på konferencen.

Diabetes på finansloven

Et af hovedformålene med konferencen var at evaluere den nationale diabeteshandlingsplan fra 2017. Planen og mange af de initiativer, den har sat i gang, udløber ved udgangen af 2020.

De gode initiativer må ikke løbe ud sammen med finansieringen, sagde Jørgen Andersen:

- Der er skabt et værdifuldt momentum, som også understøttes af de store investeringer i de regionale Steno-centre og den udvikling af det nære sundhedsvæsen, vi står foran. Det naturlige næste skridt vil være bindende krav til diabetesbehandlingen forankret i et afsnit på finansloven. Det vil én gang for alle gøre op med postnummerlotteriet, så støtte og behandling ikke afhænger af bopæl og behandlingssted, lød opfordringen fra Diabetesforeningens formand.

Panel bestående af sundhedsordførere fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti
Sundhedsordførerne Per Larsen (C), Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF) og Rasmus Horn Langhoff (S) i den afsluttende paneldebat.

Tre ud af fire politikere i panelet svarede klart ja til spørgsmålet om, diabetes skal på finansloven:

- Det er indlysende, at diabetes skal på finansloven. Al behandling af følgesygdomme er der allerede. Vi ved, der kommer en ny national sundhedsaftale, men jeg ser gerne, vi kommer i gang med åbenlyse indsatser hurtigere, sagde Per Larsen (K) med henvisning til, at der endnu ikke er en tidsplan for den kommende nationale sundhedsaftale eller -reform.

- Ja, diabetes skal på finansloven, men vi skal også fokusere på, at sundhedsvæsenet skal fungere bedre og allervigtigst samarbejde bedre, så patienter ikke falder mellem stolene. Det skal vi i Folketinget tage ansvar for og svinge taktstokken. Ingen andre gør det, sagde Martin Geertsen fra Venstre.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt fastslog, at hun gerne ser en ny diabeteshandlingsplan forankret i finansloven:

- Rigtig meget af diabetesbehandlingen er allerede i finansloven med sygehusaftaler og andet. Men vi skal fortsat have fokus på diabetes, og derfor bør vi have en ny diabeteshandlingsplan, sagde hun.

Nina Johansen og Gitte Krogh Madsen ved Diabetestopmøde på Christiansborg
Nina Johansen, formand for Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker, og praktiserende læge i Roskilde, Gitte Krogh Madsen, i debat.

Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet opfordrede Diabetesforeningen til at spille en aktiv rolle både i forhold til finanslov og den kommende sundhedsaftale:

- Vi har brug for konstruktive indspil fra alle parter, også fra Diabetesforeningen. Det er nu, der er mulighed for at påvirke aftalen og gøre noget ved for eksempel den store ulighed i sundhed, som Diabetesforeningens undersøgelse har vist, der er. Det handler ikke bare om teknologi, men om geografi og økonomi. Det er for meget ulighed i sundhed, som vi skal gøre noget ved, sagde Rasmus Horn Langhoff.

Diabetesforeningen har allerede taget tråden op og inviteret den socialdemokratiske sundhedsminister Magnus Heunicke til et snarligt møde.

 

Det sagde de

Udpluk fra de mange oplæg og debatter på konferencen:

Troels Krarup Hansen, formand Dansk Endokrinologisk Selskab:

Brugerinddragelse må ikke bare blive et figenblad. Vi skal blive bedre til at afdække de behov, man som person med diabetes har, og afklare hvad sundhedsvæsenet har behov for for at kunne gøre det bedre.

Poul Erik Jakobsen, direktør Steno Diabetes Center Nordjylland:

Det er bekymrende, at over halvdelen med diabetes svarer, at diabetes af og til begrænser dem i at gøre det, de gerne vil. Vi kan også se, at der er behov for, at kost og motion indtænkes i endnu højere grad i behandlingen sammen med det psykosociale.

Nina Johansen, formand Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker:

Det allervigtigste er, at vi bliver bedre til at tale sammen på tværs. Fagligheden skal løftes ikke mindst i kommunerne, hvor mange af dem, der behandler sagerne om hjælpemidler, ikke har viden om diabetes.

Gitte Krogh, praktiserende læge:

Vi skal lette vejen for patienten igennem systemet, for det er meget komplekst. Nogle kan sagtens finde vejen selv, andre har behov for at blive guidet. Der skal vi behandlere - uanset hvor vi sidder - være gode til at afdække hvem, der har brug for den ekstra hjælp.

Karin Friis Bach (R), formand Danske Regioners sundhedsudvalg:

Det er rigtig vigtigt med ressourcer og kapacitet både i regioner og i kommuner. Derfor er det nødvendig med et mærkbart løft både i regioner og kommuner.

Pernille Beckmann (V), borgmester Greve Kommune:

At flash glukosemåling både kan være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab er en udfordring for os i kommunerne, for vi driver ikke behandling. Hvis det er et hjælpemiddel, så skal vi give det billigste til at måle blodsukker, og det er ikke en glukosemåler.

Jonathan Schloss, direktør i Praktiserende Lægers Organisation:

De kommunale tilbud er enormt varierede, og noget af det, de tilbyder, er hokuspokus. Det er enormt svært for en praktiserende læge, der har patienter fra måske tre-fire kommuner at vide, hvad der er i hver kommune og hvad kvaliteten er.

Allan Flyvbjerg, direktør Steno Diabetes Center Copenhagen:

Vi har talt om de samme problemer med sektorerne i årtier. Der er behov for, at vi ser anderledes på sundhedsvæsenet og de uhensigtsmæssigheder, der er. Borgerne er jo ligeglade med hvem, der leverer behandlingen, bare den er god.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi Syddansk Universitet:

Almen praksis kan løse meget, men det skal være i samarbejde med kommunerne, fordi der er et element af socialpolitik i det, vi udelukkende betragter som sundhedspolitik. Der er sammenhængen for ringe i dag.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk Foto: Claus Bjørn Larsen

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes