Motivationsgruppe Aarhus C
Få inspiration til motion, sund mad og meget mere…
En motivationsgruppe er et tilbud til mennesker med type 2-diabetes i at leve godt med diabetes.
Gruppen består af ca. 12 deltagere, der mødes hver onsdag i 12 uger i cirka 3 timer.
Første gang er onsdag, den 28. august 2024 kl. 16.30
I dette efterårsforløb holdes der efterårsferie i uge 42, så vores sidste gang er den 20. november 2024
Det primære indhold i forløbet vil være fysisk aktivitet, motivation, sund mad og erfaringsudveksling. Den fysiske aktivitet vil bestå af forskellige træningsformer på deltagernes eget niveau. Undervejs i forløbet indbyder vi oplægsholdere såsom fodterapeut – kropsterapeut, konsulent i blodsukkermåling, diætister etc.
Den sunde mad fremstiller vi sammen i Folkesundheds nye køkkenfaciliteter, hvor den færdige mad herefter nydes i fællesskab.
Det er gratis at deltage. Blot skal der betales for den mad, der bliver lavet, og som vi spiser sammen. Pris for maden er 50,- kr. pr. gang = 600,- kr. som betales den første gang.
Det forventes, at man deltager aktivt i både motion og madlavning i hele forløbet.
Marseliscentret ligger meget centralt – der er fri parkering næsten lige udenfor døren samt adskillige busforbindelser.
Forløbet henvender sig fortrinsvis til personer med diabetes, der ikke tidligere har deltaget i en motivationsgruppe.
Instruktørerne har gennemført Diabetesforeningens instruktørkursus og har selv type 2-diabetes. De er med til at sætte rammerne og skabe grobund for aktiviteter og erfaringsudveksling blandt deltagerne.
Instruktørerne er: Marianne Kennild og Steen Hansen.
Vi glæder os til at møde dig.
Begivenhed
Dato
Oktober,NovemberOnsdag d. 30. oktober 2024 kl. 16:30 - 19:30
Onsdag d. 6. november 2024 kl. 16:30 - 19:30
Onsdag d. 13. november 2024 kl. 16:30 - 19:30
Onsdag d. 20. november 2024 kl. 16:30 - 19:30
Sted
Aarhus Region Midtjylland
MarselisborgCentret – Folkesundhed Aarhus Midt
Evald Krogsgade1 A – bygning 1 A
8000 Aarhus C