Bamse Vores Helt

Horsens Lokalafdeling

Kom med bag kulisserne...

Vi afholder foredrag mandag d. 26.08.24 kl. 19.00 på Ceres Centeret i Horsens.
 
Tag med på en varm rejse gennem minder og musik, når enke Käte Jørgensen og musiker Peter Bødker, åbner deres hjerter og deler sjove anekdoter, der knytter dem til Flemming Jørgensen – den folkekære sanger Bamse. Käte og Flemming nåede at være sammen i 40 år, og hun har gennem alle årene været hans faste holdepunkt. Kätes bidrag bag kulissen har været uundværlig, og hendes dømmekraft har været afgørende. Peter og Flemming har spillet tusindvis af koncerter og indspilninger sammen, og de udviklede et nært venskab.
 
En aften i Bamses tegn: Et blik bag kulissen
Käte har været det stabile anker bag scenen, støtten og rådgiveren, der vævede familieliv og karriere sammen. Selvom hun sjældent deltog i koncerterne, ventede hun altid derhjemme med omsorg og gode råd, når Flemming vendte tilbage fra sine optrædener. Hendes dømmekraft og visdom var af afgørende betydning, når beslutninger skulle træffes.

Peters nære venskab med Flemming foldede sig ud gennem et væld af koncerter og utallige pladeindspilninger. Sammen opnåede de en musikalsk forståelse, sjældent set i dansk musikhistorie. Deres samarbejde stråler igennem værker som “Brdr. Mortensens Jul” og Flemmings ikoniske album “Stand By Me” – og ikke mindst den uforglemmelige “Den blå anemone”. Peter var en vigtig støtte gennem Flemmings rejser og turnéer.

Billetpris for medlemmer af Diabetesforeningen 100,00

- 0g prisen for ikke medlemmer er 175,00.

Indbetales på MP 246272 - husk at oplyse medlemsnummer.

 

Der er KUN 100 pladser

- så reserver hellere din plads i går, fremfor at vente til i morgen.

Begivenhed

Dato

August

Mandag d. 26. august 2024 kl. 19:00 - 21:30

Sted

Horsens Region Midtjylland

Ceres Centeret, Store Sal, Nørretorv, Horsens

Arrangør

Horsens Lokalforening

Kontaktperson

Mona Møgelvang

horsens@diabetes.dk

20770702

20770702