Generalforsamling

Generalforsamling med spisning og foredrag onsdag den 19. februar 2025 - Sorø

Sorø Lokalafdeling inviterer til vores generalforsamling
Vi afholder vores ordinære generalforsamling onsdag aften den 19. februar 2025 fra kl. 18.00. 

Vi starter med fællesspisning (et udvalg af smørrebrød), efterfulgt af et foredrag af diætist Susanne Elman Pedersen og start på generalforsamlingen.

Foredrag: Mad og diabetes - når du kommer op i årene

I takt med at vi bliver ældre, bliver det også vigtigere at have fokus på, hvilke krav vores krop har, til det vi spiser og drikker.

Med udgangspunkt i de officielle anbefalinger fortæller diætist Susanne Elman Pedersen derfor om anbefalingerne for kosten, når man har diabetes. Omdrejningspunkterne er kulhydrat, protein og fedt, mængder og kvalitet. Vi snakker også om mellemmåltider og søde sager. 
Der er mulighed for at stille spørgsmål til aftenens emner.

Tilmelding til [email protected] af hensyn til bestilling af forplejning senest søndag den 16. februar. 
Oplys navn og medlemsnummer.

Gratis entré og spisning for medlemmer.


Vil du være med?
Kan du godt lide du at lave spændende, lokale arrangementer, og har du lyst til at engagere dig i Diabetesforeningen?

Sorø Lokalforening er en del af Diabetesforeningen, og vi arbejder for at lave aktiviteter for mennesker med diabetes og deres pårørende. Vi leder efter nye frivillige, som har lyst til at udvikle foreningen og ikke mindst lave aktiviteter og skabe fællesskaber for lokalforeningens medlemmer, sammen med resten af bestyrelsen.

I Sorø Lokalforening laver vi en masse spændende aktiviteter – ofte i samarbejde med lokale samarbejdspartnere. Af aktiviteter har vi bl.a. gåture, foredrag, udflugter i lokalområdet og salg af skrabelodder til støtte for foreningens arbejde, og vi håber, at du har lyst til at bidrage til dette, f.eks. som medlem af bestyrelsen, som gå-vært eller som frivillig der giver en hånd med ved vores aktiviteter. Kontakt formand Malene på tlf. 2986 7889 eller e-mail [email protected] for nærmere information om hvad vi tilbyder og hvad du kan forvente. 

Du kan møde foreningen og bestyrelsen på generalforsamlingen hvor du kan høre mere om foreningens arbejde både i det forgange år og det kommende år, inden du beslutter dig endeligt for, om du vil stille op til bestyrelsen eller høre mere om at hjælpe os som frivillig.

Begivenhed

Dato

Februar

Onsdag d. 19. februar 2025 kl. 18:00 - 21:00

Sted

Sorø Region Sjælland

Sorø Kultur- og Fritidscenter
Frederiksvej 27
4180 Sorø
(lokale 111)

Arrangør

Sorø Lokalafdeling

Kontaktperson

Malene Rasmussen

[email protected]

29867889

29867889