MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Spiseforstyrrelser

Undersøgelser viser, at spiseforstyrrelser desværre oftere ses hos mennesker med diabetes end hos raske. Mennesker med diabetes skal i alle henseender være meget kontrollerede med, hvad de spiser, drikker, hvor meget de vejer, og hvor meget motion de dyrker. Den konstante kontrol, overvågning og pres kan for nogle blive for meget og resultere i en spiseforstyrrelse.

Konsekvensen af en spiseforstyrrelse hos mennesker med diabetes er, at selv lette til moderate spiseforstyrrelser kan give alvorlige forstyrrelser i blodsukkeret, hvilket øger risikoen for følgesygdomme.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Vil du læse mere generelt om spiseforstyrrelser, kan du læse mere - samt få rådgivning - hos LMS.

Besøg deres hjemmeside

Gode råd mod spiseforstyrrelser

  • Tag kontakt til din behandler, hvis din mad, vægt, udseende fylder for meget i din hver dag.
  • Husk, at regelmæssige og varierede måltider er en del af din egenomsorg.
  • Vær åben omkring, hvad du har det svært ved.
  • Acceptér, at det kun er dig selv, der kan gøre dig rask.

Symptomer

Det kan være tegn på spiseforstyrrelse, hvis dine tanker konstant kredser om din krop, vægt og udseende.

  • Følger du særlige spiseritualer eller overholder meget stramme mad- og motionsplaner?
  • Overspiser du, spiser om natten eller fremprovokerer opkastning, når du har spist?
  • Underdoserer du bevidst eller helt udelader at tage din insulin?
  • Har du særlige regler for, hvad og hvor meget du må indtage?
  • Vejer du dig hyppigt, og bliver glad når vægten går nedad, og ked af det, når vægten går op?

Kan du nikke genkende til dele af ovenstående, er det vigtigt, at du søger hjælp. Jo før du erkender, at du har en spiseforstyrrelse, jo hurtigere kan du blive rask igen.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Ved en spiseforstyrrelse  handler det for de fleste om angst for at tage på i vægt og et behov for at være i kontrol. Fokusset på vægt, mad og krop kommer til at fylde så meget, at alt andet i ens hverdag bliver mere eller mindre ligegyldigt.

Der er ikke tale om en spiseforstyrrelse, hvis du ”blot” spiser mere, end du har brug for. Har du svært ved at styre mængden af det, du spiser, og vejer du for meget, kan du have glæde af et forløb hos en diætist. Forhør dig hos din behandler.

Tal med din behandler

Det kan være svært at finde ud af, om du har diabetes og en spiseforstyrrelse, eller om du har diabetes og et specielt forhold til mad. Tal med din behandler, hvis du er i tvivl.  

Hvor søger jeg hjælp?

En spiseforstyrrelse er ofte forbundet med skyld og skam. Det kan derfor være svært at tage det første skridt til at få det bedre. Men erfaringer siger, at når du åbner op omkring dine spiseproblemer, har du taget det første skridt imod at få det bedre.

Fylder mad for meget i din hverdag, dvs. kører tankerne hele tiden rundt omkring næste måltid, skal du søge hjælp hos din praktiserende læge eller eventuelt hos din diabetesbehandler.

Diabetes og spiseforstyrrelser

Når du har diabetes, er der en øget risiko for, at du udvikler en forstyrret spiseadfærd eller en egentlig spiseforstyrrelse.

Det konstante fokus på mad, vægt og på at måle blodsukker og i det hele taget at afstemme mad, motion og insulin er en vanskelig og krævende opgave, og kan i nogle tilfælde fremprovokere en forstyrret spsiseadfærd. At piger med diabetes også ofte vejer mere end deres veninder, kan også være med til at fremprovokere en spiseforstyrrelse.

Unge med diabetes har ti procents risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse på et eller andet tidspunkt i deres liv. 15 procent af de 12-19-årige piger med diabetes udviser risikoadfærd, hvilket vil sige, at de har et så anstrengt forhold til mad, at det let kan udvikle sig til en decideret spiseforstyrrelse. For de 12-19-årige piger uden diabetes er dette tal otte procent.

Behandlingstilbud

Det er svært og kompliceret at have diabetes og en spiseforstyrrelse på samme tid. Og det kan være svært at finde et behandlingstilbud, som rummer begge sygdomme. Ikke desto mindre er det en nødvendighed, at ekspertisen fra læger, psykiatere og diabeteslæger samles, så der kan tages højde for både spiseforstyrrelsen og diabetes i behandlingen.

Rapport om type 1-diabetes og spiseforstyrrelser

Diabetesforeningen har i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selskade (LMS) haft et pilotprojekt, hvor syv kvinder med type 1-diabetes og spiseforstyrrelse har deltaget i en samtalegruppe.

Læs rapporten ”Diabetes og spiseforstyrrelser”

Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser for eksempel anoreksi, bulimi og overspisning, som er de hyppigste former for spiseforstyrrelser. Disse spiseforstyrrelser ses også hos mennesker med diabetes.

Diabulimi

Det er overvejende kvinder mellem 15 og 30 år med type 1-diabetes, der har tendens til at udvikle diabulimi. Diabulimi er ikke en godkendt diagnose, og der findes ikke meget forskning inden for området. Derfor ved vi heller ikke, hvor mange der rammes af det.

Tema: Spiseforstyrrelser

Temaet blev bragt i medlemsbladet februar 2011.

Læs temaet

Diabulimi er en sammentrækning af diabetes og bulimi. En person med bulimi veksler imellem slanke- og fastekure, opkast og overspisningsperioder af frygt for at tage på. En person med diabulimi underdoserer insulinen for at opnå et vægttab eller holde vægten nede.

Diabulimi er desværre et kendt fænomen hos mange unge – særligt piger.

Konkret sker der det, at kroppen forbrænder fedt, når den er i insulinunderskud, fordi den ikke uden insulin er i stand til at optage energien fra sukkerstofferne i maden. Konsekvensen er, at blodsukkeret bliver livstruende højt, og at personen risikerer syreforgiftning (diabetisk ketoacidose). På sigt har personen desuden en større risiko for følgesygdomme.

Tegn på diabulimi er i første omgang høje blodsukre og et synligt vægttab.

Overspisning

Overspisning er karakteriseret ved, at personen mister kontrollen over sit madindtag. Personen spiser regelmæssigt store mængder mad uden nødvendigvis at være sulten, men for kortvarigt at dulme negative tanker, følelser og uro.

Flere mennesker med tvangsoverspisning veksler mellem overspisningsperioder og perioder med slankekure, hvorfor vægten og heraf også reguleringen svinger.

Tegn på overspisning kan være, hvis du:

  • spiser enormt store mængder mad på én gang (10.000-20.000 kalorier), hvorefter du oplever tab af kontrol
  • spiser, når du ikke føler sult
  • spiser alene
  • er flov og føler skyld, skam og afsky i forhold til dine madvaner
  • oplever hovedpine og mavesmerter

Anoreksi

Unge med diabetes har ikke en højere risiko for at udvikle anoreksi, hvor man sulter sig selv. Men har en ung med diabetes også anoreksi, er det mere livstruende end ellers.

Anoreksi og diabetes er en farlig cocktail. Et dansk kohorte-studie (observationsstudie, hvor undersøgelsesgruppen, kohorten, følges over tid) viser kraftig dødelighed blandt disse piger. I studiet fulgte man 13 patienter i 20 år, som både havde type 1-diabetes og anoreksi. Inden de 20 år var gået, var alle patienterne døde (studie fra 2002).

Efter ti år med diabetes og anoreksi er der 30 procent risiko for, at pigen er død, viser den samme undersøgelse. For piger, der “kun” har anoreksi, er dødeligheden på cirka fem procent. En del af dødsfaldene ved anoreksi og diabetes skyldes hjerterytmeforstyrrelser på grund af forstyrrelser i væske- og saltbalancen.

Forskere ved endnu ikke, hvad årsagen til anoreksi er.

Idas spiseforstyrrelse kostede et øje

Ida ville tabe sig, og tog derfor ikke sin insulin i en lang periode.
Læs Idas historie

Monica kæmper med anoreksi og bulimi

22-årige Monica har flere indlæggelser bag sig og får i dag hjælp af en hjemmesygeplejerske.
Læs Monicas historie

Selma var indlagt med syreforgiftning hver tredje-fjerde måned

Selma lagde som teenager låg på alt, hvad der havde med hendes type 1-diabetes at gøre.
Læs Selmas historie

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes