Insulininjektion Med Pen

Insulinbehandling

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen.

Råd og vejledning
Lukket

63 12 14 16

63 12 14 16

Når du har type 1-diabetes, kan din krop ikke længere producere insulin, fordi dit eget immunforsvar har ødelagt de insulinproducerende celler.

Hvad er insulin? 

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Insulinet er nøglen, der åbner ind til cellerne, som skal bruge brændstof, for at du får energi. 

Kroppen har brug for insulin hele døgnet. Uden insulin forbliver sukkerstofferne i blodet og skaber forhøjet blodsukker.

Når cellerne ikke får nok brændstof, reagerer leveren ved at frigive noget af det lagrede fedt som alternativt brændstof. I denne proces danner kroppen affaldsstoffet keton, som i store doser kan medføre livstruende syreforgiftning.

Insulinbehandling efterligner bugspytkirtlen

Hos mennesker uden diabetes er det bugspytkirtlen, der danner og udskiller insulin, når de spiser eller drikker. Når du har type 1-diabetes, er du nødt til at give dig selv insulin flere gange i døgnet for at efterligne bugspytkirtlens funktion, så du undgår at få højt blodsukker.

Ny med type 1-diabetes?

    Ny med type 1-diabetes?
  • Hvad er mit behov for insulin?

    + -

    Det tager tid at lære din krop at kende på en ny måde, så du skal regne med en indkøringsperiode, når du begynder din insulinbehandling.

    Som ny med type 1-diabetes kan du i starten af din behandling opleve et faldende behov for at tilføre insulin. Man kalder det honeymoon, eller remission, og fænomenet opstår, fordi dine egne insulinproducerende celler igen kan blive aktive og producere insulin i en periode, fordi de får hjælp fra den tilførte insulin.

  • Hvordan undgår jeg, at mit blodsukker svinger?

    + -

    Du kan aldrig helt undgå, at dit blodsukker svinger under bestemte forhold. Men du kan i stort omfang lære at forudse det og tilpasse din insulindosis til situationen.

    Dit behov for insulin varierer dagen igennem i forhold til, hvad du spiser og drikker, og hvor fysisk aktiv du er. Ved at måle dit blodsukker kan du følge din krops reaktioner og tilpasse din insulindosis.

    Når du måler dit blodsukker, fortæller værdierne af målingen faktisk også noget om mængden af insulin i din krop:

    • Højt blodsukker: Betyder for lidt insulin i kroppen – dvs. at du skal tage insulin
    • Lavt blodsukker: Betyder for meget insulin i kroppen – dvs. at du skal du have noget at spise eller drikke.

    Det kan være en udfordring at opnå et blodsukker tæt på det normale. Sammen med din diabeteslæge finder du den behandling, der passer bedst til dig og din hverdag, så du undgår for store udsving i blodsukkeret.

  • Hvilken type insulin er den rigtige for mig?

    + -

    Insulinbehandling bliver tilpasset individuelt. Præcis hvilken insulin du skal bruge finder du ud af sammen med din behandler.

    De fleste med type 1-diabetes er i behandling med måltids-/basalinsulin med i alt 3-4 injektioner i døgnet, uanset hvilket fabrikat og hvilken type de bruger.

    • Måltidsinsulin: Den hurtigtvirkende insulin, som du tager i forbindelse med et måltid.
    • Basalinsulin på pen: Den langsomtvirkende insulin, du skal tage 1-2 gange i døgnet, afhængig af typen.
    • Basalinsulin på pumpe: Pumpen afgiver konstant en smule hurtigtvirkende insulin, der fungerer som basalinsulin.
       

Værd at vide om insulin

    Værd at vide om insulin
  • Hvad er basalinsulin, og hvor meget skal du tage?

    + -

    Basalinsulin er den insulin, kroppen har brug for, når du ikke spiser. Formålet er at opnå et normalt insulinniveau mellem måltiderne og om natten.

    • Hvis du bruger insulinpen: Basalinsulinen er en langsomtvirkende insulin, du skal tage 1-2 gange i døgnet afhængig af typen.
    • Hvis du har insulinpumpe: Basalinsulinen er den samme hurtigtvirkende insulin, som du tager til måltider, bare hvor pumpen afgiver en lille dosis hele tiden.

    Basalinsulin udgør cirka halvdelen af dit insulinbehov, og skal være i kroppen hele tiden.

    Hvor meget basalinsulin skal du tage?

    For at vurdere, hvor meget basalinsulin du har brug for, skal du måle dit blodsukker uden for måltiderne – det vil siger mindst tre timer efter et måltid og i løbet af natten.

    • Holder blodsukkeret sig stabilt, er dosis korrekt
    • Er blodsukkeret stigende, skal du øge din insulindosis
    • Er blodsukkeret faldende, skal du reducere din insulindosis.
  • Hvad er bolusinsulin, og hvor meget skal du tage?

    + -

    Bolusinsulin er hurtigtvirkende insulin, som er et supplement til basalinsulinen. Man deler bolusinsulin op i to typer:

    • Måltidsinsulin: Den insulin, din krop har brug for, når du spiser
    • Korrektionsinsulin: Den insulin, din krop har brug for, når du vil sænke et højt blodsukker

    Hvor meget bolusinsulin skal du tage til et måltid?

    For at vide, hvor meget insulin du skal tage til et måltid, skal du tælle kulhydrater. Det betyder, at du skal vide, hvor mange gram kulhydrat der er i det, du spiser og drikker.

    I alle vores opskrifter kan de se, hvor mange kulhydrater der er i maden. 

    Du skal kende din kulhydratratio for at vide, hvor meget insulin du skal tage til et måltid. Kulhydratratioen er den mængde kulhydrat, som 1 enhed hurtigtvirkende insulin passer til hos den enkelte person.

    Hvor meget bolusinsulin skal du tage, når du vil sænke dit blodsukker?

    For at vide, hvor meget korrektionsinsulin du skal tage for at sænke dit blodsukker, skal du kende din insulinfølsomhed – også kaldet korrektionsratio. Insulinfølsomhed er et udtryk for, hvor meget dit blodsukker forventeligt vil falde pr. 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin, du tager.

  • Måling af blodsukker og justering af insulindosis

    + -

    Det er individuelt, hvor mange blodsukkermålinger du har behov for. De fleste med type 1-diabetes måler i hvert fald fire gange i døgnet – det vil sige før måltiderne og ved sengetid.

    Ved sengetid:

    Med måltids-/basalinsulin justerer du den langsomtvirkende insulin ved sengetid afhængigt af morgenblodsukker. Du kan typisk ændre med to enheder ad gangen. Afvent 3-4 dage inden du kan se fuld effekt af ændringen.

    Ved måltider:

    Du vurderer bedst måltidsinsulindosis ved at måle dit blodsukker 90 minutter efter måltidet. Har du lave blodsukkerværdier tidligt på natten, kræver det ofte justering af den hurtigtvirkende insulin til aftensmaden.

    Den dosis insulin, du tager til måltiderne, kan du ændre løbende i forhold til det aktuelle blodsukker, mad, drikke og forventet fysisk aktivitet.

    Tip:

    Du kan nedsætte din dosis af insulin med et par enheder, hvis dit blodsukker er lavt, du spiser mindre, eller du er mere aktiv end normalt. Eller du kan tage mere insulin, hvis dit blodsukker er højt, du spiser mere, eller du er mindre aktiv.

    Hvis du vil lave blivende ændringer i din insulindosis, så gør det på baggrund af systematiske blodsukkermålinger – for eksempel tre fortløbende døgn.

  • Har du glemt at tage din insulin?

    + -

    Selv den mest erfarne og rutinerede kan glemme at tage sin insulin. Sker det for dig, er det vigtigste, at du ved, hvad du skal gøre, når du opdager det. Måske opdager du det ved, at du mærker symptomer som tørst, hyppig vandladning, træthed og synsændringer på grund af det højere blodsukker.

    Har du fået højt blodsukker på grund af manglende insulin, må du tage insulin for at korrigere det høje blodsukker og tjekke dit blodsukker oftere.

    Hvis du bliver i tvivl og føler dig utryg ved situationen, så kontakt din behandler.

  • Har du taget for meget insulin?

    + -

    Det kan ske, at man kommer til at give for meget langsomtvirkende eller hurtigtvirkende insulin.

    • Har du taget for meget langsomtvirkende insulin, skal du være opmærksom på at holde dit blodsukker oppe frem til næste dosis, da det vil komme til at ligge lavere over længere tid. 
    • Har du taget for meget hurtigtvirkende insulin, skal du spise eller drikke tilsvarende mere for at holde dit blodsukker oppe. Afhængig af mængden og hvornår du opdager det, kan der være en øget risiko for lavt blodsukker.

    Hvis du på nogen måde føler dig utryg ved situationen, så kontakt din behandler.

  • Hvordan opbevarer du din insulin?

    + -

    Insulinpenne, ampuller eller hætteglas som du ikke har taget i brug, skal du opbevare i køleskab ved 2-8 °C.

    Når du skal tage insulinen i brug, så tag den ud i god tid (cirka 30 minutter før du skal bruge den), så den kan nå at få almindelig stuetemperatur. 

    Derefter opbevarer du den åbnede insulin ved stuetemperatur.

    Insulin tåler ikke:

    • Frostgrader
    • Temperaturer over 25-30 °C
    • Direkte sollys
    • At blive rystet.

Sådan tager du din insulin

Du kan tage insulin på to måder: Med en insulinpen eller via en pumpe. De fleste voksne bruger insulinpen.

Sådan bruger du insulinpen

Du skal sprøjte din insulin ind i fedtvævet under huden. De tre vigtigste ting er, at du:

  • Ikke kommer til at sprøjte insulinen ind i musklen, som ligger under fedtlaget. For insulinen bliver optaget hurtigere og mere koncentreret i en muskel, og det kan få dit blodsukker til at falde meget på ganske kort tid.
  • Stikker et nyt sted hver gang, så du spreder stikkene. Ellers kan du få insulin-infiltrater, der føles som hårde områder eller knuder i fedtvævet og kan betyde, at dit blodsukker svinger uforklarligt.
  • Skifter nålen hver gang.

Sådan bruger du insulinpumpe

De fleste med type 1-diabetes bruger insulinpen, men specielt blandt børn med diabetes er der en stigning i brugen af insulinpumper.

Idéen med en insulinpumpe er, at den frigiver insulin nogenlunde på samme måde som en normal og rask bugspytkirtel. Det betyder, at pumpen afgiver en konstant mængde insulin (basalraten) døgnet rundt.

Grafik: Sådan virker en insulinpumpe

Værd at vide om at bruge insulinpumpe

    Værd at vide om at bruge insulinpumpe
  • Hvordan virker en insulinpumpe?

    + -
    • Du kan indstille en insulinpumpe, så den afgiver forskellig mængde basalinsulin dag og nat.
    • Du tilføjer ekstra insulin til måltiderne ved at trykke på en knap på pumpen (dette kaldes bolusdosis).
    • Insulinpumpen pumper insulin ud gennem en tynd slange, som er forbundet med en lille metalnål eller et plastikkateter, der ligger i underhuden, og er sat fast med et plaster.
    • Som udgangspunkt skal du have insulinpumpen på døgnet rundt, da den hele tiden afgiver små mængder insulin. Du kan have den i et bælte om maven eller i lommen.
    • Du kan godt tage pumpen af i kortere perioder, f.eks. når du bader, dyrker sport eller har sex.
  • Du skal måle blodsukker og skifte kateter (indstik)

    + -
    • Mål dit blodsukker før hvert måltid. Alt efter temperament skriver du dine blodsukkertal i en notesbog/dagbog eller taster det ind på pumpen.
    • Du skal skifte kateter to gange om ugen, og samtidig skal du flytte det lidt for at minimere risikoen for insulinknuder (infiltrater) og infektioner. Husk at måle dit blodsukker 2-3 timer senere for at kontrollere, at kateteret virker.
  • Gode råd, hvis du får hudproblemer

    + -
    • Når du skal skifte infusionssæt eller sensor, fjerner du det lille plaster, som holder kateteret på plads. Fjern det forsigtigt – evt. ved hjælp af lunkent vand og sæbe eller olie, så du ikke kommer til at rive huden.
    • Bliver din hud irriteret af det plaster, der følger med sensoren, så spørg din diabetesbehandler eller apoteket om et alternativt plaster eller en film, som du kan bruge under plastret.
    • Generelt er det en god idé, at du plejer huden ekstra i det område, hvor du har dit kateter siddende. Smør dig med uparfumeret creme dagligt, vask huden med desinficerende sæbe før isætning af kateter – og sørg for, at den er helt tør, før du indfører kateter og monterer plaster. Vask eller sprit altid dine hænder, før du håndterer kateter.
  • Fordele og ulemper ved insulinpumpe

    + -

    Der bliver forsket og udviklet meget inden for insulinpumper, fordi brugerne af insulinpumper generelt er meget tilfredse.

    • Brugerne oplever typisk et lavere langtidsblodsukker (HbA1c), færre tilfælde af svær hypoglykæmi (for lavt blodsukker) og generelt en bedre livskvalitet.
    • Det kan dog være en udfordring hele tiden at skulle tælle og indtaste kulhydrater korrekt, måle blodsukkerværdier og justere insulintilførsel. Nogle føler sig også generet af at have en pumpe på kroppen hele tiden, uanset om den er ledningsfri eller ej.

    Det er ganske få, der ønsker at gå tilbage til insulinpen, når de først er blevet fortrolige med at bruge insulinpumpe.