Blodsukker og målinger

Når du ved, hvad dit blodsukker ligger på, er du bedre i stand til at finde ud af, hvordan din krop reagerer på mad, drikke, motion og insulin.

Råd og vejledning

Lukket

63 12 14 16

Hvis du føler dig utilpas, kan du hurtigt finde ud af, om årsagen er et for højt eller for lavt blodsukker.

Sigt efter stabilt blodsukker

Målet for din behandling er at ramme det rigtige forhold mellem insulin, mad og motion, så dit blodsukker er så stabilt som muligt med færrest mulige svingninger. Så vil de fleste have det bedst.

Men det kan være temmelig svært at ramme det præcise forhold, og alle med type 1-diabetes oplever perioder, hvor blodsukkeret svinger, uden man helt kan forklare hvorfor. Hormoner, sygdom og stress kan påvirke dit blodsukker på en måde, så det er svært at styre.

Derfor er der ingen grund til at bebrejde dig selv, når det sker.

Højt og lavt blodsukker

Lavt blodsukker < 4 mmol/l

Højt blodsukker > 10 mmol/l

Alt for højt blodsukker > 15 mmol/l

Et normalt blodsukker
ligger typisk på mellem 5 og 10 mmol/l.

Er lavt eller højt blodsukker farligst?

På den korte bane er lavt blodsukker farligt, fordi du kan risikere at få insulinchok, hvor du besvimer.
På den lange bane er højt blodsukker i en længere periode farligt, fordi de små blodkar i øjne og nyrer samt de større blodkar i hjertet kan blive beskadigede.
Du skal også være opmærksom på risikoen for syreforgiftning.

Læs mere om insulinchok

Læs mere om syreforgiftning

Hvor tit skal jeg måle blodsukker?

Det er individuelt, hvor ofte du har brug for at måle dit blodsukker. Et par gode tommelfingerregler er:

Følg først og fremmest den vejledning, du har fået af din diabeteslæge
Mål gerne, før du skal spise
Mål altid, inden du sætter dig bag rattet i en bil
I løbet af dagen skal du være opmærksom på, om du føler, dit blodsukker er ved at blive for lavt (hypoglykæmi)

I begyndelsen anbefaler vi, at du noterer dine målinger ned. For eksempel ved, at du et par døgn i træk registrerer dine målinger og sammenholder dem med, hvordan du har sovet, spist og motioneret. Hvis du har sensor, er der apps eller computerprogrammer, der kan bruges til aflæsning. Målet er naturligvis, at du bliver fortrolig med et mønster, så du kan finde frem til en god balance mellem blodsukkertal og insulin.

Tips til måling af blodsukker

+ -

Højt blodsukker (hyperglykæmi) kan gøre dig utilpas med symptomer som:

Tørst
Træthed
Tissetrang
Tørhed i munden
Kvalme
Irritabilitet

Læs mere om højt blodsukker

+ -

Lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan gøre dig utilpas med symptomer som:

Sved
Sitren
Sult
Sur
Bleg
Besvimelse
Indre uro
Koncentrationsbesvær
Syns- og føleforstyrrelser
Hovedpine

Læs mere om lavt blodsukker

+ -

Der findes forskellige måder at finde ud af, hvad blodsukkeret ligger på. Sensorer, man har siddende fast et sted på kroppen, måler blodsukkeret løbende. Den klassiske metode er ved hjælp af en såkaldt fingerprikker. Her kommer gode råd til at måle med en fingerprikker.

Vask altid hænder før hver måling og sørg for, at dine hænder er tørre.
Du får en bloddråbe frem ved at prikke på siden af en af dine fingre med en fingerprikker. Prik aldrig på selve blommen. Du lærer hurtigt, hvor stor bloddråben skal være.
Bloddråben suges let op på en strimmel eller en lanceret, som du har i dit måleapparat. Apparatet viser hurtigt, hvad dit blodsukker ligger på her og nu.
Brug siden af fingerspidserne i stedet for midt på. Brug venstre hånd i stedet for højre, hvis du er højrehåndet og vice versa.

Du kan søge om tilskud til teststrimler og måleapparat hos kommunen.

Læs mere om dine muligheder for tilskud og støtte

+ -

Ideelt set skal blodsukkerniveauet helst ligge mellem 4 og 7 mmol/l inden et måltid og under 10 mmol/l to timer efter et måltid.

Inden sengetid skal det ideelt være 6 mmol/l, men for mange med type 1-diabetes vil dette niveau imidlertid betyde stor risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi). Et kompromis med et lidt højere blodsukkerniveau kan være det, du og din behandler vurderer, er det bedste for dig.

+ -

Det kan ske, at målingen driller, eller du får helt forskellige resultater.

Hvis du bruger fingerprikker, kan det for eksempel skyldes, at:

teststrimlerne har været opbevaret for koldt, hvilket ændrer reaktionstiden
teststrimlerne er for gamle eller har været opbevaret fugtigt
bloddråben har været for stor eller for lille, eller at dråben er gnedet ud
ruden i måleapparatet er snavset
der sidder noget sukkerholdigt på dine fingre – for eksempel fra frugt.

Er du i tvivl om målingerne, så spørg din læge, sygeplejersken eller andre, som har undervist dig i metoden.

+ -

Langtidsblodsukkeret (HbA1c) er en betegnelse for en blodprøve, der fortæller, hvad det gennemsnitlige glukoseniveau (sukkerniveau) i blodet har været over de seneste cirka to-tre måneder.

Læs mere om HbA1c

Sensorbaserede glukosemålere

Ovenfor er beskrevet, hvordan du måler blodsukker med en fingerprikker. Flere og flere får hjælp til blodsukkermåling af en sensorbaseret glukosemåler - også kendt som continuous glucose monitor (CGM).
Her er en oversigt over de mest gængse på det danske marked.

Hent illustrationen 'Sensorbaserede glukosemålere' (pdf)

Ketoner

Ketoner er et affaldsstof, kroppen producerer ved højt blodsukker over lang tid. Det kan give syreforgiftning.

Læs mere om ketoner, og hvordan du skal forholde dig til dem

Langtidsblodsukker (HbA1c)

En måling af dit langtidsblodsukker viser, hvordan dit niveau af blodsukker har været de seneste 2-3 måneder.

Hvad betyder dit langtidsblodsukkertal

Lavt blodsukker

Symptomerne på lavt blodsukker er, at du sveder, sitrer, bliver sur, sulten, bleg – eller besvimer.

Sådan genkender du genkende lavt blodsukker

Højt blodsukker

Symptomer på højt blodsukker (hyperglykæmi) er træthed, kvalme, mundtørhed, hyppig vandladning, tørst og kløe.

Det skal du vide om højt blodsukker