Højt blodsukker

Symptomer på højt blodsukker (hyperglykæmi) er blandt andet tørst, træthed, tissetrang, mundtørhed og kvalme.

Råd og vejledning

Lukket

63 12 14 16

Det er kulhydraterne i maden, der får dit blodsukker til at stige. Holder du styr på dem, bliver det lettere at undgår højt blodsukker (hyperglykæmi), som øger risikoen for syreforgiftning og følgesygdomme.

Vær opmærksom på disse tegn

Højt blodsukker (hyperglykæmi) kan gøre dig utilpas med symptomer som:

Tørst
Træthed
Tissetrang
Tørhed i munden
Kvalme
Irritabilitet

Hvis dit blodsukker er for højt, kan det skyldes:

Du har taget for lidt insulin i forhold til de kulhydrater, du har spist eller drukker
Du har bevæget dig mindre, end du plejer
Insulinen ikke er blevet optaget i kroppen – måske har du ramt en muskel ved injektion
Din insulin kan være beskadiget af frost eller varme
Du er syg
Du er stresset eller ked af det
Menstruation
Søvnmangel
Rygning
Pubertet/hormoner
Allergier

Er dit blodsukker for højt, kan du gøre to ting:

bevæge dig aktivt og se, om dit blodsukker falder
tage ekstra insulin og følge op med nye blodsukkermålinger

Særligt ved højt blodsukker

+ -

Mange oplever at vågne om morgenen med højt blodsukker. På engelsk kalder de det ”dawn phenomenon” (daggry fænomen). Fænomenet opstår, når kroppen frigiver hormonerne kortisol, glukagon og epinephrine, for det får leveren til at frigive glukose. Dette sker som regel efter 8-10 timers søvn.

Højt blodsukker om morgenen kan dog også have andre årsager som f.eks.:

For lav dosering af langsomtvirkende insulin
Forkert medicin eller forkert dosis
Hvis du har spist kulhydrater inden sengetid.

Ved at teste dit blodsukker i løbet af natten – for eksempel mellem kl. 02.00 og kl. 04.00 – kan du måske fastslå, hvornår dit blodsukker stiger og dermed, om dit høje blodsukker om morgenen skyldes ”dawn phenomenon”.

Oplever du gentagne gange højt blodsukker om morgenen, så tal med din diabetesbehandler om, hvad du kan gøre ved det.

+ -

Hvis du har feber eller sygdom med opkastninger, har du brug for mere insulin.

Febersygdom nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin. Gå ud fra en tommelfingerregel om, at du har brug for cirka 25 procent ekstra insulin ved hver insulininjektion pr. grad over 37,5.

Selvom du måske kaster op, eller ikke kan spise noget, når du er syg, er det meget vigtigt, at du altid tager mindst din sædvanlige insulindosis for at undgå syreforgiftning (medmindre du har målt lavt blodsukker). Husk også at drikke rigelige mængder af sukkerholdig væske, hvis du ikke får noget at spise.

Mål dit blodsukker jævnligt – for eksempel hver fjerde time, mens du er syg. 

+ -

Hvis du måler dit blodsukker til mere end 12 mmol/l, skal du først tage insulin, og efter en time måle dit blodsukker igen.

Hvis blodsukkeret stadig er over 12 mmol/l, skal du for en sikkerheds skyld måle mængden af ketoner i dit blod, da der kan være risiko for syreforgiftning. 

Læs mere om ketoner og syreforgiftning